Depressionens dæmon viser sit grimme ansigt.

Featured

Så oprandt dagen…

Hvor Botox behandling mod overaktiv blære ikke længere kan udskydes eller undgåes.

Da jeg i 2014 blev underdrejet af en subversion af Guillain Barrés Syndrom; polyneuropati AMSAN havde det også en stor påvirkning af mit autonome nervsystem og alt det, det styrer, der iblandt evne til at føle hvornår jeg skal finde et toilet.

Så jeg lærte på Orup Rehabiliteringssygehus, at klare mine toiletvaner på tid, så siden da har den del af livet kørt på tid.

I nogle år kører jeg udelukkende efter tidsskema, anvender både dag- og nat’ble’ og det er bare blevet en livsforudsætning.

Så kommer jeg i 2018 til kontrol på urologen ved Malmö Universitets Sygehus.

Og efter en cystoskopi og cystometri, hvor man undersøger henholdsvis urinblæren og laver en trykundersøgelse af urinblærens funktion bliver jeg sat på Betmiga og kan nu strække intervallet mellem toiletbesøg fra 2.-3. time til hver 3.-4.time og over tid bliver de natlige toiletture ikke lige så frekvente, som inden.

Jeg får Betmiga depot 50 mg og derudover fik jeg i små 4 år PTNS* behandling hos en uroterapeut/urolog hver 3-4 uge, og jeg bemærkede en klar forringelse, når jeg ikke fik behandlingen som havde et ophold, da Corona indstillede alle de planlagte behandlinger.

PTNS behandling; Perkutan tibial nerve stimulation (PTNS), også kaldet tibial stimulation, anvendes til behandling af overaktiv blære. PTNS er en såkaldt neuromodulerende teknik udført ved perkutan elektrisk stimulering af den bageste tibialnerve i foden.

Det foregik i mit tilfælde på Malmö Universitetshospital (Region Skåne) og da Botox ikke var en mulighed på daværende tidspunkt, eftersom min manglende følesans, besværliggør selvkateterisering, foreslog uroterapeuten dette, har modtaget det lidt over 4 år og slap indtil pausen, med at gå op på toilettet om natten.

Ellers går jeg på toilettet hver 2.-4.: time døgnet rundt, jeg har som nævnt ingen følelsesans og ingen kontrol over være sig tarm- eller blære funktion. Og kan ikke mærke, hvornår jeg skal på toilettet.

Man udvurderer efter en periode virkningen af PTNS og derefter beslutter uroterapeuten behandlingens udformning.

Jeg begyndte med 10 behandlinger, men da vi så hvor meget det gjorde en forskel, fik jeg lov at fortsætte.

Herovre tæller det som et normalt hospitalsbesøg og falder ind under ’högkostnadsskyddet.’

Samtidig anvender jeg mit almindelige TENS-apparat, hvor jeg placerer elektroderne, der hvor man placerare elektroderne i tilfælde af menstruationssmerter, og kombinationen har været god for mig, men fordi det kræver træning til at sætte akupunkturnålen, der er 1/2 af behandlingen, kan jeg ikke gøre det selv.

I sommeren 2022 lavede de har endnu en urologisk undersøgelse (cystometri) og mine ’urinträngningar’ forværredes.

Det konstaterades at PTNS har ikke længere effekt, så vi testade derfor Solifenacin 5 mg ud over Betmiga 50 mg.

(Solifenacin gjorde dog, at jeg mistede evnen til at lade vandet og efter 14 dage afsluttede jeg den behandling.)

Jeg anvender Contrelle som en en ’tampon lignende’ prop mod urin inkontinens og Peristeen anal prop mod afføringsinkontinens, derudover anvender jeg ’ble’ døgnet rundt og har gjort det siden 2014.

Jeg var 41, fyldte 42 under min 7 måneder lange indlæggelse. Så det har altså ikke været aldersrelateret problem.:-)

Det sidste år har været tæt pakket (det bliver et fuldtidsarbejde at underholde kroppen, når alle de autonome systemer ikke længere fungerer), og eftersom urologen er så underbemandet nåede der desværre, at gå et år fra sidste undersøgelse og jeg har inden dagens besøg skulle udfylde en miktionsliste, en liste over indtag af væske og ’output’, måling af hvor meget urin, der kommer ud.

Desværre viser min miktionsmåling at jeg ikke producerer nok urin over tid, og at det er ikke bare et spørgsmål om at drikke mere, jeg får omkring 1,5-2 liter væske om dagen. Og det kan over tid give problemer med nyrerne, så nu er jeg kommet på venteliste til Botox**

Botox behandling venter forude, men om det bliver om 3 mdr, 6 mdr eller 1 år vides ikke på nuværende tidspunkt.

Men med de positive briller på, kan kateterbrug jo gøre, at jeg er ikke bliver begrænset af manglende handikaptoiletter eller adgang til toilet.

Det må næste kapitel af livets bog vise.

*Perkutan tibial nerve stimulation (PTNS), også kaldet tibial stimulation, anvendes til behandling af overaktiv blære. PTNS er en såkaldt neuromodulerende teknik udført ved perkutan elektrisk stimulering af den bageste tibialnerve i foden.

**BOTOX® er et muskelafslappende lægemiddel, der indeholder det aktive stof botulinumtoksin type A og injiceres i blærens muskellag. Behandlingen fører til hæmning af blæremuskelkontraktioner. Denne effekt reducerer dit konstante behov for at urinere og dine problemer med urinlækage.

Featured

Dagens skriveudfordring d.11/8-2023.

Hvilken forandring, stor eller lille, vil du gerne have din blog til at gøre i verden?
-Daily prompts 2023

Mine hjemmesider om at leve med kronisk sygdom; som for mig var et forsøg på at dele kundskab og sprede håb, over tid netop kan gøre det; https://intestinalpseudoobstruction.page.tl/Hjem-Home.htm

Egentlig var kundskaben omkring de forskellige sjældne diagnoser jeg har meget vag og mit mål, at kunne mine skriv hjælpe bare én person, så havde mine lidelser ikke været forgæves.

Og selvom jeg senere ændrede perspektiv i min higen efter at få lidt mere liv ind i livet og ikke blot overlevelse via min nyere blog; kronisk levende, https://kronisklevende.art forbliver det overordnede mål det samme, at sprede kundskab, samhørighed, håb og motivation i en verden, hvor hovedet vil så meget mere end kroppen tillader.

-At jeg via min blog kan tilføje værdi til mine læseres liv. At jeg med min rejse og mine oplevelser kan hjælpe andre i samme situation med at løse deres udfordringer, eller i det mindste bidrage med lidt perspektiv i en tid, hvor livet kan synes tungt og uoverskueligt.

For alt for ofte tror vi, at vi er de eneste menneske i verden med lige den ‘problemstilling’, hvor imod virkeligheden er, at livet er svært, op ad bakke, koster blod, sved og tårer. Og at det faktisk er ok, for vi kommer stærkere ud på den anden side.

Jeg håber, at den erfaring jeg får ved offentligt, at skrive mine tanker, mine oplevelser, tips og tricks med over tid måske skal give mig modet til, at blive klar med den der bog, som egentlig var den første tanke . Men hvor en bog er statisk og når først den er skrevet, svær at ændre, hvorfor hjemmesiderne og bloggen blev mit initiere valg for simpelthen at komme igang, har jeg indset at bogen skal skrives og jo mere jeg skriver desto lettere kommer ordene til mig.

Jo mere du fortæller dig selv, at det nok skal gå, desto smidigere vil dagene synes over tid, så selvom det føles dumt, så start dagen med at fortælle dog selv, at det bliver en fantastisk dag, det bliver det ikke altid, men ret ofte bliver den faktisk god, hvis vi lægger fokus på det der virker, fremfor alt det rod, der ikke virker.

Ace of Base; Beautiful morning

Featured

Dagens skriveudfordring.12/9-2023

Hvad er det vigtigste, du altid har med dig?
-Spørger ‘the dailypromt’

Hjertet. Enkelt og så alligevel ikke.

Over tid har jeg indset, at den der mavefornemmelse for mig hænger sammen med mit hjerte og mit nærvær, og har jeg ikke rigtig godt det med mig i det jeg gør, så bliver det ikke rigtigt godt. Med hjertet!

Vores samfund er ikke rigtig gearet til, at man skal huske hjertet i det man gør,

At lægge hele sit hjerte i noget indebærer, at man gør noget med sin maksimale indsats, lidenskab og entusiasme. Og det er da en god begyndelse.

I min optik bliver vi lidt lykkeligere i livet hvis vi udfører et meningsfuldt arbejde.

Men det der er meningsfyldt for mig, er ikke nødvendigvis menjngsfyldt for dig, og det er jo godt for vi har bruge for alle lag og meget forskelligeområder i samfundet, for at få hjulene til at dreje rundt.

Vi kan ikke allesammen være entreprenører, Direktører og ledere på projektet.

Og der vil med garanti opstå tilfælde i livet, hvor det er ren overlevelse og vi ‘bare’ er nødt til at gøre vores job. Og det er ikke altid lige sjovt, præcis som livet selv.

Jeg er vokset op med forældre, der ikke brød sig synderligt meget om de jobs de havde, det var ren overlevelse og jeg så deres længsel efter weekender, ferier og helligdage og indså at sådan ville jeg ikke leve, for der er langt flere hverdage i livet end weekender, ferier og helligdage.

Vi er nødt til i stor udstrækning at udføre arbejde/leve et liv*, der tænder vores lidenskab, arbejde, der begejstrer os, arbejde, som vi faktisk giver en skid om.
Jeg er lykkeligst, når jeg ved, at det arbejde, jeg har udført, påvirker nogen på en positiv måde. Det er det, der giver mig mulighed for at være den bedste version af mig selv.
Jeg kan kun leve med mig selv, når jeg ved, at jeg har prøvet.
Jeg kan kun elske det, jeg laver, hvis jeg lægger min 100% i.
Jeg kan kun være mig selv og stoppe med at forsøge at være nogen anden, hvis jeg gør ting fra hjertet.

