Featured

Selvindsigt

Dagen idag bød på tid til eftertanke og reflektion.
Værdien af stilhed og ind imellem at kigge dybt indad er noget, som siden barnben har været utrolig vigtigt for mig.

Det har egentlig ikke noget med min katolske skolegang eller religion, at gøre men er en stor del af, hvordan jeg er menneske. Og jeg finder ro i kirken.

Så idag var färdtjänsten booket lidt tidligere og et besøg i kirken gav lidt tiltrængt ro.

At tænde lys, og sende en tanke til dem der ikke længere er blandt os, dem som har bekymringer, et lys for tro, håb, kærlighed og helbred giver mig en ro, jeg ikke finder andetsteds.

Tænder lys for tro, håb, kærlighed og helbred for alle jeg kender, må de bedste dage i din fortid blive de værste i din fremtid❤️🙏🏻📿🕯

Så længe jeg kan huske, har jeg haft en stemme i mig, der ofte hviskede, at jeg ikke duede, som jeg var.
En stemme, der blev meget højlydt, når jeg gjorde noget klodset eller uklogt, når jeg fejlede eller gjorde noget forkert.
Den samme stemme var altid sær stum, når det lykkedes mig, at gøre noget godt.

Og jeg forstod sidenhen, at det ikke kun var et personligt problem; noget jeg gik og tumlede med, men noget rigtig mange kunne nikke genkendende til.

Efter mange års selvransagelse og terapi har jeg indset, at det er en del af den kulturarv, vi lever med.
Mange lever med en stadigt brummende, kritisk stemme indenbord.
En stemme, der er ugenerøs, når den taler til os, selv om vi ofte kun har begået en uskyldig fejl.
Vi går ofte og bærer en følelse af ikke at være nok i os selv, en frygt for at blive “afsløret“.
Vi tvivler på, at folk ville kunne lide os, hvis de vidste, hvordan vi virkelig er.
Vi iscenesætter istedet os selv.
For at være på den sikre side.

Idag følger jeg Sokrates’ visdom; Vær som du ønsker at fremstå.

Jeg kommer stadig den dag ihu, som var det igår, hvor jeg til en sammenkomst ikke havde nået, at bage en kage, som jeg ellers plejede, og min kære ven sagde; Tina, du er ikke her for din kages skyld, du er her, fordi vi gerne vil se dig, og være sammen med dig.

Det minde ligger trygt forvaret i det indre arkiv, og minder mig om, at jeg altid gerne vil være den bedste version af mig selv, for min skyld.

Og at jeg er noget værd.

Det er nemt at både undres og blive forfærdet over alle de vanvittige, fuldstændig ucensurerede tanker, der finder sted derinde i arkivet.
Det er i sådanne situationer, at man er glad for, at omgivelserne ikke kan tankelæse.
Men det er en trøst er, at sådan er det samme for alle.
Det er helt naturligt. Intet mærkværdigt end sige bemærkelsesværdigt overhovedet. Det gælder om, at forstå, at de netop er tanker — ikke skinbarlige sandheder.

Og en af de mange kundskaber, som med års flid er blevet tillagt i værktøjskassen er at, ikke tro på alt hvad jeg tænker. Og sidenhen, at mestre at bare observere tanken uden, at handle på den.

Den har taget mange års finjustering, at bemestre, og selv da falder jeg ind imellem i tankemylderfælden og må bare overgive mig til panikangst og koldsved.

Livet er en pågående proces, og ofte lærer vi mens vi fløjter afsted i høj fart, hvor risicien for fejl er overhængende stor. Men en klog mand sagde engang, at det er af fejlene vi lærer noget.

Men som sagt, er kirken et frirum for mig, præcis som skoven, markernes vejende aks eller havets klukkende bølger.

St:Johannes Kyrkan i Malmö.
Herren er min hyrde
Davidsalme 23
Davidssalme 23 findes i Det Gamle Testamente i Salmernes bog.

v1.Salme af David.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
v2.han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
v3.Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
v4.Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
v5.Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.
v6.Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.

Vi holder os selv tilbage, når vi bliver bange for at fejle. Errare humanum est. Det er menneskeligt, at fejle.

Når vi er bange for at begå fejl, holder vi os til det sikre.
På den måde fratager vi os selv muligheden for at prøve og lære noget nyt.
Vi kan ikke lære og prøve nyt af uden at fejle, sådan er det.
Når noget er ukendt for os, skal vi øve os, før vi bliver bedre, og til slut kunne gøre det uden fejl.
Vi skal fejle og lære af vores fejl.
Det er sådan, det er at indlære.
Derfor er det at fejle en god ting.

