Askeonsdag er den første dag i fasteperioden og inviterer til at bryde med gamle mønstre og vaner og starte på en frisk.
Askeonsdag er fastetidens første dag og i den katolske kirke en vigtig påmindelse om menneskets forgængelighed og afhængighed af Gud.
I dag fejres den også enkelte steder i folkekirken.
Askeonsdag er begyndelsen på de 40 dages faste op til påske.
Traditionen er fast integreret i den katolske kirke og bliver her fejret med en speciel askeonsdagsmesse.
Asken er tegn på forgængelighedNavnet “askeonsdag” peger på højdepunktet i messen, hvor menigheden kommer op til alteret og får tegnet korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret.
Brugen af asken er et symbol på menneskets forgængelighed.
Mennesker er skabt ud af støv, skal blive til støv, og asken minder om, at mennesket intet er uden Gud.✝️
Asken, man benytter, stammer fra forrige års palmesøndagsgudstjeneste.
Her markerer man dagen for Jesu indtog i Jerusalem med palmegrene, og de bliver efter endt messe gemt og senere brændt.
Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og anvendt askeonsdag det følgende år.
At asken stammer fra palmesøndag tydeliggør referencen til påsken og dermed Kristi soning af menneskets synder.
❤️🙏🏻🕯️
Er askeonsdag så en trist dag?
Dét vælger man selv.
Man kan nemlig bruge dødsbevidstheden til at blive god til at leve.
Til at spørge sig selv om: Hvad vil jeg bruge mit liv på?
Hvad er vigtigt for mig?
Uanset om man faster, og hvordan man i så fald faster, er budskabet det samme til alle tider: Vi er alle forgængelige, og vi skal alle dø. Vi har alle et kors tegnet med aske på vores pande.
Dét fik vi den dag, vi blev født.
Det kan vi ikke gøre noget ved.
Men vi vælger til gengæld selv, om det skal være en forbandelse eller en velsignelse.
For memento mori: Husk du skal dø, som de gamle romere sagde det.
Kronisk levende 