*leve et liv, jeg tabte min identitet, da jeg efter 20 års+ fyldt med skolegang, studier, bachelor og kandidatuddannelse pludselig stod med en førtidspension 37 år gammel.🤯

Det tog lang tid at finde ind til navet i cykelhjulet/kernen/centret af nærvær.

Men pludselig sker det; brikker falder på plads og de mange års træning i basal kropskundskab giver pludselig mening . Og ALT begynder med en tanke.

Less is more, nu er mindfulness , kropskundskab , ReDo , mediyoga, og nu også rigtig yoga for mig insigtsgivende og udviklende, og selvom kroppen stadig er ret meget off-line har jeg fundet en ny normal, med fokus på nærvær, selvomsorg og hjerte.

Janis Joplin;Piece of My Heart

Featured

Kronisk intestinal pseudo obstruktion eller falsk tarmslyng, gastroparese og Polyneuropati AMSAN er diagnoser, og idag mit liv…

Hej,

Mit navn er Tina.

Jeg har lavet denne virtuelle dagbog for at hjælpe andre i samme situation som mig.

Den 22. december 2007 ændredes mit liv for altid.

Jeg blev pludselig syg, og trods utallige og langvarige hospitalsindlæggelser gik der uendelig lang tid inden jeg fik svar.

Måske ændredes det hele allerede året inden, men sammenhængen er aldrig blevet bevist.

I tiden op til udbruddet, havde jeg haft problemer med et sovende ben.

Ikke bare et midlertidig problem; et fuldstændig sovende (dødt) venstre ben.

Neurologisk kunne man ikke finde årsagen, og disse symptomer forsvandt da “influenzaen” slog til.

Men jeg har hørt om andre, der har oplevet lignende uforklarlige hændelser med sovende lemmer, inden den intestinelle pseudo obstruktion bryder ud.

I mange måneder var jeg afhænging af en krykke for at komme rundt for foden var ikke brugbar.

Men da jeg for alvor indsygnede i Pseudo Obstruktionen, fandt man det unødigt at fortsætte de neurologiske undersøgelser, eftersom jeg genvandt følelsen i mit venstre ben.

En kiropraktor jeg frekventerede undervejs, sagde at han troede på, at der var en sammenhæng, men held og lykke med at finde den, for der meldte han pas.

Men skrønen om, at man kun kan fejle en ting ad gangen fik da lidt næring på den konto.

Den 28. april 2009 fik jeg min diagnose: Intestinal pseudo-obstruction. Chronical Intestinal Pseudo Obstruction, CIPO, IPO, jeg kunne blive ved … kært barn har mange navne.

Og i 2009 var information om sygdommen yderst sparsom.

Jeg vidste ikke, hvad denne sygdom indebar og det er en sej jungle og komme igennem og finde frem til brugbar information.

Jeg håber, at denne ‘bog’ kan hjælpe dig med at finde information og måske også lidt håb.

I august 2014 blev jeg hastigt syg; 7 måneders hospitals indlæggelse og polyneuropatien, som var en akut subversion af Guillain Barrés Syndrom, var nu endnu en sygdom, der skulle håndteres og kaperes.

Jeg skriver på dansk, svensk og engelsk alt efter humør og information, og jeg modtager gerne hjælp og indlæg.

Dette er IKKE en videnskabelig hjemmeside, men et menneskeligt indblik i en syg verden.

Jeg håber, du vil finde det du søger og at mine ord kan hjælpe dig.

For at have en sygdom, der stort set er ukendt i Danmark og med cirka 200 ramte på landsplan i Sverige (anno 2009), er det en rejse og det er ikke på første klasse.

Men skulle du eller en du kender få disse diagnoser, så er du altså ikke alene, selvom det måske umiddelbart virker sådan.

Jeg begyndte, at skrive på https://intestinalpseudoobstruction.page.tl/Om-mig-.-Life-and-Legacy.htm

https://intestinalpseudoobstruction.page.tl/Hjem-Home.htm

Og den side ligger stadig oppe (den kan ikke opdateres) og giver et godt indblik i en svær rejse. Og jeg kan selv se, hvor langt jeg er kommet…

Featured

Taknemmelighedens muligheder.

Træn dig ind i taknemmeligheden – og opnå mere glæde, måske bedre relationer og større tilfredshed i livet.

Der er lavet en del studier omkring betydningen af taknemmelighed. De viser en tydelig forbedring af livskvaliteten hos dem der bliver bedt om at træne deres taknemmelighed, ved eksempelvis at føre en taknemmelighedsdagbog.

Det vi giver opmærksomhed vokser.

Sådan er det også med taknemmelighed – jo mere vi vander vores taknemmelighedstræ desto hurtigere vokser det.

Det samme gælder når vi beklager eller bekymre os. Du kender det sikkert, en bekymring bliver hurtigt til flere og dræner dig fuldtændigt for energi.

Og så er der beklagelser over alt det, der ikke er som vi ønsker det skal være.

Jeg mener ikke vi skal holde op med at beklage os, hvis der reelt er noget at beklage sig over, men de fleste beklagelser er en dårlig vane, der ikke gør noget godt for os selv og andre.

Hjerne og hjerte; træning i taknemmelighed.

Vores hjerne er kodet til at fokusere på fejl, alt det vi ikke ønsker, men hvad nu hvis vi omkoder hjernen til at holde fokus på det vi gerne vil have gennem taknemmelighed?

Fake it till you make it lyder mantraet i mange sammenhæng, og sådan kan det godt føles i starten af taknemmeligheds træning, da det starter som et skift i det mentale.

Men efter noget tid (alt efter hvor dit udgangspunkt er), vil det føles som en positiv følelse og når vi får rigtig godt fat i ubetinget taknemmeligheden, kan det mærkes som en dyb varme i hjertet.

Sådan har taknemmelighed forvandlet mit liv.

Jeg er vokset op i et hushold, hvor man ikke glædede sig over solskin for det blev jo snart regnvejr og man kunne få en tagsten i hovedet.

Så min taknemmelighedspraksis startede da jeg begyndte at skrive dagbog som en slags ritual.

Det var en god måde for mig, at slutte dagene af på.

Men jeg har ikke tvunget mig selv til, skrive hvis jeg ikke havde noget på hjerte.

Derfor har mine dagbøger aldrig været dagsbestemte, men altid været styret af, at jeg skrev når jeg havde brug for at skrive, formløst, kravløst og uden tvang, men jeg ser idag, at jeg ikke havde så mange andre måder, at ventilere følelser på.

Så i perioder var det dagligt, og i andre mere sporadisk. I bagklogskabens klare lys kan jeg idag se, at det var når livet var hårdt, eller gjorde ekstra ondt, at det daglige behov for ventilering opstod, når livet var godt glemte jeg ofte at skrive, og derfor blev det mere opsummerende indlæg i de perioder.

Vi snakkede ikke rigtigt følelser derhjemme, formentlig fordi mine forældre ikke selv har haft mulighed for det og derfor ikke rigtig vidste hvordan man gjorde.

Og det er svært at videreformidle kundskab man ikke har.

Men for mig blev dagbogen en redskab til, at blive klogere på mig selv, mine tanker og tankemønstre.

Især på de svære dage gav det mere ro, når alle oplevelser var kommet ud af hovedet og ned på papiret.

Over tid begyndte jeg at tillægge taknemmelighed som afslutningspunkt.

Eksempelvis nævn tre til fem ting, jeg var særlig taknemmelig for idag. Og med det positive perspektiv på skrift, gjorde det alting mere synligt.

Min mand har over tid lært mig at tænke positivt, for det er bestemt ikke en medfødt følelse.

Og at problemer ikke fandtes; bare opgaver af forskellig sværighedsgrad, det giver perspektiv for så kan man dele opgaven op i mindre bidder, og derved gøre den mere overkommelig.

Jeg kan ikke sige, at det var en egenskab, der kom natten over, og jeg har ind imellem tænkt, f*ck det, livet stinker, men har alligevel forsøgt, at skrive mine tanker ned.

Livet bliver ikke altid, som vi har tænkt os, og der hvor taknemmelighed har været særlig dyrebar for mig, er når jeg har været i krise; personligt eller helbredsmæssigt, eller der er sket noget der har såret mig dybt.

Selv midt i en sorg har der været taknemmelighed, det har gjort det sårbare nemmere at bære og taknemmeligheden har været den krykke der har holdt mig oppe og fået mig igennem de svære tider.

For det er let lægge fokus på alt det, der ikke fungerer; for det er der rigtigt meget, der ikke gør, men forsøger man istedet at lægge fokus på det, der rent faktiskt fungerer, indser man mulighederne og overskuddet det giver.

Vejen ind i taknemmeligheden – 5 trin.

1. Beslut dig for at træne taknemmelighed – lige som du beslutter dig for at starte eksempelvis træning. Det er ikke nær så hårdt og du får hurtige resultater.

2. Anskaf en notesbog eller hæfte der kan bruges som taknemmelighedsdagbog. Skriv hver dag mindst 3-5 punkter, du er taknemmelig for. Det er godt at starte eller slutte dagen med, men det vigtigste er at du får det gjort.

3. Sørg for jævnligt at komme omkring disse kategorier i dit taknemmeligheds fokus.
•Dig selv – den du er – det du gør – dit ydre/krop – det du sanser.
•Relationer – partner – familie – venner – kollegaer – dem du ikke kender.
•Det du har – eks. din yndlingstrøje – bilen – boligen – mm.
•Der, hvor du er – eks. – i naturen – på arbejdspladsen – i Danmark , Sverige mm.
•Det, der er større – eks. – Ånd – Gud – universet – moder jord – det udefinerbare mm.

