Situationsetiker eller stoiker.

Mens jeg har knoklet på med den basale kropskundskab (basal kroppskännedom) genopdager jeg Marcus Aurelius, og de store stoikere og igenkender tankemønstre og adfærd.

Det er lige meget om man kalder det smertevidenskab, basal kropskundskab (basal kroppskännodom), Feldenkreis eller psykodynamisk kropsterapi så længe det virker, kroppen lærer og danner nye synapser, og livet giver mening.

Gammel lærdom på nye flasker, måske.

Jeg er egentlig situationsetiker, hvilket jeg nok først forstod, da jeg læste jura, og hvor opgaver blev løst udfra juraens regler, men ofte efterfulgt af et men … fordi humanisten i mig havde svært ved udelukkende, at tage fakta i betraktning, da jeg synes livet, er SÅ meget mere end regler og fakta. Jeg har meget svært, ved ikke at tage personlige forhold med i mine overvejelser, når noget skal afgøres.

Jeg har forladt oldtidskundskabens Homer og Platon, Men Sokrates’ anskuelse om, at jo mere man ved, desto mere ved man , man ikke ved, har siden de ældste teenage år fodret min sult, på at lære mere.

Og senere kom Marcus Aurelius til, med sine stoiske tanker.

Centrale værdier er, at adskille følelse og fornuft, udøve selvkontrol og undgå følelsers indflydelse på ens beslutninger, da valg skal træffes ud fra fornuften alene på baggrund af selvindsigt.

Den ideelle stoiker er upåvirket af modgang og præget af fasthed og koldblodighed. At have en stoisk ro er, at have en uændret væremåde, uanset hvad der sker.

Vi står alle over for forhindringer/udfordringer i hverdagen, i livet. Nogle gange retfærdigt, men oftest helt uforskyldt.

Igen og igen viser det sig, at det, der betyder noget, ikke er, hvad disse barrierer består af, men hvordan vi ser på dem, hvordan vi reagerer på dem, og om de får os til at miste roen. Og til syvende og sidst lærer vi, at denne reaktion bestemmer, hvordan vi formår at håndtere dem – eller til og med, at vende dem til vores fordel.

Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det. For livet har vist mig, at det er hverken retfærdigt eller forudsigeligt.

Forhindringer/udfordringer kan være fysiske (f.eks. størrelse eller evne), mentale (f.eks. viden eller erfaring) eller følelsesmæssige (f.eks. frygt eller frustration). Hindringer kan også være reelle eller opfattede.

I dag står vi over for flere interne forhindringer end eksterne. Vi bliver stillet over for en overflod af muligheder og fremskridt, og vi vokser os komfortable, bløde og berettigede i kraft af de muligheder vi har og ofte tager for givet.

Ifølge stoicismen findes der ikke nogen højere autoritet end fornuften.

Verden er reguleret af verdensfornuften – ”logos”. Mennesket er en del af verden og har derfor del i verdensfornuften, der kaldes Gud.

Den romerske kejser Marcus Aurelius skrev engang:

”Hindring for handling fremmer handling. Det, der står i vejen, bliver vejen. “

The impediment to action advances action. What stands in the way becomes the way. – Marcus Aurelius, Meditations

“Begynd. At begynde er halvdelen af arbejdet, lad halvdelen stadig være; igen begynder dette, og du er færdig.”

“Lad aldrig fremtiden forstyrre dig. Du vil møde den, hvis du har brug for det, med de samme fornuftsvåben, som i dag bevæbner dig mod nutiden.”

Never let the future disturb you. You will meet it, if you have to, with the same weapons of reason which today arm you against the present. -Marcus Aurelius, Meditations.

“Der sker intet med nogen, som han ikke er dannet af naturen at bære.”

Nothing happens to any man that he is not formed by nature to bear. -Marcus Aurelius, Meditations.

“Når du står op om morgenen, så tænk på, hvilket dyrbart privilegium det er at være i live – at trække vejret, tænke, at nyde, at elske.”

When you arise in the morning think of what a privilege it is to be alive, to think, to enjoy, to love. -Marcus Aurelius, Meditations.

“Du har magt over dit sind – ikke uden for begivenheder. Indse dette, og du vil finde styrke.”

You have power over your mind – not outside events. Realize this, and you will find strength. -Marcus Aurelius, Meditations

Og stoicismen falder egentlig i hak med mit meget fatalistiske livssyn.

“Dit liv er, hvad dine tanker gør det.”

Our life is what our thoughts make it. -Marcus Aurelius, Meditations.

Alt, som sker i verden, er i overensstemmelse med verdensfornuften og skæbnen. Og det læner sig igen ind over min fatalistiske tilgang til livet.