Vi skal istedet glæde os over vores fejl.

Når vi laver fejl, betyder det nemlig, at vi er ved at lære noget.
Det er ensbetydende med, at vi tør kaste os ud i noget nyt.
At vi er modige, når vi laver fejl og tør stå ved vores fejl.
Det er sådan, andre ser os, selv om vi ikke altid tror det.

Hvis ikke vi fejler, lærer vi intet og bliver ikke klogere.

Så fortsætter vi blot med at være uvidende, om det vi ellers ville fejle med.
Det betyder altså, at vi ikke prøver nyt.
Når vi prøver nyt, vil vi nemlig altid fejle og blive klogere af vores fejl.
Det er altid fejlene, vi lærer af. Hvis du ikke er parat til at tage fejl, vil du aldrig komme med noget originalt.

“Success is often achieved by those who don’t know that failure is inevitable.” – Coco Chanel

As quoted in Believing in Ourselves (1992) by Armand Eisen, p. 15

Alle fejl kan føre til succes.

Det er en succes, når vi giver os selv lov til at fejle.
Ydermere er det en succes, når vi fortsætter efter at have fejlet.
Succes opnås ofte af dem, der ikke ved, at fiasko er uundgåelig, som Coco Chanel så elegant udtalte.


Successen kommer, enten fordi vi fortsætter, eller fordi vi lykkedes med det, der før fejlede.
Den kommer også, fordi vi lærer af fejlen.
Der er altså mange potentielle successer at opleve efter en fejl.

D.16. December 2011 kl.12:41🕯️

I dagene mellem d.7. december 2011 og d.14. december 2011 lærte jeg mer om min far og mig selv end jeg troede muligt, d.14. besluttedes det at slukke for hans respirator og det skete d. 15. kl.10:00… kl.21:00 fandt de en seng så vi kunne hvile lidt ved din side.

De kloge sagde at du kunne se os, og vores frygt var at du var fanget i smerte, så det føltes befriende, da de gav bekræftede, at denne gang snød du ikke døden for at sidde som en gulerod i en stol. Men var klar til at rejse! Vi spillede den musik du elskede så højt, Leonard Cohens Halleluja spillede sagte og jeg læste højt fra biblen, midt i al elendigheden, fandt vi noget smukt endog værdigt.

Kl. 03:00 trak du stadigt vejret og det virkede mest af alt som om du sov.

Ofte er det sådan på intensiv, at folk sjældent dør mens de holder deres kære i hånden, det sker mest, når de raske går ud for at tisse eller hjem for at sove lidt.

  1. De levende holder de døende fast i livet.Først når vi levende giver slip, kan de døende komme ud på deres lange rejse.
  2. De døende vil tilbringe så megen tid med deres kære, som de orker. Når de kære forsvinder ud af rummet, forsvinder de døendes sjæle, bare den anden vej.

Tak fordi du lærte mig at danse far, at danse til kærligheden tager slut… Alle hans sange minder mig stadig om dig, din kamp, dit liv… flyv i fred min kære, jeg tænder stadig lys 🕯,når muligheden byder sig, hvor uretfærdigt det end synedes, så falder brikkerne stadig på plads…

“Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns.”

Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til, at man er nødt til at leve livet, mens det sker, og ikke kan planlægge sit liv på forhånd. https://teol.ku.dk/skc

Så man kan forstå fra dødsøjeblikket, hvad det
handlede om. Det handlede om kærlighed. Min Far, Jozef sov ikke ind. Han sov slet ikke, mens vi var der. Han havde haft rigelig lejlighed til at sove inden da. Han var bedøvet, ubevægelig, men bevidst om vor tilstedeværelse. Og han gik først fra os, da vi havde fortalt ham vore sidste ord.