4. Et taknemmelighedssymbol, som eksempelvis en lille rar sten i lommen – der kan minde dig om at fokusere på noget du er taknemmelig for. Alt kan bruges, det er kun fantasien der sætter grænser, når du blot forbinder det med at være taknemmelig.

5. Dagligt at sige et taknemmelighedsdigt eller et lille ’mantra’ kan være en måde at komme i kontakt med taknemmeligheden. Du kan bruge mit, eller selv lave dit eget.

Alt og Intet er os givet.
Tak for dagen, tak for livet.
Tak for alle dem jeg kender,
For min familie og mine venner.
Tak for Moders grønne jord,
For naturen der vi bor.
Tak for stilhed, ro og væren,
Tak for livets store læren.
Tak for kærlighed og glæde,
Tak for evnen til at føle vrede.
Tak for nat og tak for dag,
Tak for livets velbehag.
Tak for igår, idag og imorgen
Tak for at jeg husker selvomsorgen.
Tak!
-Twp

Hver dag er måske ikke god.
Men der er noget godt i hver dag. Klagshamn strand juni 2023

“Lad os se det store billede og være taknemmelige, for selv hvis vi ikke lærte meget i dag, så lærte vi i det mindste en lille smule; og selv hvis vi ikke lærte en lille smule, blev vi i det mindste ikke syge; og selv hvis vi blev syge, døde vi i det mindste ikke. Så, lad os alle være taknemmelige”.
-Buddha

”Taknemmelighed er hjertets hukommelse.”
Ukendt

Featured

Selvindsigt

Dagen idag bød på tid til eftertanke og reflektion.
Værdien af stilhed og ind imellem at kigge dybt indad er noget, som siden barnben har været utrolig vigtigt for mig.

Det har egentlig ikke noget med min katolske skolegang eller religion, at gøre men er en stor del af, hvordan jeg er menneske. Og jeg finder ro i kirken.

Så idag var färdtjänsten booket lidt tidligere og et besøg i kirken gav lidt tiltrængt ro.

At tænde lys, og sende en tanke til dem der ikke længere er blandt os, dem som har bekymringer, et lys for tro, håb, kærlighed og helbred giver mig en ro, jeg ikke finder andetsteds.

Tænder lys for tro, håb, kærlighed og helbred for alle jeg kender, må de bedste dage i din fortid blive de værste i din fremtid❤️🙏🏻📿🕯

Så længe jeg kan huske, har jeg haft en stemme i mig, der ofte hviskede, at jeg ikke duede, som jeg var.
En stemme, der blev meget højlydt, når jeg gjorde noget klodset eller uklogt, når jeg fejlede eller gjorde noget forkert.
Den samme stemme var altid sær stum, når det lykkedes mig, at gøre noget godt.

Og jeg forstod sidenhen, at det ikke kun var et personligt problem; noget jeg gik og tumlede med, men noget rigtig mange kunne nikke genkendende til.

Efter mange års selvransagelse og terapi har jeg indset, at det er en del af den kulturarv, vi lever med.
Mange lever med en stadigt brummende, kritisk stemme indenbord.
En stemme, der er ugenerøs, når den taler til os, selv om vi ofte kun har begået en uskyldig fejl.
Vi går ofte og bærer en følelse af ikke at være nok i os selv, en frygt for at blive “afsløret“.
Vi tvivler på, at folk ville kunne lide os, hvis de vidste, hvordan vi virkelig er.
Vi iscenesætter istedet os selv.
For at være på den sikre side.

Idag følger jeg Sokrates’ visdom; Vær som du ønsker at fremstå.

Jeg kommer stadig den dag ihu, som var det igår, hvor jeg til en sammenkomst ikke havde nået, at bage en kage, som jeg ellers plejede, og min kære ven sagde; Tina, du er ikke her for din kages skyld, du er her, fordi vi gerne vil se dig, og være sammen med dig.

Det minde ligger trygt forvaret i det indre arkiv, og minder mig om, at jeg altid gerne vil være den bedste version af mig selv, for min skyld.

Og at jeg er noget værd.

Det er nemt at både undres og blive forfærdet over alle de vanvittige, fuldstændig ucensurerede tanker, der finder sted derinde i arkivet.
Det er i sådanne situationer, at man er glad for, at omgivelserne ikke kan tankelæse.
Men det er en trøst er, at sådan er det samme for alle.
Det er helt naturligt. Intet mærkværdigt end sige bemærkelsesværdigt overhovedet. Det gælder om, at forstå, at de netop er tanker — ikke skinbarlige sandheder.

Og en af de mange kundskaber, som med års flid er blevet tillagt i værktøjskassen er at, ikke tro på alt hvad jeg tænker. Og sidenhen, at mestre at bare observere tanken uden, at handle på den.

Den har taget mange års finjustering, at bemestre, og selv da falder jeg ind imellem i tankemylderfælden og må bare overgive mig til panikangst og koldsved.

Livet er en pågående proces, og ofte lærer vi mens vi fløjter afsted i høj fart, hvor risicien for fejl er overhængende stor. Men en klog mand sagde engang, at det er af fejlene vi lærer noget.

Men som sagt, er kirken et frirum for mig, præcis som skoven, markernes vejende aks eller havets klukkende bølger.

Herren er min hyrde
Davidsalme 23
Davidssalme 23 findes i Det Gamle Testamente i Salmernes bog.

v1.Salme af David.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
v2.han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
v3.Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
v4.Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
v5.Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.
v6.Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Vi holder os selv tilbage, når vi bliver bange for at fejle. Errare humanum est. Det er menneskeligt, at fejle.

Når vi er bange for at begå fejl, holder vi os til det sikre.
På den måde fratager vi os selv muligheden for at prøve og lære noget nyt.
Vi kan ikke lære og prøve nyt af uden at fejle, sådan er det.
Når noget er ukendt for os, skal vi øve os, før vi bliver bedre, og til slut kunne gøre det uden fejl.
Vi skal fejle og lære af vores fejl.
Det er sådan, det er at indlære.
Derfor er det at fejle en god ting.

Vi skal istedet glæde os over vores fejl.

Når vi laver fejl, betyder det nemlig, at vi er ved at lære noget.
Det er ensbetydende med, at vi tør kaste os ud i noget nyt.
At vi er modige, når vi laver fejl og tør stå ved vores fejl.
Det er sådan, andre ser os, selv om vi ikke altid tror det.

Hvis ikke vi fejler, lærer vi intet og bliver ikke klogere.

Så fortsætter vi blot med at være uvidende, om det vi ellers ville fejle med.
Det betyder altså, at vi ikke prøver nyt.
Når vi prøver nyt, vil vi nemlig altid fejle og blive klogere af vores fejl.
Det er altid fejlene, vi lærer af. Hvis du ikke er parat til at tage fejl, vil du aldrig komme med noget originalt.

“Success is often achieved by those who don’t know that failure is inevitable.” – Coco Chanel
As quoted in Believing in Ourselves (1992) by Armand Eisen, p. 15

Alle fejl kan føre til succes.

Det er en succes, når vi giver os selv lov til at fejle.
Ydermere er det en succes, når vi fortsætter efter at have fejlet.
Succes opnås ofte af dem, der ikke ved, at fiasko er uundgåelig, som Coco Chanel så elegant udtalte.

Successen kommer, enten fordi vi fortsætter, eller fordi vi lykkedes med det, der før fejlede.
Den kommer også, fordi vi lærer af fejlen.
Der er altså mange potentielle successer at opleve efter en fejl.

Natten mellem 2. Og 3. April

Bange /angste nattetanker

Bange.
Jeg vil lægge mig ned
Putte mig under dynen
Fødderne stikker ud
For selv dynens silkebløde berøring
Føles som brosten i en ru kartoffelsæk
Gemmer mig væk
Lader tårerne strømme frit
Men jeg forsøger
At drukne tankespind og ørets uharmoniske symfoni i white noise, bølgeskvulp og lyden af knistrende lejrbål
Jeg er træt
Jeg er bange
Bange for min krop
Bange for min hjerne
Bange for mit hjerte
Bange for min sjæl
Fysisk
Psykisk
Jeg er svimmel
Panikangsten eskalerer
Skal jeg dø nu?
Bange for mig selv
Bange for andre
Bange for mine kære
Bange for ikke at kunne være der
når jeg skal være der
Bange for at være bange
Bange for andre skal se mig bange
Bange for at gøre dem bange
Bange for skammen
over at være bange
Bange for trætheden
og trætheden over at være bange
Ked af at være bange
og flyde i frygtflodens tårer
Jeg er bange
Bange
Bange
Bange
Jeg putter mig under dynen
Gemmer mig væk
i skærsilden mellem liv og død
Bange for at leve
Bange for at dø…

Rare Disease Day

Rare Disease Day is observed every year on 28 February (or 29 in leap years)—the rarest day of the year.
Rare Disease Day was set up and is coordinated by EURORDIS and 65+ national alliance patient organisation partners. Rare Disease Day provides an energy and focal point that enables rare diseases advocacy work to progress on the local, national and international levels.

Though Rare Disease Day is patient-led, everyone, including individuals, families, caregivers, healthcare professionals, researchers, clinicians, policy makers, industry representatives and the general public, can participate in raising awareness and taking action today for this vulnerable population who require immediate and urgent attention.

By Sharing your colours via social media, events, illuminating buildings, monuments and homes, by sharing experiences online and with friends, by calling on policy makers and shining the light on people living with a rare disease, collectively we aim to change and improve lives of the 300 million people worldwide.

What is Rare Disease Day?

Min gamle hjemmeside, efter diagnose med kronisk intestinal pseudo obstruktion og gastroparese. (Opdatering ikke længere mulig.)
https://intestinalpseudoobstruction.page.tl/Hjem-Home.htm

Min ‘nye’ hjemmeside med fokus på at være kronisk levende, istedet for kronisk syg.
https://kronisklevende.art

Askeonsdag.