At alting er skæbnebestemt (overordnet set). Der er (stort set) ingen tilfældigheder. Alting hænger sammen som årsag og virkning. Intet er uforklarligt. Husk, at du ikke er her for evigt

”Lad os lære vores sind at tænke som om vi var nået til slutningen af livet. Der vil ikke være noget yderligere. Lad os leve lyst hver dag. Han, der lever som om hans sidste dag på Jorden i dag ikke er ulykkelig og ikke spilder tid forgæves.”
-Seneca

”Nogle ting er inden for vores magt, mens andre ikke er det. I vores magt er der en mening, motivation, ønske, motvilje, og med et ord er alt, hvad der afhænger af os, ikke i vores magt – vores krop, vores ejendom, omdømme – med et ord, alt, hvad der ikke hører til os.” -Epictetus

Centrale værdier er at adskille følelse og fornuft, udøve selvkontrol og undgå følelsers indflydelse på ens beslutninger, da valg skal træffes ud fra fornuften alene på baggrund af selvindsigt.

Den ideelle stoiker er upåvirket af modgang og præget af fasthed og koldblodighed. At have en stoisk ro er at have en uændret væremåde, uanset hvad der sker.

Vi står alle over for forhindringer/udfordringer i hverdagen, i livet.

Sådanne forhindringer/udfordringer kan være fysiske (f.eks. størrelse eller evne), mentale (f.eks. viden eller erfaring) eller følelsesmæssige (f.eks. frygt eller frustration).

Hindringer kan også være reelle eller opfattede.

I dag står vi over for flere interne forhindringer end eksterne. Vi bliver stillet over for en overflod af muligheder og fremskridt, og vi vokser os komfortable, bløde og berettigede i kraft af de muligheder.

Ifølge stoicismen findes der ikke nogen højere autoritet end fornuften.

Verden er reguleret af verdensfornuften – ”logos”. Mennesket er en del af verden og har derfor del i verdensfornuften, der kaldes Gud.

“Intet har en sådan styrke til at udvide sindet som evnen til systematisk og virkelig at undersøge alt, hvad der kommer under din observation i livet.”

Nothing has such power to broaden the mind as the ability to investigate systematically and truly all that comes under thy observation in life. -Marcus Aurelius, Meditations.

“Du har magt over dit sind – ikke uden for begivenheder. Indse dette, og du vil finde styrke.”

You have power over your mind – not outside events. Realize this, and you will find strength.
-Marcus Aurelius, Meditations.

Og stoicismen falder egentlig i hak med mit meget fatalistiske livssyn.

Alt, som sker i verden, er i overensstemmelse med verdensfornuften og skæbnen.

Alting er skæbnebestemt (overordnet set). Der er (stort set) ingen tilfældigheder. Alting hænger sammen som årsag og virkning. Intet er uforklarligt. Husk, at du ikke er her for evigt

”Lad os lære vores sind at tænke som om vi var nået til slutningen af livet. Der vil ikke være noget yderligere. Lad os leve lyst hver dag. Han, der lever som om hans sidste dag på Jorden i dag ikke er ulykkelig og ikke spilder tid forgæves.”
-Seneca

Når du sætter mål, (eller delmål) skal du ikke tænke på resultatet. For hvis vi sætter et mål, og straks tænker på fordelene, de resultater, dets opnåelse vil give os. Begynder vi også, at præsentere alle de vanskeligheder, der skal overvindes, og det er netop tankerne om et negativt resultat, der kan skade endda selv de mest ambitiøse projekter eller virksomheder.

Vær ikke bange for ubehag. Se istedet på det som en ekstraordinær mulighed. •Dette er en fremragende mulighed for forberedelse til fremtidige forsøg.
•Du lærer, at planlægge med hensyntagen til risici, og fiasko vil ikke se ud som nederlag,
•Du lærer at værdsætte det, du allerede har, og du vil ikke tage så mange ting for givet.

Arbejd med karakter og gør det godt uanset hvad dit arbejde er, sæt en stolthed i det du gør og gør dit absolut bedste.

”Naturen blander glæde med nødvendige ting, ikke så vi søger glæde, men så glæde kan gøre eksistensen attraktiv for os.”
-Seneca

Vi stræber efter at gøre vores liv så behageligt som muligt, vi leder efter et varmt sted at bo, vi undgår konflikter, vanskeligheder, vi skifter fra en arbejdsplads til en anden.

Vi stræber efter øjeblikkelig tilfredsstillelse, et let liv, vi forsøger at beskytte os selv mod prøvelser. Men hvad får vi ud af det i sidste ende? En mangel på stressmodstand, en manglende evne til at kæmpe for vores idealer.