D.16. December 2011 kl.12:41 drog han sidste åndedrag

Har kæmpet med at forholde mig til, at du er borte for altid, selvom det er det eneste, der er sikkert her i verden; at vi skal herfra…hver gang jeg har tændt et lys, har jeg følt at din sjæl var med mig. Glæder mig over at dele en tanke med dig, når jeg står i nærheden af din sidste hvileplads. Som en sømand af havet …

Tavshed omkring de døde.
Er en uretfærdighed imod dem.
Den udsletter dem for anden gang.
Glem aldrig glæden.
Selv når hjertet fyldes med sorg.
Hvis alt er mørkt, så husk på at at lyset findes.
Når alt er koldt, så husk varmen.
Og glem aldrig det gode, hvis alt føles ondt.
Men glem ej heller sorgen.
For uden sorg, dør al glæde.
Når alt er lyst, så husk på mørket.
Hvis alt er varmt, så husk på kulden.
Og glem aldrig det onde, hvis alt er godt.
Husk altid livets modsætninger.
Glem dem ikke.
Uden modsætninger kan intet leve.
End ikke dig selv.
Husk altid på glæden.
Men glem aldrig sorgen.
Modsætninger der gør, at vi føler livet, lever livet💕
Du er savnet.

-Din Datter

Da det blev besluttet, at der skulle slukkes dagen efter var det mærkeligt, men som jeg sagde til min mor, ville det ikke have været hans stil, at sove stille ind midt om natten med alt det han havde gået igennem og overlevet.
Vi endte med, at få lidt over en uge til langsomt, at tage afsked, parat bliver man aldrig, det var nok det nærmeste han kom på, at gå afsted med et brag!

Ingen af de involverede læger, der havde fulgt ham igennem årtier, forstod hvordan det kunne være at han stadig var, men hans tårer, da jeg satte hans yndlingsnummer på, Halleluja med Leonard Cohen gav mig en følelse af at han var parat, men at han ville sikre sig, at vi også lige var parate!
Min dagbog sagde en sen decembernat i 2011;
”Jeg vil stole på, at sårene vil læges naturligt, smerten vil gå over, og når jeg kommer igennem, vil jeg være stærkere, lykkeligere, mere lydhør og forhåbentlig modtagelig for livet.”

Bortset fra at jeg nu 11 år efter ved, at man ikke kommer igennem, men lærer at leve med savnet, så har min forhåbning for fremtiden ikke været helt ved siden af.❤️

Mit hjerte græder for alle, der ikke får lov til/kan sige farvel.

V
LEV
L

Link til Leonard Cohens Hallelujah. https://youtu.be/ttEMYvpoR-k. “Hallelujah” er en sang skrevet af den canadiske sanger Leonard Cohen, oprindeligt udgivet på hans album Various Positions (1984). Sangen opnåede lidt indledende succes, og fandt større populær anerkendelse gennem en ny version indspillet af John Cale i 1991. Cales version inspirerede en indspilning fra 1994 af Jeff Buckley, der i 2004 blev rangeret som nummer 259 på Rolling StonesThe 500 Greatest Songs of All Time“.

Cohen adresserede den dybeste af vores menneskelige bekymringer om længsel efter forbindelse og længsel efter en slags håb, transcendens og anerkendelse af livets vanskeligheder. Og da Leonard Cohen døde den 7. november 2016, føltes som min far døde en lille smule igen, som om at linket mellem os via Cohen’s musik kom til sin slutdestination. Men musikken består og Leonard Cohen’s fantastiske katalog af musik, poesi, bøger og interview giver uanede muligheder og for det er jeg taknemmelig.

Ensomhed.dk

At være alene er ikke det samme som at være ensom.
Disse to ting forveksles ofte.

Man kan sagtens føle sig ensom selv om man er omgivet at andre mennesker, ligesom man kan være alene uden af føle sig ensom.

At være alene; At være alene er der rigtig mange der ikke tør.
Folk laver aftaler i et væk for at være omgivet at mennesker og for at undgå at være alene.
Du er jo netop ikke alene, du er sammen med dig selv!

Kun i dit eget selskab kan du mærke dig selv og komme i kontakt med dit eget indre jeg.
Frygt ikke at være alene, uanset hvor skræmmende den end kan virke, for i din alene tid, ligger mulighed for stor indsigt.
Det er lettere sagt, end gjort, jeg mærker dagligt, den sociofobiske angst, ved at skulle se livet i øjnene.

Lige nu synes livet uoverskueligt, jeg venter på den lægefaglige samtale d.14/12, og det føles som om tiden står stille, samtidig med at den bare flyver afsted. Fanget i et vakuum af uvished, angst og katastrofetanker.

Ensomhed er en tilstand; en følelse.

At være alene kan du selv vælge, mens ensomheden ofte er ufrivillig.
Ensomhed er en indre tilstand, som kan føles smertelig. Men kan bogstaveligt talt mærke en hjertelig smerte.

Ensomhed for mig har længe været en følelse af ikke rigtig at høre til nogen steder, og føle at ingen rigtig sætter pris på mig og i værste fald, at ingen ville savne mig, hvis jeg ikke var her.

Jeg ved, at det er en følelse i mig, og langt fra den virkelighed mine omgivelser har om mig.
I bagklogskabens klare lys har jeg indset at jeg ofte forveksler ensomhed med tomhed.

Alle mennesker har udfordringer at arbejde med, selv de som oftest tænker at alle de andre, har det meget lettere.
Alle og jeg mener alle har deres dæmoner, at slås med, uanset hvordan det ser ud udefra.

I en tid hvor opdateringer på sociale medier ofte er glansbilleder, der byttes på linie med, de små glansbilleder af papir, vi byttede i skolen for en menneskealder siden, synes jeg det er vigtigt, at turde vise de billeder, hvor glimmeret forlængst er faldet af, papiret krøllet og de er måske til og med faldet helt ud af albummet.

Alle har perioder hvor tingene er svære, det er i svære tider vi udvikles, så svære tider er gaver. Hvis vi vover, at rumme og dele det imperfekte.
Gaver vi får for at udvikles og lære at rumme livet i alle dens afskygninger og ufuldkommenheder.

Mennesker er sociale og har behov for at være sammen med andre.
Men det er også vigtigt at kunne være alene i selskab med sig selv.

Vi udfylder alle en del af det store magiske puslespil, både når vi alene bliver klogere på os selv og når vi rækker hånden ud og tilbyder andre vort selskab.

Accepter det som er, slip det som var og tro på det som vil komme🕯️

Mammografi og genindkaldelse.

Den 20. September var jeg til mammografi på sygehuset, en kaotisk dag, hvor färdtjänsten ikke var mulig og jeg selv tog elkørestolen ind til hospitalet.
En dag hvor jeg præcis udenfor entréen fik en sms om, at alt var aflyst på grund af sygdom blandt personalet og at der vil blive sendt nye indkaldelser ud, nedslået kørte jeg alligevel op til afdelingen og tjekkede ind, eftersom min indkaldelse til min store overraskelse alligevel virkede, spurgte jeg en sygeplejerske om det er muligt, at vente, det sagde hun god for, så det gjorde jeg.
Jeg fik taget bilderne inden dagen fortsatte med ergoterapi og køreture på tværs af byen.

Normalt er der svar på mammografien inden for 3-4 uger men jeg hørte ingenting, hvorfor jeg ringede til afdelingen, da hele mammografiforløbet jo var lettere kaotisk.

Flere i mine omgivelser er i øjeblikket i behandling for brystkræft, og det sætter naturligvis tankerne i gang, specielt når det sædvanlige brev om, at nu har de gennemgået billederne, og der intet er at bemærke, og jeg vil få en ny indkaldelse indenfor 18-24 måneder, udebliver.

Da jeg så ringer i begyndelsen af November får jeg, at vide, at de at har meget at lave, og at billederne vil blive behandlet og besvaret.

Hun forklarer endvidere, at jeg vil få besked, hvis billederne ikke var tilstrækkelige eller på anden vis behøver at kompletteres, og at det altså ikke behøver at betyde, at noget er galt…

Idag kom svaret så; at de gerne vil se mig til yderligere undersøgelser næste uge.

Omkring tre procent af alle mammografiundersøgelser resulterer i et genbesøg.

At vente på en ny undersøgelse og et nyt resultat indebærer ofte en masse bekymring og en strøm af mere eller mindre vallide tanker.

Lige nu tænker den irrationnelle, at hun allerede kunne se, at jeg skulle genindkaldes, hvorfor hun sagde som hun sagde, da hun jo ikke ville gøre mig mere urolig, når tiden lå små 3 uger senere end da vi havde den samtale.”

Hvor skal jeg gøre af af min angst?
Og hvorfor bliver man kaldt tilbage?

Husker stadig tiden inden jeg fik min intestinale pseudo obstruktions diagnose, hvor en læge sagde, at man mistænkede lymfekræft, hvorpå jeg blev sendt hjem på weekend permission, og brugte weekenden på at skrive breve til alle ungernes store mærkedage i livet, lave livstestamente og planlægge begravelse, vi måtte forklare børnene at vi ikke vidste, hvad der nu skulle ske, men jeg erindrer, at jeg var ret overbevist om, at jeg ikke ville komme hjem igen.

Nu var der jo heldigvis ikke tale om lymfekræft, og den tarmbiopsi kirurgen tog endte med, at male et helt andet motiv.

Men en mandag eftermiddag i November kom alle de der følelser tilbage med et trylleslag.

Genindkaldelse til mammografi.

Så det bliver formentlig en uge med rutchebanefornemmelser inden de på næste mandag skal foretage en ny mammografi med flere billeder for bedre at vurdere, hvad de eventuelt har set eller ikke set i brystet.
De skal måske lave en ultralydsundersøgelse, og er vi helt ude på dybt vandt skal de lave en prøveudtagning.

Hos et flertal af alle de kvinder der genindkaldes finder de således ingen tegn på brystkræft. Det er jeg nødt til, at fokusere på.

Og vi skal være taknemmelige for, at vi får lov til at gå på mammografier, og at alt bliver nøje tjekket ud, for dødeligheden er faldet markant, de seneste år, i takt med, at de nu opdager tumorer tidligere.

Jeg har siden jeg i 2014 fik en subversion af Guillain barrés syndrom; Polyneuropati AMSAN været ekstra påpasselige med at følge alle indkaldelser for, jeg kan ikke længere selvundersøge mig selv, for jeg har mistet følesansen og selvom Kristian gerne hjælper til, er det bare ikke ansvar, der skal lægge på ham.

Så lige nu er tankerne bare mange og overvældende.

Jeg vil forsøge, at bibeholde mit et skridt ad gangen👩🏻‍🦽fokus, og at acceptere det, jeg ikke kan forandrer, som altså lige nu er, et genbesøg på mammografi klinikken næste mandag.

World diabetes day 2022

The blue circle is the global symbol for diabetes awareness and the logo of World Diabetes Day.
There are many ways you can help promote the global symbol of diabetes awareness:
Wear blue for diabetes
Wear the blue circle pin or bracelet
Persuade a Member of Parliament, celebrity, or high-profile individual in your community to wear the blue circle pin. Don’t forget to get a picture, keeping in mind any physical distancing measures in place
Promote the blue circle selfie app
Include the blue circle in all of your correspondence and promotional materials
Use the blue circle as your profile picture on Facebook
Find a great profile picture on Facebook and use our frame to promote the blue circle!

Diabetes day

Världsdiabetesdagen den 14 november varje år startades av International Diabetes Federation och Världshälsoorganisationen år 1991 för att uppmärksamma att diabetes är en sjukdom som ökar hela tiden i hela världen. Den 14 november 1891 föddes Frederick Banting, en av upptäckarna av insulin.

💉

World Diabetes Day is every year on November 14, first created in 1991 by the International Diabetes Foundation and the World Health Organization. Diabetes is a chronic disease where the pancreas doesn’t produce enough insulin if any at all. It also leads to serious health conditions and, is why we take this day to spread awareness and education.

💉

Knowledgeable patients – are we ready for them? World Diabetes Day 2022

The prevalence of diabetes is increasing among people of all ages in the WHO European Region and is already affecting 10–12% of the population in certain Member States. In a typical year, a person with diabetes may see a health care professional for just a few hours in total. For the thousands of remaining hours, they have to look after themselves. Increasingly, countries are using therapeutic patient education (TPE) to equip diabetes patients with the skills and knowledge they need to do this. 

On average, a person with diabetes thinks about their disease every 20 minutes, every day of their life. It is not surprising therefore that there is an increasing appetite for people with diabetes to learn more about their condition, how to manage it, how to cope with the technology on which they rely, and how to make the best use of health care services. There are many treatments and interventions to manage diabetes, but they only work if the person with diabetes can manage their condition day to day with the support of carers and/or family members.

In response to this growing need for information and better self-care options, health care providers are developing TPE programmes, empowering patients and encouraging patient-centred care, involving people living with diabetes in the process and using learnings from their lived experience.

TPE can not only empower patients but can save health care providers time and money. “Time is always tight for clinicians and nurses,” says Professor Dr Karin Lange, Head of the Medical Psychology Unit at Hanover Medical School, where therapeutic education has been embedded into the medical curriculum for the last 15 years. “But when you educate patients well, you don’t need much time because they have fewer complications, less morbidity, and even a reduction in mortality.” 

A role for the medical community in self-care

Involving diabetes patients in treatment has always been considered necessary, but health providers have sometimes taken different approaches, lacked the competencies required to deliver a thorough and serious programme, or regarded TPE as an optional extra to complement treatment – but this is changing. 

“TPE is a powerful idea,” says Professor Mehmet Ungan, a Professor of Family Medicine in Türkiye and past President of the World Organization of Family Doctors. “I don’t know if the medical community is ready to handle this power. I don’t know if patients are either. It can be a challenge. It has to be built into doctors’ daily routines, how you treat each patient, depending on what staffing you have, and what expectations you and the patient have. We hope that TPE can be a central part of medical education everywhere; something which will be repeated throughout the career of all health care professionals and not treated as just a one-off exercise. It is too important for that.”

TPE trainings for both patients and professionals

Heath professionals can be trained in TPE at different levels, not only in medical schools but also in refresher courses, core training for new staff, and as part of lifelong training. Countries, regions or organizations wishing to rapidly expand access to TPE training programmes can also use a ‘training the trainer’ model of cascade learning. What health professionals learn – from how the words they use can affect a patient to how the patient can access wider health services – can help enable diabetes patients to self-manage their conditions, not only removing fear and worry but also reducing complications in their condition.

Patients’ TPE courses may also take different forms to fit a diverse set of needs. They can range from a mandatory 14-day course to train the parents of children newly diagnosed with diabetes; to a weekly evening course over 6 weeks, where patients discuss and decide what goals and interventions would improve their lives; to a programme that includes a monthly lecture delivered online by a diabetes specialist to a local self-help group.

WHO for health education and literacy

WHO/Europe is currently developing a Guide to Therapeutic Patient Education, to be published in early 2023. This will update a working paper on therapeutic education issued by WHO/Europe in 1998 and will reflect the significant changes in the evidence base and clinical practice in the field.

This year, for the first time ever, Member States have established global targets for diabetes coverage and the WHO Global Diabetes Compact makes a commitment to ‘health education and literacy’ as a workstream of the Compact in line with the World Diabetes Day 2022 theme of ‘access to diabetes education’.

EDUCATION TO PROTECT TOMORROW

The theme for World Diabetes Day 2021-23 is access to diabetes care.

In 2022, the campaign focuses on the need for better access to quality diabetes education for healthcare professionals and people living with diabetes. 

One in 10 adults around the world currently live with diabetes, an estimated 537 million people. Almost half do not know they have it. This is putting added strain on healthcare systems.

Healthcare professionals must know how to detect and diagnose diabetes early and make the most of the limited time they have to provide the best possible advice and care for people living with diabetes.

For more than 95% of the time, people living with diabetes are looking after themselves. They need access to ongoing education to understand their condition and carry out the daily self-care essential to staying healthy and avoiding complications.

The International Diabetes Federation (IDF) is committed to facilitating learning opportunities for all people impacted by diabetes.

The Understanding Diabetes platform provides free online and interactive courses to help people with diabetes and their carers to understand and manage their condition.

The IDF School of Diabetes offers a selection of free and premium online courses to help health professionals stay up-to-date with various aspects of diabetes management and treatment.

Education can help stop the rise of diabetes and protect tomorrow.

The International Diabetes Federation (IDF) is an umbrella organization of over 230 national diabetes associations in 170 countries and territories. It represents the interests of the growing number of people with diabetes and those at risk. The Federation has been leading the global diabetes community since 1950.
GET IN TOUCH
Avenue Hermann-Debroux 54
B-1160 Brussels, Belgium
wdd@idf.org

Want to know more. https://worlddiabetesday.org

World Diabetes Day (WDD) was created in 1991 by IDF and the World Health Organization in response to growing concerns about the escalating health threat posed by diabetes. World Diabetes Day became an official United Nations Day in 2006 with the passage of United Nation Resolution 61/225. It is marked every year on 14 November, the birthday of Sir Frederick Banting, who co-discovered insulin along with Charles Best in 1922.

https://worlddiabetesday.org/about/

Køkkenet handicaptilpasses.

Igår ringede tømreren, der skal handicaptilpasse den ene side af vores køkken, og bekendtgjorde, at de omsider har modtaget materialerne.

Så vi brugte aftenen/natten på , at pakke det sidste af køkkenet og spisestuen ned, så de kan gå i gång med nedmontering af den side af køkkenet idag fredag.