Askeonsdag er den første dag i fasteperioden og inviterer til at bryde med gamle mønstre og vaner og starte på en frisk.

Askeonsdag er fastetidens første dag og i den katolske kirke en vigtig påmindelse om menneskets forgængelighed og afhængighed af Gud.

I dag fejres den også enkelte steder i folkekirken.
Askeonsdag er begyndelsen på de 40 dages faste op til påske.
Traditionen er fast integreret i den katolske kirke og bliver her fejret med en speciel askeonsdagsmesse.
Asken er tegn på forgængelighedNavnet “askeonsdag” peger på højdepunktet i messen, hvor menigheden kommer op til alteret og får tegnet korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret.
Brugen af asken er et symbol på menneskets forgængelighed.
Mennesker er skabt ud af støv, skal blive til støv, og asken minder om, at mennesket intet er uden Gud.✝️

Asken, man benytter, stammer fra forrige års palmesøndagsgudstjeneste.
Her markerer man dagen for Jesu indtog i Jerusalem med palmegrene, og de bliver efter endt messe gemt og senere brændt.
Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og anvendt askeonsdag det følgende år.
At asken stammer fra palmesøndag tydeliggør referencen til påsken og dermed Kristi soning af menneskets synder.
❤️🙏🏻🕯️

Er askeonsdag så en trist dag?
Dét vælger man selv.

Man kan nemlig bruge dødsbevidstheden til at blive god til at leve.
Til at spørge sig selv om: Hvad vil jeg bruge mit liv på?
Hvad er vigtigt for mig?

Uanset om man faster, og hvordan man i så fald faster, er budskabet det samme til alle tider: Vi er alle forgængelige, og vi skal alle dø. Vi har alle et kors tegnet med aske på vores pande.
Dét fik vi den dag, vi blev født.
Det kan vi ikke gøre noget ved.
Men vi vælger til gengæld selv, om det skal være en forbandelse eller en velsignelse.
For memento mori: Husk du skal dø, som de gamle romere sagde det.

https://youtu.be/iIyrLRixMs8?si=QFdby4UTK1VMaF6i

Jul og højtider.

Julestresset? Mig ???!
Overhovedet ikke.
Anden er pyntet og sat på fod, julenissen er saltet og sat i ovnen, gavene er lagt i sengen og træet er i fryseren, har bagt svigerforældre hele dagen, som nu er afkølet og fylder 5 bokse. Nu mangler jeg bare at vaske ris á la manden og se Kristian kysse julemanden!
Så nu kan påsken bare komme an…
🎄🎅🏼🎁🎶🤶🏼⭐️☃️❤️🎄

Julen er hjerternes fest, bare vær der for hinanden, det betyder alt.

Lillejuleaften var præget af alternativ håndtræning, risgrødsfremstilling og smutning af mandler, jeg lavede almindelig rødkål klar til opvarmning og en frisk rødkålssalat med granatæble og appelsin, stegt and og gjorde rent.
Så skrev ryggen, så ris á lamanden blev først samlet juleaften, men det er ok.
Vi var Low key. Grøden, den laktosefri variant, stod til afkøling. Flæskestegen stod til optøning i det grønlandske køleskab og livets hjul malede videre.
Tiden står ikke stille for nogen eller noget.

Lille juleaften kiggede Vincent forbi til julehygge og æbleskiver; nu er det jul🎄💫

Træk vejret, bare vær og glædelig jul.

Merry Christmas to all and a good night🎄💫❤️

Aghhh!

Sikke en møgdag.
Noget så simpelt som en gipsning er bare ikke sjovt, når man et hypersensitiv.
Dagens gipsføleforstyrrelse føles som nogen har drejet strømpen, halvvejs på foden og så lige smidt lidt småsten ind i mixet.

Jeg forlod ortopeden kl.10:30, og foden har været i konstant krampe siden.

Konsulterede gipsteknikeren ved middagstid, og han sagde, at han jo virkelig havde trukket i den, så der var jo ikke mærkeligt at det kunne mærkes.

Der føltes det stadigt, som han sad og trykkede tommelfingerne ind i fodens svang.

Jeg er nået til konklusionen, at vi bare rykker smerten rundt, og i takt med at de har polstret de mest udsatte steder, bryder smerten igen, der hvor gipsen generer mest. Idag under foden.

Ortopeden kunne ikke gøre mere idag, for de gik klokken 11:00, så han var der egentlig ikke, men at jeg jo måtte tage på skadestuen og bede dem fjerne gipsen, hvis det bliver for meget.
Jeg har fået instrukser jeg skal videregive, hvis andre end de to gipsteknikere skal skære gipsen op.
En anden angst provokerende manøvre, tænk lyden fra et tændlægebor, så flyttet ind i en art vinkelsliper, som du kan mærke når vinkelsliperen rammer den inderste strømpe tættest på huden. Igen spiller hypersensitiviteten mig et puds.
Og ellers skal jeg ringe igen på mandag, hvis jeg ikke kan holde det ud til bytte nummer 4 på onsdag.

Det er godt nok en tortur marathon istedet for en sprint.
Men jeg er stædig, så jeg bider tænderne sammen, mens tårerne samles i mine øjne.

Smerten er anderledes end den smerte jeg er vant til og det f*cker med mit mindsæt, min sjælefred og overbærenhed.

At konstant være i fight or flight mode tærer på kroppens ressourcer, sammenholdt med manglende søvn, da foden skal svinges nedad hver halve time, for at få kramperne til temporært at slippe lidt. Uret har målt ca.2 t 35 min søvn, den sidste uge, det er godt nok ikke meget. Jeg har lykkeligt glemt, hvordan det er ikke at sove om natten, da min nattesøvn kom tilbage, da vi fik vores soveværelse igen i 2021, da vi fik trappeelevatoren installeret.

Kørte en runde i byen, men havde svært ved at abstrahere fra benet i krampe, og ‘stenene’ i den imaginære strømpe.
Tænkte jeg finder helle i kirken, men der var begravelse, så jeg tændte et lys og satte mig udenfor da folk begyndte, at ankomme til begravelsen. Tyndhudet og opgiven sad jeg udenfor kirken, da himlen åbnede sine sluser, og haglene væltede ned.

En kort runde på gågaden, der vrimlede med folk på jagt efter Black Friday fund, opbrugte min tålmodighed og Jeg kørte ned til hospitalet igen, hvor bilen skulle hente mig. Färdtjänst var det ikke lykkedes mig at få, jeg kunne komme ind til byen, men ikke hjem igen, så jeg kapitulerede og havde booket en sjukresa, som er det der skal bookes, når man kører til en vårdadresse.

Første ledige bil idag skulle have været kl.14:00, blev ændret til kl.15:00, kl.15:00 ringede centralen og sagde at den var forsinket til 15:30, så kom der en sms der sagde 15:45, kl.16:05 kunne jeg se i app’en at bilen var ændret til 16:20, kl.16:27 kom bilen og kl.16:55 var jeg hjemme.

Grædefærdig og helt brugt.

Men har da nået at fikse aftenmad, og vælte en kop kaffe… igen, det gjorde Jeg også igår. Måske den dårlige finmotorik og den manglede søvn hænger sammen.
Jeg er et omvandrende/omkringtrillende felteksperiment.

Modgang

Der er åbenbart ikke noget, der skal være nemt.
Gipsbytte nr. 2 blev fremflyttet en dag, og byttet krævede lige, at der kom en læge ind over, da anklen virkede en smule i tryksårs risici gruppen.
Ekstra polstring og et ekstra gipsbytte indlagt på fredag.
Og telefonisk kontrol imorgen.

Lægen blev konsulteret, og istedet for 1 gipsning om ugen, blev onsdag lavet om til tirsdag i uge 2, og 3. gipsning er allerede på fredag.

Jeg er trods alt kommet langt fra min dans med Guillain Barrés Syndrom, der sendte mig til tælling i 2014/15.

Der blev jeg i disse dage for 9 år siden udskrevet fra hospitalet, og ‘indlogeret’ på et ældreboende/korttidsboende på Lundavägen.

Jeg spurgte da, hvad kort tid var, i bagklogskabens lys ved jeg nu, at en kort tid var fra midten af november til midten af januar, hvor jeg endelig blev overflyttet til Orup.

Jeg lå i sengen i 2 måneder, enkelte fysioterapi sessioner, lærte at skrive mit navn igen, holde på en gaffel, kniven kom først i januar:-) og nå ja havde begge fødder i pres, da de begge var blevet både spidse og dropfodsagtige.
Jeg husker smertefulde hele og halve timer på et vippebrædt i kælderen på Lundevägen.

Déjà vu.

Omsorgsfulde mennesker, der tog hånd om mig, da selv de mest basale funktioner, som selv at tage briller på, klø mig på næsen og gå på toiletter selv var et flygtigt minde.
Jeg trænede dagligt i selv, at kunne betjene fjernkontrollen på tv’et Kristian havde bragt ind, som adspredelse.

En ydmyg reminder om alt det vi tager for givet, når livet fungerer.

Kundskaben er stolt af alt, hvad den ved. Visdommen er ydmyg i lyset af alt det, den ikke ved.

Det var nok det perspektiv jeg havde brug for idag.❤️

P.s. kørestolen på billedet kom jeg aldrig til selv at køre. Opslaget var en af de første opdateringer jeg selv skrev efter, at jeg havde været paralyseret. Det tog et par timer, at ramme de rigtige taster.
Ydmyghed, taknemmelighed og perspektiv.

Av!