Vi bliver forkælede individer, der ikke ved, hvordan vi skal konkurrere med værdighed, individer der ikke er i stand til at forsvare vores position i livet.

”Hver dag er en mulighed for at reducere antallet af dine laster.”
-Seneca

For stoikerne var en af meningerne med livet selvforbedring, at arbejde med sin egen karakter og at udvikle flere dyder.

Filosofferne indså, at et venligt menneske, der er i stand til at leve, til gavn for andre, for at gøre godt, og ikke udelukkende for at opnå egne fordele og profit, er værdig til at blive omtalt et nyttigt menneske.

Og et nyttigt menneske vil ikke kunne efterlade nogen der havde problemer, det vil istedet bestræbe sig på at indtage lederpositioner for at forene masserne omkring sig og dirigere dem, der har problemer og forhindringer, den rigtige vej.

Som min kære mand har lært mig findes, der ingen problemer, kun opgaver af forskellig sværighedsgrad.

Bare tænk tilbage på

Hver af os har en bedre version af os selv, som vi idealiserer og tænker: “Men hvad skulle jeg have gjort korrekt i denne situation?”

For at forstå din essens skal du stille dig selv nogle af disse spørgsmål, samtidig med at du henviser til din “ideelle version”:

Hvis du stræber efter selvudvikling, bliver du bare venligere.

Det kan virke som om det er enkelt og at være venlig, men skinnet kan bedrage.

Der er ikke så mange anstændige og genuine mennesker i vores verden.

Som man initiært kunne tro.

For du er nødt til, at kombinera den indre venlighed med en jernvilje, og en stædighed, fordi folk ofte forveksler godhed med svaghed.

Forsøg at hjælpe andre, for verden er så meget større end dig.

Det bedste ved vedholdenhed er, at det eneste, der kan stoppe det, er døden. Med Beethovens ord: ”Disse mure er ikke blevet rejst, der siger ‘hertil men ikke længere’ til nyt talent og selskab.“

Vi kan prøve at runde dem eller nærme os nedenfra eller bagfra. Vi kan beslutte os for, ikke at lade et tilbageslag dæmme os – fortsæt fremad, selvom det ikke rigtig er muligt på den bestemte måde.

Vores manøvremuligheder kan være begrænsede, men ikke vores vilje.

Vores planer – selv vores kroppe – kan knække.

Men troen på os selv? Det betyder ikke noget, hvor mange gange vi bliver skubbet ned, det er kun os selv, der igen kan samle kræfter nok til at bringe os op til overfladen.

Eller i det mindste acceptere virkeligheden som den er og beslutte os for nye mål.

Intet kan besejre beslutsomhed. Kun døden kan afholde os fra klø på.

Fortvivlelse hjælper ikke det fjerneste. Når du kaster håndklædet i ringen, er der ingen andre at bebrejde, for det er kun dig, der kan kaste håndklædet.

Vi kan ikke bestemme over murene eller de mennesker, der rejser dem på vores vej. Men vi bestemmer over os selv – og det er nok.

Så det eneste, der virkelig stopper os, er ikke de begivenheder, vi støder ind i på livets rejse, men os selv.

Hvorfor ville du vælge, at være din egen værste fjende?

Do not act as if you were going to live ten thousand years. Death hangs over you. While you live, while it is in your power, be good.

Marcus Aurelius, Meditations
Marcus Aurelius

What we do now echoes in eternity.

Marcus Aurelius, Meditations
First page of the 1811 English translation by Richard Graves. Marcus Aurelius wrote the 12 books of the Meditations in Koine Greek, as a source for his own guidance and self-improvement.

Kilder;

https://archive.org/search.php?query=creator%3A%22Marcus%20Aurelius%22

Marcus Aurelius Antonius, Meditations, translated by Maxwell Staniforth

Epiktets livsvisdom. (2003): Oversat og redigeret af Andreas Simonsen. Fiskers Forlag.

Avleren, Marcel (2016): Self-Knowledge in Later Stoicism. In Renz. Oxford University Press.

Toivanen, Juhana (2013). Perceptual Self-Awareness in Seneca, Augustine, and Olivi. Journal of the History of Philosophy 51

Edwards, C. (1997). Self-Scrutiny and Self-Transformation in Seneca’s Letters. Greece & Rome

Sløk, Johannes (2016): Stoikerne. Lindhardt og Ringhof.

Massimo Pigliucci (2017): How to Be a Stoic: Using Ancient Philosophy to Live a Modern Life. Basic Books.

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: