En torsdag i september 👩🏻‍🦼

Nå men dagens udflugt bekræftede, at det aldrig er det vi bekymrer os mest for, der spænder ben.

Jeg havde forsøgt, at rykke tiden da den krashede med mit basal kropskundskabspas, men at få konsulentens kalender til at gå op med ergoterapetens kalender, har været mission impossible og aftalen, der har været på tegnebrædtet siden april, er allerede udskudt et par gange, så det var bare at acceptere tiden.

Jeg kunne desværre ikke få booket en färdtjänstsrejse og skulle derfor selv køre ind👩🏻‍🦼 til byen, og havde sagt til min ergoterapeut, at hun skulle ringe tidligt, hvis det blev aflyst, for det tager mig 1,5-2 timer at komme ind, og så ringer hjælpemiddel centralen et kvarter inden aftalen, da jeg er lige rundt om hjørnet, og meddeler, at de har forsøgt, at få fat i min ergoterapeut siden kl.8:00 for konsulenten er syg🤯

Nå men jeg sender ergoterapeuten en sms, så hun ikke også skal cykle forgæves, og hun svarer hun har været til lægen med sin datter og har derfor ikke haft mobilen på, og min første tanke er, fedt med en nærværende forælder.
Hun tilbyder at jeg istedet kan komme ned til hende og få en omgang paraffin behandling og ‘tanke’ wheelie 🔌🔋👩🏻‍🦼.

Jeg takker pænt nej tak, for jeg har allerede vendt kareten og sat kursen mod Limhamn og det kropkundskabspas, jeg troede jeg ville misse, der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

På vejen passerede jeg den heftigeste plæne/rabatklipper jeg længe har set.

Så solskin, frisk luft, vindrueranker, sci-fi maskiner og tossede forboldbaner foruden en formidabelt pas, hvor nervesystemet blev rebootet, det må siges, at være win-win❤️

Eftermiddagen blev brugt til at træne finmotorik, og sige velkommen til efteråret.
🍃🍂🍁🍄

Imorgen er det fredag og så venter en valg-weekend i Sveriges land🇸🇪

Lad ikke morgendagens bekymringer stjæle dagens glæde ❤️