Efter gipsningen var jeg super optimistisk, med hensyn til hvordan dette gipsprojekt skal løbe af stablen, men efter en næsten søvnløs nat, hvor smerterne vækkede mig 4-6 gange i timen fra kl.01:07 og frem til 05:00, hvor al ro var definitivt slut, var jeg knap så optimistisk.

Onkel Google blev konsulteret og var fuld af gode forslag, men eftersom der ikke er en fraktur (endnu) udeblev heureka.

Så jeg ringede og talte med gipsteknikeren fra dagen før, da telefoner åbnedes torsdag morgen og han indgød en lille gnist af hãb igen.

Godt jeg ringede… de havde jo sagt hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Og at dette et en smule kompliceret; eftersom jeg ikke længere besidder følesansen, og er hypersensitiv for berøring; da et af mine nervesystemer er ødelagt, forstærkes de andre. (Tænk en blind, hvor hørelsen forstærkes).
Fodleddet bliver jo tvunget ind i stilling, det absolut ikke vil være i, og i modsætning til når jeg bruger mine orthoser, kan jeg jo ikke bare tage gipsen af.”, men da jeg ikke specifikt kan sige om det er trykket eller om det ‘bare’ stillingen, som giver smerten, er vi lidt på herrens mark.
Med orthoserne kan jeg jo inspicere for trykmærker, når orthoserne tages af.
Med et gibsben findes den mulighed ikke.
Letter det ikke lidt i løbet af dagen, så skal jeg ringe igen i eftermiddag eller imorgen tidlig og få en ny tid imorgen, så må vi lave det om. For tryksår er det sidste vi vil have.

-Så om noget får jeg da trænet min kropsbevidsthed, mens jeg forsøger at abstrahere fra, at det føles som nogen har sat ild til mit ben, samtidigt som de forsøger at slukke den med en hækkesaks.🔥🧯💥
Og der var naivt at tro at det ikke ville kunne mærkes.
Kan ikke finde ro, men tror desværre ikke at en omgipsning vil gøre den store forskel, for benet/leddet skal tvinges ind i en position, det ikke vil være i.
Jeg må gå med mavefornemmelsen.🥺

Når jeg sammenligner med gipsningen, der blev lavet, da mine orthoser skulle laves (2020) blev det tydeligt hvorfor det gør ondt. vi tvinger foden ind i stilling, den absolut ikke vil være i.

Det bliver en lang november og december.

🥺

Den oprindelige ortopædkirurg Maria Cöstas, der ellers er flyttet til Stockholm, kommer ned og udfører operationen af min venstre ankel den 13. December på Trelleborg Sygehus.

Hun har gennemgået, hvordan man flytter senerne, der trækker foden indad, udad i stedet.
Desværre kræver min spidse fod nok, at man også skal gribe fat i knogleknuseren og slå noget af nogle af knoglerne, for at jeg igen kan komme ned på flad fod.

Men da vi af gode grunde ikke kunne tage belastnings røntgen billeder, ved hun ikke, i hvilket omfang hun skal mejsle af knoglen, før hun har åbnet op.

Jeg bliver nok ikke i stand til automatisk at kunne gå, men mine stående sessioner og forflytninger bliver meget smidigere når jeg får 2 fungerende fødder istedet for kun en.
Og forhåbentlig slipper jeg for fremtidige overbelastningsskader og lignende i hofter med videre.

Hun forklarede tilbage i 2020, at gipsteknikernes erfaring er, at huden kan strækkes ud før operationen ved at gipse foden 1 gang om ugen, startende 4 uger før operationen. Altså idag.
Fordi det (huden) har trukket sig sammen i samtidigt med foden’s skævvridning. Og det kan forårsage problemer, hvis der mangler hud, når foden forhåbentlig bliver flad.
Men dette kan altså forhindres ved at strække huden før proceduren. Yikes!

Vi er blevet enige om, at vi kan se på “finjusteringen” af evt. at rette tæerne, (har 8 hammertæer), når foden er færdig helet.
Fordi at tage det hele på én gang kan komplicere helingsprocessen.

Små skridt.👣

1.ste gipsning af 4 inden operation i december.

Forventningsafstem livet.

Faldt over dette remix af Dax’ To Be A Man.

Og alle de ekstra vers og indput, er velkommen i diskussionen af de roller vi giver hinanden, i den interaktion vi kalder livet.

I er aldrig alene❤️

“To Be A Man (feat. The Mediary, Shane, Skywalker DaVinci, Kaveman Brown, Hailey Dayton, Ben Becker, Brutha Rick, Romeo ThaGreatwhite, Phix & Atlus) [Mega Remix]” by Dax

Lyrics

[Chorus: Dax]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 1: Atlus]

Too much pressure on my shoulders, it gets tough to be

The person bringing in the bread and be the lover that you need

For self-care, yeah I had to let go

I’d be lying if I told you that it never takes a toll on

My mind, I need someone to save me

But I have to be the one who’s saving you

When you’re exhausted I’m a shoulder where you mend

Gotta stay strong, what can I do when

[Chorus: Dax & Atlus, Dax, Dax & Ben Becker]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 2: Ben Becker]

I know a lotta men don’t feel the same but I don’t feel ashamed

Letting the water fall when my heart’s ablaze

Daddy taught me that was how to put a fire out

So when I’m hurting I don’t mind to cry my eyes out

I only have a few examples of a man in my life

And only one who made perfection life-like so I try

To remember two words when I don’t know what to do

Don’t forget “Jesus wept” and brother so can you

[Chorus: Dax, Dax & Ben Becker]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 3: The Mediary]

They said it’s all in my head and I guess that makes sense

‘Cause everything I feel, I keep in ‘cause it’s different for men

We talk about our feelings, we’re called oversensitive

We’re asked to strike a balance, it doesn’t make sense so we

Bottle everything up in our minds

We grow cold, dark, alone as we slowly die

Ya ever wonder why it’s mostly men who commit suicide?

We figure why not, we’re already dead inside

[Chorus: Dax, Dax & The Mediary,]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 4: Hailey Dayton]

You picked me up when I was broken

You pieced together words that were not spoken

You found a way to see me as I was

Even when the world hasn’t shown you the same love

You’re expected to do everything on your own

Provide and then hide all the feelings that you hold

But your heart is deserving, now show it

I see you for who you are, I hope that you know

[Chorus: Dax & (Hailey Dayton), Dax, Both]

I can’t hide myself (If I can’t hide myself)

I don’t expect you to understand (I tried my best to understand)

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 5: Brutha Rick]

I know we all got decisions to make

But it seems that my decisions cause division, I hate this pride

I break inside but I cannot cry

‘Cause all I wanna do is provide

I was made for this, I’m a father of seven, my oldest is twenty, my youngest eleven

And they all gotta eat so I bury my feelings and stand on my feet

Like they told me, gotta be grown they told me

You’re on your own they told me, but we’re not alone He showed me

[Chorus: Dax, Dax & Brutha Rick]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 6: Phix]

Yeah, patiently waiting for God to show me signs I need

I’m not the man for the job, all the things I can’t be

Put all my feelings aside

I think that I’ll be better off when I’m not alive

Fought through depression for years and I tried to hide it

Almost put pressure and pulled it but I decided

To give it all that I can

But this what it’s like to be a man

[Chorus: Dax, Dax & Phix]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 7: Skywalker DaVinci]

As a man if you show your emotions they take you for weak and this ain’t nothing new

Teaching my son to be mentally strong and prepare for the battle, he ain’t even two

Being a father is lit but I gotta admit that sometimes I don’t know what to do

Provide and protect was the name of the game I was playing for you and you know that it’s true

I’m conditioned to love that reality but you can’t take a look from my view

A lotta my days were blooping and dogging me so I fought and you didn’t have a clue

When I had it we had it together but now we divided your colors are true

I shouldn’t have to ask for no help if you knew I was struggling, I woulda did it for you

[Chorus: Dax]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 8: Shane Fraenkel]

I’m sorry, I never knew

All the things that you go through

I never meant to put your pain aside

Didn’t mean to make you need to hide

These demons in your head, they’ll tell you you’re less than

But I’m here to tell you that you’re more than perfect

And don’t let the voices make you think you’re worthless

‘Cause you’re worth it, you’ve got this

[Chorus: Dax & Shane Fraenkel]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain (I just hope I’ll understand)

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 9: ThaGreatWhite]

There’s just a lot I wanna say

To be a man requires you to hide the pain, you find yourself

Inside a hole you can’t get out, even though you wanna shout

‘Cause the pain is just unbearable (oh no no)

I just wanna cry and be given a hug

And be told everything will be okay

[?]

I have a family that depends on me, oh

[Chorus: Dax]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

[Verse 10: KaveMan Brown]

Look, as a man they expect you to be strong, as someone to lean on no matter what you dealing with

I just lost a couple friends to drugs and when I woke up in the morning man I really wasn’t feeling it

But I gotta try to bottle the pain but when they took my son away I had to try to find a will to live

Putting five whole years at a job then I got laid off and the news had me feeling sick

I been drowning in the deep end, anybody wanna give me a reason?

I don’t even try to bother with a social life ‘cause I would rather be alone on the weekends

Just chilling with my demons, and I just to suppress the depression, in need of a blessing ‘cause I’m really ‘bout to lose it all

Just remember that I tried to be a man when you lose me y’all and I’m gone

[Chorus: Dax]

I can’t hide myself

I don’t expect you to understand

I just hope I can explain

What it’s like to be a man

It’s a lonely road

And they don’t care ‘bout what you know

It’s not ‘bout how you feel

But what you provide inside that home

Credits

Featuring

Atlus, Phix, Brutha Rick, The Mediary, ThaGreatWhite, Kaveman Brown, Ben Becker, Hailey Dayton, Shane Fraenkel & Skywalker DaVinci

Produced By

LexNour Beats

Written By

Atlus, Phix, Ben Becker, The Mediary, Hailey Dayton, Brutha Rick, Shane Fraenkel, Skywalker DaVinci, ThaGreatWhite & Kaveman Brown

Release Date

June 16, 2023

To Be A Man (MEGA REMIX) Is A Remix Of

To Be A Man by Dax

Versionen med Darius Rucker.