Den side, som skal handicaptilpasses, bliver udstyret med en høj- og sænkbart bordskive med integreret vask, og vores kogeplader flyttes over i den nye bordplade (præcis som vi har det nu), dog bliver et smalt bagepladeskab sløjfet og opvaskemaskinen flyttes en anelse ud til siden, derudover er der beviljet 2 eleverede skabsindsatser, (højdejusterbare overskabe)så jeg kan nå ind i skabene uden at sætte balansen over styr.
Og så er jeg beviljet en Neff Slide & Hide ovn, så jeg minimerer risicien for, at brænde mig.
Der skal sættes 2 ekstra rækker med kakler, så væggen er dækket, når køkkenbordet sænkes.

Gulvet der længe har trængt til en opgradering, skal vi selv lægge, så Kristian fik afløb for lidt indestængte frustrationer, ved, at brække en bid af gulvet op igår.
Så vi ved, hvad weekenden skal gå med foruden arbejde:-)

Vores fine ellers så overkommelige stue, der endelig havde fået gulvplads igen, fungerer nu som opbevaring for 1/2 køkken og en spisestue. Og jeg kan næsten ikke være i det🤯

En afklædt spisestue.
Køkkenet
Crowded space.

Jeg begyndte nedpakningen for lidt over 4 uger siden, da vi preliminært havde en dato for projektet, der hed uge 39.
Det er jeg glad for, for det tager længere tid end man tror, at pakke ned. Jeg havde selvfølgelig ikke behøvet, at lave lister på det nedpakkede, men det føltes som den rette lejlighed til, at få styr på ‘prepperforrådet’.

Lister på prepperforrådet. Så vi har styr på hvad vi har hvor og hvor længe det kan holde sig.
  • Øget selvhjulpenhed – Køkkenløsningen gør at jeg bliver mere uafhængig og selvstændig i køkkenet på grund af dets nye justeringsmuligheder. Som sidegevinst vil jeg formentlig anvende mindre ressourcer på de samme ting, eftersom jeg ikke behøver at gå ergonomisk på kompromis. Hvilket er tiltrængt i en hverdag, hvor alle bevægelser skal tænkes, da mit autonome nervesystem ikke fungerer.
  • Større tilgængelighed – Højdeindstillingen gør køkkenet tilgængeligt for både familiens stående og siddende bruger.
  • Bedre tilpasning til individuelle behov – Løsningerne der findes idag er fleksible og gør det muligt at indrette et køkken, der matcher den enkeltes særlige behov.

Carpe Diem; Grip dagen, hver dag.

Every morning I make the biggest decision of my life: To be happy today.
All I know is the here and now.
What happened yesterday and what may happen tomorrow, is gone or has not happened yet ❤️

Still the memories of happy yesterdays may make today happiness a bit clearer.

Morgensol fredag d.7.okt.2022 07:30 Borrebackevägen retning mod Tygelsjö.
Marker så langt øjet rækker, og gæs på træk.Skumparp 7/10 07:46
What’s not to like?
Dunhammer, sø og absolut stilhed på vej ind til hjælpemiddel centralen fredag d.7/10-22 07:58, Vintrie bag yttre ringvägen.
Kold og for tidligt frem blev en kaffekupon indløst på Mobilia, mens jeg ventede på, at hjælpemiddel centralen skulle åbne. En kop varm Apple Pie Caramel Latte fra Espresso House, og den var så ikke lige min kop the.:-) en bitter bagsmag.
Sjatladning, på Emporia (13:00-13:30), på vej hjem fra hjælpemiddel centralen, hvor Wheelie blev vinterkklar, og jeg blev positioneret korrekt. Da jeg kører fra Emporia hører jeg alarmen og efterfølgende politiets sirener.
Det viser sig, at Emporia blev evakueret på grund af et trusselsbillede, mand med skydevåbenslignende genstand, det viste sig at være en falsk alarm, men alt var lukket nogle timer, mens centret blev gennemsøgt. Det drejede sig dog om en misforståelse og manden blev løsladt. Efter skyderiet for nogle måneder siden, hvor jeg havde forladt centret nogle timer inden, får jeg en knude af angst i mave, ved blot at tænke på hvad nu hvis… Katastrofe tankerne ligger lige under huden og det kræver, et aktivt valg hver evig eneste dag, for ikke at aktivere dem.
Hjem over markerne og forbi vingården og den lokale landmand på Möllevägen.
Grønkålstræer 🎄
Og nu er det jo græskarsæson🎃

At danse i regnen💦☔️👩🏻‍🦽💃🏻🍃🍂🍁

Det er ikke et spørgsmål om at vente på, at stormen passerer uden at lære at danse i regnen.