Dax To BeA Man feat. Darius Rucker

Se de andre versioner på YouTube.

#MentalHealthMatter

Tyndslidt.

Efter nogle meget sorte uge prøver jeg at få lidt farve ind i livet igen.
Bare minimum.

Jeg er tyndslidt, alla følelserne med hensyn til min status som forældreløs, almen panik i forb. med kontakt med banker, forsikringer mm på opdrag af skifteretten, som burde kunne klares i en håndevending. Men crasher i en krop, der har mistet det autonome system/autopiloten, der udløses ved kriser hvad enten det er sygdom og død, normal efterårs blues eller håbløshed over, at hele verden brænder.

Jeg tuder i tide og utide, skal forberede mig 1,5 time for at udføre en simpel telefonsamtale/hate it!

En operation i december (har stået på venteliste siden 2018/2019, så surrealistisk, at det kan blive en realitet nu, 4 ugers pre-gipsning i Trelleborg, inden operation, der formentlig indebærer mejsling af knogler, strækning af hud (deraf pre-gipsning), og så står vi altså med et hus der skal tømmes som ikke bare et kørestolsutilgængeligt hus, men så med et gips ben som ekstra krydderi.

En køkkentilpasningsmangel, der skulle have været fikset i august/september SIDSTE år, jeg tænker krig, ødelæggelse driftsforstyrrelser og mangel på reservedele, da jeg endelig rækker ud igen, viser det sig de har glemt at bestille det der skulle bestillles sidste år🤯

Sisyphus har forberedt mig godt på livet op ad bakke.

Men jeg er nu ret tyndslidt.

Hjernen er træt, hjertet trist og smilet hænger lidt.

Og så kommer man hjem til dette syn🌈

This too shall pass.🙏🏻

Lige der for enden af regnbuen er mit absolutte Happy Place. Livet er lys og skygge, sol og regn.

Anthem.

Der bliver tændt mange lys.
Mange reflektioner.
Mange sessioner med Basal Kroppskännodom tur/retur👩🏻‍🦼hvor der indtages natur til fulde i bedste Shinrin Yoku stil; at bade i naturens indtryk, lyde, farver og dufte.

Det gode ved dårlige tider er, at man glemmer, hvor dårlige de var, når de bliver bedre.
Livet er en rutchebanetur, med bump på vejen, når først billetten er indløst, er det bare at nyde turen, for ingen slipper for både op-og nedture, uanset hvor meget vi ønsker det.
🌼
Min erfaring er, at der ikke findes noget mere irriterende end nogen der velmenende siger; “Hvad der ikke dræber dig gør dig stærkere” eller “Alt sker af en årsag” alt sammen sætninger, der når de falder, fremprovokerer lysten til en high five i ansigtet … med en stol. Hurra for selvkontrol.
🌺
Jeg forbeholder mig retten til, lommefilosofisk, at citere Nietzsche (Den modstand, der ikke slår dig ihjel – gør dig stærk.) når det bekommer mig. Og jeg tror på kausalitet og fatalisme, men det er ikke den omsorg jeg søger, når livet gør ondt.

Men når støvet har lagt sig og tiden gjort sit uundgåelige og mirakuløse helingsarbejde,
begynder en ny virkelighed at tage form, små glimt af meningen med alle de bumpede veje.
Hårde tider og modgang giver os mulighed for at opbygge styrke og mod på en måde, de gode tider ikke gør.
🌸
Hårde tider tvinger os til at grave dybere, end vi nogensinde vidste vi kunne… og vi kommer altid ud på den anden side (før eller siden).
Hårde tider bygger mod… mod til at møde og håndtere det, vi aldrig ønskede at møde og håndtere. Hvad vi troede, vi aldrig kunne møde og håndtere. Det gør os mere modige. Og mere empatiske.
Vi kan forstå andres lidelser på en måde, vi aldrig kunne få før.
🕯️
Så måske skal vi gøre os selv den tjeneste og acceptere det uundgåelige, at livets veje har bump.
Og at vi lærer noget af disse tider, som vi ikke lærer, når alt går “perfekt“.
At det, vi tror, vi ikke kan overleve eller kapere, klarer vi. Og vil vi. Selv om det virker umuligt, når vi står midt i det.
Ved at vide, stole på og acceptere, at det sker for os alle, og evnen til at tilpasse os er en uundgåelig del af denne lange, vilde rejse, vi kalder livet, måske skal vi danse lidt mere gennem regnen.
💃🏻☔️
Livet vil aldrig blive levet i en permanent solbeskinnet glød, der vil altid være regn, haglstorme og indimellem en orkan eller to.
Det er ved at overleve disse vejr lag , vi får perspektiv og styrke, en indsigt vi ikke kunne have fået på nogen anden måde.
Vi lærer ting af modgang, vi ville aldrig have opdaget, hvis ikke vi havde haft modet til at give den indre diamant facetter.
💎
Vi får et perspektiv, hvorfra vi virkelig, kan værdsætte de gode tider.
For at værdsætte lyset, er der nødt til at være mørke, modgang for at værdsætte medgang, regnvejr for at værdsætte solskin.
Og et eller andet sted for enden af regnbuen…
🌈
Idag gør livet ondt, men det er okay, for imorgen er idag igår.
❤️🙏🏻

På gårdagens gåtur, gik vi fra regn til tørvejr, vi så solskin og ikke mindre en to forskellige regnbuer. Den ene krævede, at man kiggede godt efter, lige der mellem solen på vej ned og Øresundsbroen indhyllet i mørke tunge skyer, hvor himlens dække havde et lille hul, var den mindste regnbue jeg endnu har set, alle de fantastiske farve samlet i hullet på en sky.
Billedet yder den ikke retfærdighed.
Guldkant på livet.

There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in…

Regnbuen 🌈er mellem solen og Øresundsbroen. Lille og let at misse, men en påmindelse om, at vi er nødt til at kigge godt efter, hvis vi vil se de små ‘mirakler’, der giver livet guldkant.❤️

Regnbuen i skyen fik mig til instinktivt til at tænke på min far og Leonard Cohen’s musik.

Musik er også et medie, jeg bruger som terapi, og en særlig plads i mit hjerte har Leonard Cohen, som min far introducerede mig til fra mit allerførste møde med musik og musikkens verden.

Leonard kom på spolebåndsafspilleren i 70’erne og han siden da været båndet mellem mig og min far på så mange måder, og da min far døde i 2011, blev musikken min måde at holde minderne i hævd, og håndtere sorgen, så mit hjerte brast igen, da Leonard Cohen så døde 5 år senere føltes det som min far døde endnu en gang. Men heldigvis lever musikken stadig.

En af min absolutte favoritter er hans sang Anthem fra 1992.

The birds they sang
At the break of day
Start again
I heard them say
Don’t dwell on what has passed away
Or what is yet to be

Ah, the wars they will be fought again
The holy dove, she will be caught again
Bought and sold, and bought again
The dove is never free

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in

We asked for signs
The signs were sent
The birth betrayed
The marriage spent
Yeah, and the widowhood
Of every government
Signs for all to see

I can’t run no more
With that lawless crowd
While the killers in high places
Say their prayers out loud
But they’ve summoned, they’ve summoned up
A thundercloud
They’re going to hear from me

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in

You can add up the parts
But you won’t have the sum
You can strike up the march
There is no drum
Every heart, every heart
To love will come
But like a refugee

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in

That’s how the light gets in
That’s how the light gets in

Leonard Cohen Anthem live in London, recorded on July 17, 2008 at London’s O2 Arena.

Hvil i fred, Moms.

She’s the whisper of the leaves as you walk down the street.
She’s the smell of certain foods you remember, flowers you pick, the fragrance of life itself.
She’s the cool hand on your brow when you’re not feeling well.
She’s your breath in the air on a cold winters’ day.
She is the sound of the rain that lulls you to sleep, the colors of a rainbow.
She is Christmas morning.
Your mother lives inside your laughter.
She’s the place you come from, your first home.
She’s the map you follow with every step you take.
She’s your first love, your first friend, even your first enemy.
But nothing on Earth can separate you.
Not time.
Not space.
Not even death.

Hvil i fred lille Moms, nu kan du igen trække vejret frit og ubesværet.
Hils Paps❤️

Inger Wronski
18.december 1948-16.September 2023
🙏🏻📿🕯️🕊️

Lav en liste over 30 ting som gør dig glad.

Efter lidt reflektion er det faktisk lettere end det lyder.
-specielt hvis man er lidt inde i taknemmelighedsuniverset.

1. At få lov til at vågne hver dag og kunne trække vejret selvstændigt. Og at vide at kroppen tilpasser sig. Finder nye veje, hvis de gamle forsvinder.

2. Min mand, mine børn, venner, familie, at elske og blive elsket.

3. At sidde på terrassen med morgonkaffen og lytte på fuglenes kvidren, vinden i træerne eller bare at sidde trygt bag ruden og kigge ud på regnen.

4. At mærke våd regn på mit ansigt, det eneste sted følesansen stadig er intakt.

5. At læse og forstå en god bog og helt forsvinde ind i bogens univers.

6. At promerulle 👩🏻‍🦼ud på reservatet og bare kunne bade i skovens indtryk. (Shinrin Yoku; skovbad)

7. At sidde og se ud over markerne, hvis jeg ikke orker at køre 👩🏻‍🦼ned til havet og bare mærke roen indfinde sig.

8. At mærke at det ind imellem er ok, ikke at være ok.

9. Selv at kunne trille ud på toilettet og børste tænderne selvstændigt uden hjælp og måske kunne drikke et glas iskoldt vand uden, at det ryger op igen.