Klagshamn kalkbrotts sjön 6/10-2021

Vi har brug for mørke til at værdsætte lys, dag og nat, modgang og tilbageslag, livet består af modsætninger.

Selv er jeg helt klart et varme- og solskinsmenneske, men har lært at sætte pris på efteråret, selvom den deprimerede fornemmelse kommer, med krystalklar leveringsgaranti, som et brev med posten, i takt med at eftersmørket sænker sig over landet, og det er dunkelt når man står op, og mørkt når man kommer hjem.

Istedet for at fokusere på de 1000 nuancer af grå, der også dominerer efteråret, så se op på det nærmeste træ, før det mister alle sine blade og se, hvordan farverne kan klassificeres fra forskellige nuancer af grønt til forskellige nuancer af rød, orange og brun.
Tilsæt de obligatoriske regndråber, der blødt hviler på bladene og måske en kastanje eller to… så har du fundet guld🍃🍂🍁🌰

At finde guld🍁🌰
Dobbelt gevinst🌰🌰
Farverne🍃🍂🍁
Det var ligefør man skulle have Hjelm på

“Nogle gange er selv det at leve, en handling af mod“.

-Seneca
Efterår🍃🍂🍁❤️

Livet sker mens vi laver planer.

En tidlig tirsdag morgen på vej til mammografi; nu hvor jeg helt mangler følesansen, er jeg enormt taknemmelig for, at indkaldelsen, der kommer med jævne mellemrum. (18-24 måneders interval.)

Solen står op på smukkeste vis. Kølig med fantastisk 🌅
Tålmodighed er en dyd
Mammografi er en tilbagevendede begivenhed. Hvilket jeg værdsætter højt, da selvundersøgelse ikke rigtigt fungerer, når man mangler følesans.

Egentlig var planen et kort hvil derhjemme inden dagens besøg hos ergoterapeuten. Men en af rejserne med färdtjänst blev aflyst, så planen blev revideret til istedet, at indeholde lidt cruising rundt i byen i tidsrummet mellem mammografiaftalen kl. 08:35 og aftalen hos ergoterapeuten, Catrin kl. 13:00….
Så det bliver en lang dag, hvor jeg forventer, at være hjemme omkring kl. 16.00. En dag hvor indlagte micro pause er nødvendige hvia jeg skal klare det.

Redigeret; da jeg befandt mig præcis udenfor mammografiafdelingen får jeg en sms om sygdom på afdelingen, og at der vil blive sendt nye indkaldelser ud, desorienteret kører jeg op på afdelingen og tjekker ind, hvilket til min overraskelse fungerer, jeg spørger venligt en sygeplejerske, om det er muligt, at vente, hun siger at de i øjeblikket ringer og skriver rundt og afbooker dagens aftaler, men måske hun fornemmer min desperation, for hun indvilger i, at jeg kan vente, så det gør jeg.
At køre hjem 👩🏻‍🦼på den forkerte side af +2 timer for sidenhen at skulle køre tilbage🦼 til Krocksbäck rehab, en rejse på yderligere 2 timer findes ikke med I mine overvejelser, dels på grund af mit energiniveau og dels pga Wheelies batterikapacitet ikke rækker til 26 km non stop kørsel.

Så endnu en gang er livet et spørgsmål om at lære, at vi kan planlægge nok så meget, det kommer bare ofte nogen og ryster posen.

Så strategien med at tage alt time for time er nok den bedste taktik.

Plant et frø.

Brugte noget af søndagen på at sætte tulipan løg, det var hårdt, men en reminder om, at forsøge, og selvom resultatet måske ikke bliver så frugtfuldt som man havde håbet.

Vi er vores valg.

-Jean-Paul Sartre
Tulipaner plantes i år for at kunne sprede glæde næste år.

Sidste år satte Kristian tulipaner, og da bladene kom frem, frostskadede og sønderrevne, tænkte jeg de bliver aldrig til noget… men hvor intet vover… og de blev til flotteste tulipaner, der var os gennem foråret.

De tulipanløg der blev sat sidste år, spredte så megen glæde og satte virkelig kulør på tilværelsen, da de tittede frem efter en kold vinter🌷💐

Med tid og tålmodighed kan virkeligheden ind i mellem overgå fantasien. Så bliv ved med at ‘sætte løg’. Også selvom det kan synes nyttesløst i stunden.

Og det er vel egentlig en passende analogi over livet, at sætte et frø, i håbet om, at der vokser noget frem.

De træer, der vokser langsomt, bærer den bedste frugt.

-Moliere