10. Når årstiderne skifter og man kan finde noget nyt at glædes over. Farver, lyde, vind og vejr.

11. Når Facebook minder mig om, hvor langt jeg er kommet, fra den initielle angst, smerte og frustration til en ny normal, hvor de små glæder giver guldkant på tilværelsen.

12. Når nogen behøver hjælp og jeg faktisk kan gøre en forskel.

13. At se en god film, der fordrer nye tanker, idéer, funderinger og spørgsmål.

14. Når der ikke er nogle tider, der skal passes og man kan nøjes med bare at være til.

15. Når jeg lærer noget nyt.

16. Når det er helt stille, ingen lyd, ingen indtryk, ingen tanker.

17. Musik der får mig til at ville danse, græde ud eller bare forhøjer en stemning.

18. Hver gang jeg indser, at jeg ikke er kronisk syg, men kronisk levende.❤️

19. Når børnene kommer på besøg eller det lykkes at tage del i festlige lejligheder uden, at helbreddet spænder ben.

20. Mine hjælpemidler, der gør hverdagen så meget lettere og livet aktivt istedet for passivt.

21. Når andre lykkes med noget.

22. Mine redskaber fra basal kropskundskab (basal kroppskännodom ), mindfulness, ReDo, Shinrin Yoku (skovbade), bassintræning, Idance sessioner, samtaleterapi, fysisk aktivitet og ikke mindst kundskaben om vi lærer af livet hver dag.
Det giver indsigt.

23. At kunne frembringe et måltid, og ind imellem faktisk at kunne spise det selv.

24. At kunne tænke positivt og bevare evnen til at se ting fra flere sider og forstå, at de dårlige dage sjældent varer længe.

25. Gamle billeder, minder, lærdom og livslektioner.

26. En god kop kaffe.☕️

27. Evnen til stadig at kunne tygge solid føde.

28. At vide, at selvom jeg som Sisyfos maser for, at få stenen op ad bakken velvidende om, at så snart jeg når toppen vil den trille ned igen, vil jeg ukueligt fortsætte kampen for det ligger i min natur, at give op. At jeg er stædig og ret ukuelig.

29. At solen står op og går ned hver dag.

30. At jeg faktisk fik skrevet denne liste.

❤️

31. At indse at jeg faktisk er taknemmelig for Så meget mere at 30 punkter ikke rækker til.

32. At kunne træne finmotorik med perler, maling, madlavning eller andre livsbekræftende sysler.

33. Kunst. Ny, gammel, smukt, fascinerende og frastødende, der viser alle livets mange facetter og bekræfter, at vi alle er forskellige og at det er fantastisk.

Valjeviken Rehabilitering 2023

Blev afhentet af transportservice kl. 07:14.
Var på vej ind i Västra Hamnan i Malmø for at hente en pige, der har sin daglige skolegang på Furuboda i Kristianstad.
Vi ankom kl. 10:30 til Valjeviken.
jeg fik hjælp til at komme op på værelset med alog en lille time senere var jeg indskrevet og klar til nogle intense uger.

Ankommet og klar til intens neurotræning.

Mandagens program var afdæmpet, så alle var i stand til at lande ordentligt.
Vi er en vidunderlig gruppe af rehabiliteringsdeltagere fra Sveriges lange land.

Mandag d.17/7
11:00-11:45; Indtjekningssamtal
11:45; Frokost; kartofler og frikadeller med salat
13:00; Bolig
14:30; Kaffe og introduktion til andre gæster
15:00; Tømmerflådeturen blev desværre aflyst pga. vind og vejr
Det blev til oppakning i stedet
16:45 ; aftensmad/sprunget over
17:00 Hvil
19:00; aftenkaffe; og en skorpe med ost og så var jeg ellers klar til at krype til køjs.

Mit hjem de næste 12 dage.

Og badeværelset:-)

Der arbejdes overalt🐝

Tirsdag d18/7

Ny dag nye tag.

Fik et rigtigt chok, da jeg vågnede og begav mig hen til fælleskøleskabet i ‘jollen’, som er et kombineret køkken, indskrivningsrum, computerrum og sofagruppe-hygge-rum, hvor ernæringsdrikkene opbevares, i køkkenområdets køleskab; Der var to personaler fra assistancen, det lå og hvilede på sofaerne. Jeg sneg mig ind, fordi alle de andre værelser stadig sov.
Alt var mørklagt, og jeg troede bare, det var tomt derinde.
Jeg hoppede i stolen🦼 og de i sofaen.🙃

05:13 næringsdrik og selvtræning/basal kropskundskab ved havet.
06:15 Hvil
7:45 frokost
9:00 morgen gymnastik med Marie
1030-11:00 Individuel fysioterapi på Valjehälsan/Nustep
11:45 frokost; laks med basilikum sauce blev erstattet med en næringsdrik
13:00; Ergoterapi/håndtræning
13:00-13:30 Quigong
14:00; ergoterapi individuel
14:30 Kaffe
15:15-15:45 Bassintræning
Hoppede aftensmaden; Kasslergratin er ikke noget hit for mig, så jeg sprang det over. 16:15 promerulle på Hälsoslingan
18:15 musikquiz med Fritidslederne om aftenen/musik quiz/ 30 point ud af 32 mulige-delt .1.plads
19:00 aftenkaffe; og et stykke knækbrød
19.45 var jeg klar til at gå i seng for natten.

Nustep ingen modstand 6:00 minutter; 0,6 km 1,5 omgang
12:00 minutter totalt (altså +6 min) ; 1,17 km 3,5 omgang modstand 1
Let Åndenød, kan mærkes i benene men ikke mælksyreagtigt.

16:15 promerulle på hälsoslingan med Ingemo och rehabpatient Emma bød på egernobservationer, dådyr, fuglekvidder og ekstra bonushistorier om Valje herregård.

Tranquillity 🌊

Morgen fuglekvidder onsdag kl.05:25

Onsdag d.19/7. Hurtigt som tiden går;

5:20 Ernæringsdrik + morgentabletter
6:30 kaffe og morgen Shinrin Yoku ved havet.
7:45 frøost
9:00 morgen gym med Marie
9:30-10:00; Ergoterapi individuelt tilpasset.
10:30-11:00; fysioterapi; forventningsafstemning / rehab plan og Nustep 12 min, 3 omgange 1,2 km ingen modstand
11:45 frokost; Kylling gryderet med ris
13: 00 – 16 – ish Badebros hæng med sejlads osv; Sejladsen blev aflyst, så i stedet blev sessionen forvandlet til en omgang haveterapi, og vi tog en tur med ATV og træk’vognen’.
Jeg meldte pas på den, fordi jeg bedst kan lide at køre selv, og den mulighed fandtes ikke i dag.
Inkl. kaffe med æblekage.
16:45 Aftensmad hamburger med pommes frites
17:00-19:00 pool træning; egen træning i den lille varme pool; Jeg rumpede ned i bassinet, for det almindelige bassin havde vedligeholdelse og jeg havde ikke energi til at stige ned og ikke mindst kæmpe mig op af det store bassin.
2×10 rep push-up, 4 minutters cykling, bentræning; ind og ud roterer både arme og ben.

Der er familielejr samtidigt med at vi er der og de har mange sjove aktiviteter.

Talte med rengøringen, fordi jeg var så ked af, at badeværelsesgulvet trækker vandet i den forkerte retning, så der var vand overalt i går, efter bassintræningen og alle de ekstra brusebad, det medfører, da vi gerne må klær ose om på værelset, hvor jeg har de rette hjælpemidler i modsætning til nede i omklædningsrummet, så gulvet fik en ekstra vask i dag, fordi halvsnavsede våde hjul ikke var optimalt, og selvom der var en gulvskraber, var det ikke optimalt.

Hun fandt en mobil kant, og jeg kan vende mig om, når jeg bruser, og det system testede jeg om aftenen, og det fungerede over al forventning.

19:15 Aftenkaffe
Hjælp til plasterbytte. 21:20-22:10 godnat samtale Kristian

Godmorgen torsdag

Torsdag d.20/7 05:45 Næringsdrik
06:00 Morgen basal kropskundskab ved havet
07:00 Hvil
7:45 frokost
9:00 morgen gym med Marie
10:30-11:00 Fysioterapi i Valjehälsan
Nustep 6 min kort pause 6 minutter til = 12:10 5 1/4 omgange 1,64 km o modstand.
Walk (Jeg var på fysioterapi.)
11:45 frokost; Svampesuppe og pandekage håbede.
13:00; Ergoterapi/uddannelse ; gruppehåndtræning med Marie
14:00; ergoterapi/individuel; savnede det. Skudriffel i stedet/liftskydning
13:30-16:30 bue/luft skydning drop in/har tilmeldt mig
14:30 Kaffe
15:00- fysioterapi/stationstræning ; Matilde og assistenterne holdt i programmet de arbejdede for alle, selvom det var lidt hårdere træning, hjalp ass. Med at se til at alle havde styr på øvelserne.
18:15 bingo med Ingemo/fritidsledere i spisestuen; 2 kort, men ingen bingo til mig: -)
19:00 aftenkaffe
19:30 Gå ‘nat.

Luftgeværstræning, der arbejdes med finmotorik og fokus mm

God morgen fredag.

Fredag d.21/7
05:15 næringsdrik og basal kropskundskab for egen maskine.
06:15 Hvil
7:45 frokost
9:00 morgen gym med Marie
9:30 ergoterapi; individuel håndtræning med Pia.
11:00-11:30; pool træning; hård træning i varmebassinet, fordi Neuros familielejr havde dykning i den store pool.
11:45 frokost; Pandebøf med løg og sauce
13:00; Ergoterapi/håndtræning ; gruppe
14:00; fysioterapi/afslapning; gruppetræning
14:30 Kaffe
16:45; Taco Buffet blev også droppet
17-19; Jeg havde ikke overskud til hverken pooltræning eller promeruller på de rekreative stier.
19:00 Aftenkaffen blev sprunget over
20:15 Total mørbanket.

Lørdag d.22/7 05:13 regn och rusk vejr
05:30 morgen kaffe/morgen piller och næringsdrik
07:45 frokost/ kaffe og et æg
09:30 morgongympa idrætshallen med Ingemo
10:15 guidad rundvisning Sölvesborg med Ingemo
11:45 lunch; flank steak med champignonsauce
13:45; bassintræning med Ingemo
14:30 fika /Kristian ringer Han er på vej
15:30 guided permobil tur Sölvesborg aflyst Jeg da det var næsten den samme runde som I formiddags.
16:45; middag wok med kyckling Kristian fik min portion
17:15; Kristian kom
17:30 Kristian kvällsmat
18:00 hvile; Det har været en laaaang dag.
18:45 aftenpromerulle i regnen
20:15; klar for natten
Film; vi streamede The Channel; ☀️☀️☀️ den ville gerne være Heist, Den of Thieves, The Town men den var inte helt i den liga.
22:40 god nat

Lørdagsregn

Og det regnede

Næste uges program, troede jeg kunne drikke ☕️udenfor som kom regnen igen.

Sad og ventede på Kristian. der kom lidt sol.

Søndag d.23/7. Tog min næringsdrik kl. 06.00 og tog en om basal kropskundskab liggende på sengen, mens Kristian samlede energi til ugen, kogte kaffe på værelset, men jeg kunne lige nøjagtig få Kristian ned til noget morgenmad, før de lukkede ned for det. Og så fik vi nærstuderet Chip og Chap, der pilede rundt.

Egern observation

Planerne om en længere morgen promerulle blev ikke til noget, Kristian har også haft en hård uge. Så efter en runde på matriklen, returnerede vi til værelset.
og den den rimmede torsk valgte vi begge at springe over.

Og vi endte med at køre en runde til Sölvesborg i bil i stedet for at gå, fordi det regnede kraftigt.
Der var et kombifrokost/aftensmad stop ved Burger King og vi spiste i bilen med udsigt over en regnfuld Sölvesborg havn.
Inden Kristian forlod mig og min planlægning for næste uge.

Kristian havde taget Emanuella 👩🏻‍🦽med så vi kunne køre en tur uden Wheelie.👩🏻‍🦼

Mandag d.24/7
05:00 næringsdrik og basal kropskundskab
06:00 Hvil
06:30 ☕️
7:45-9:00; Morgenmad blev afbrudt af en pakkeintermezzo, der tog det meste af dagen at rydde op i ind mellem alle træninger.
9:00-9:30; Morgentræning
10:00-10:30; fysio; Nustep 20 min, 6 omgange 2, 47 km modstand 1, 156 spm
11:09-11:30; ergoterapi inkl. paraffinbehandling.
11:45-13:00; frokost; kylling med ris og salat.
13:00-13:30; Ergoterapi; gruppe
14:20-15:30; Eftermiddag ☕️
16:45-17:45 ; aftensmad; biksemad med æg og rødbeder og den sprang jeg galant over
17:00-19:00; Pool træning / rekreative stier
19:00; Aftenkaffe; te og knækbrød
20:00 tak for i dag.

Morgengymnastikken var fuldt udvidede med en gruppe fra Hjärnkoll

Jeg fik tilgang till 20 minutters HIIT træning med Nustep’en

Så var det tirsdag d 25/7
Gik fra meget luftigt program til tæt pakket, fuld intensitetsplan.
05:00 næringsdrik og basal kropskundskab
06:00 Hvil
06:30 ☕️
7:45-9:00; Morgenmad ☕️
9:00-9:30; Morgentræning
9:30-10:00; Hiit træning på Nustep;
17:55 min modstand Nustep 17:55 min, 6 omgange 2,4 km, modstand 1, 164spm/genomsnit 142 spm
10:00-10:30; egen uddannelse Undervandsbåd;
siddende benpresse 3×10 reb 50 kg
Brystpresse 11 kg 3×10 reb
Ro-maskine; 10 kg 5 minutter
11:00-11:30; Opsving
11:45-13:00; frokost; Farsbrød, sauce og tyttebær
13:00-13:30; Ergoterapi; gruppe
14:20-15:30; Eftermiddagskaffe☕️
14:30-15:00; ergoterapi; Individuel
15:15-15:45; Pool træning
16:45-17:45 ; aftensmad; Pølse stroganoff med ris, som jeg meget bevidst erstatter med en ernæringsdrik.
17:00-19:00; Prome rulle til Sölvesborg
19:00; Aftenkaffe. . .

Onsdag morgen

Min vidunderlige/hårde genoptræning lækker mod enden
Vi har i dag; Onsdag d.26/7.

5:00 Næringsdrik og basal kropskundskab
6:00 hvile
6:40-7: egen træning i ubåden; ben og arme
7:45-9:00; Morgenmad☕️
9:00-9:30; Morgen øvelse; Marie var tilbage med sit smil og vidunderlige pep for dagen
9:30-10:00; Taktil massage*; Ingemo har åbnet mine øjne for taktil massage; Musikken var vidunderlig (http://www.alexandrepierfederici.com/)
Jeg troede faktisk ikke, at det var noget for mig, men Ingemos tålmodighed fik mig faktisk til at slappe helt af. (Det bliver ikke sidste gang. (Havde faktisk sat mig for at bestille en massage under mit ophold, men den primære massør havde en ferie.) Heldigvis kan Ingemo og Frida taktil massage, så vi fik lov til at prøve lidt.
10:00-10:30; hvile
11:00-11:30; fysioterapi; individuel Hiit Nustep-modstand 1, 16:22; 2.3 km, 146 spm
11: 30 – 11: 50 massage via massagestol det var guld værd
11:45-13:00; frokost; rødspætte med remoulade; ikke godt
13:00-14:00; brygg häng; 1/2 time sejlbåd, og en heftig 15 minutters tur med motorbåd lige efter den individuelle arbejdsterapi.
14:20-15:30; Eftermiddagskaffe
15:30-16:00; ergoterapi; individuel; arbejde med æltning af ler og afprøvning af nye øvelser 16:45-17:45; aftensmad; Fyldt pasta, jeg sprang over
17:00-19:00; /fritidsleder ; pool træning i opvarmet vand med et udleveret program fra fysioterapeuten ; Jeg klarede træningen, men er SÅ mørbanket, at jeg næsten ikke klarede brusebadet bagefter.
Pakket nogle ting, så jeg er ved at være klar til at rejse hjem igen.
19:00; Jeg kunne ikke klare aftenkaffen, så det var et kop the indtaget liggende helt stille på langs og en ernæringsdrik

Taktil behandling for smertelindring, velvære og bedre søvn. Taktil behandling er blød omsluttende behandling med blide strøg, der aktiverer berøringsreceptorer i huden. Receptorerne aktiverer berøringsnerver, der hæmmer overførslen af smerter i rygsøjlen og derfor kan bidrage til smertelindring.

Almindelige virkninger af taktil massage er øget afslapning, bedre søvn, forbedret mave- og tarmfunktion, reduceret stress, lindring af smerter, styrket kropsbillede og mindre bekymring og angst. Taktil massage skaber ro, blandt andet gennem udskillelsen af hormonet oxytocin, også kaldet kroppens eget ro- og rohormon.

Vi ses i morgen.

Torsdag blues d.27/7
5:05 Næringsdrik og basal kropskundskab
6:00 ☕️ og aktiv hvile
7:45-9:00; Morgenmad; æg og kaffe ☕️
9:00-9:30; Morgentræning
9:30-10:00; Ergoterapi; Individuelle( paraffinbade, mobilitetsudtagning og tips om inpingementøvelser, kosteskaft og subnation og pronation
10:00-10:30; Aktiv hvile
11:00-11:30; foredrag Ankaret (gammelt computerrum) Aktivitetsbalance, træning når jeg kommer hjem.
11:45-13:00; frokost; grøntsagssuppe / pandekage med marmelade; Springes
13:00-13:30; qui gong; Oase
13:30-14:00; fysioterapi; individuel;
14:20-15:30; Eftermiddagskaffe☕️
15:00-15:30; Station træning/fysioterapi. Øvelser på køjer.
16:00-17:30; Digital forelæsning; ikke Valje arrangeret, men via Zoom og Osteostrong.
Sommer Special – OsteoStrong Sverige.
Dr. Malin Nilsson, har sammensat en præsentation for at uddanne inden for knoglesundhed. Jonas Forsberg, grundlægger af Osteostrong Sverige, er aftenens vært. God forelæsning, men jeg vil sætte mig ind i de græske studier, før jeg forpligter mig til noget.
Selvom ‘specialtilbuddet’ på 1099,-/måned i 12 måneder var en lavere pris end normalt.
16:45-17:45 ; aftensmad; pulled pork; Forsøgte at spise, men gik ikke: – (
18:15; Bingo. Jeg fik faktisk bingo på en linje 🙂
19:00; på værelset
Og endelig pakning

Fredag 28/7 sidste omgang.
5:13; Næringsdrik og grundlæggende kropsbevidsthed
06:00 ☕️
7:45-9:00; Morgenmad
9:00-9:30; Morgentræning
9:30-10:00; pakke det sidste
10:00-10:30; afsluttende udskrivningssamtale med Magnus
11:00-11:30; bassintræning
11:45:12:15; Brusebad og forlade rummet.
11:45-13:00; frokost
13:00-13:30; pinngympa/øvelser med stok ved havet 🌊
13:45-14:30; fysioterapi; Afslapning på tømmerflåden
14:30; Ergoterapeutisk evaluering ved styrketest og pindtest.
15:40; Transportservice/hjemrejse