Livet sker mens vi laver planer.

En tidlig tirsdag morgen på vej til mammografi; nu hvor jeg helt mangler følesansen, er jeg enormt taknemmelig for, at indkaldelsen, der kommer med jævne mellemrum. (18-24 måneders interval.)

Solen står op på smukkeste vis. Kølig med fantastisk 🌅
Tålmodighed er en dyd
Mammografi er en tilbagevendede begivenhed. Hvilket jeg værdsætter højt, da selvundersøgelse ikke rigtigt fungerer, når man mangler følesans.

Egentlig var planen et kort hvil derhjemme inden dagens besøg hos ergoterapeuten. Men en af rejserne med färdtjänst blev aflyst, så planen blev revideret til istedet, at indeholde lidt cruising rundt i byen i tidsrummet mellem mammografiaftalen kl. 08:35 og aftalen hos ergoterapeuten, Catrin kl. 13:00….
Så det bliver en lang dag, hvor jeg forventer, at være hjemme omkring kl. 16.00. En dag hvor indlagte micro pause er nødvendige hvia jeg skal klare det.

Redigeret; da jeg befandt mig præcis udenfor mammografiafdelingen får jeg en sms om sygdom på afdelingen, og at der vil blive sendt nye indkaldelser ud, desorienteret kører jeg op på afdelingen og tjekker ind, hvilket til min overraskelse fungerer, jeg spørger venligt en sygeplejerske, om det er muligt, at vente, hun siger at de i øjeblikket ringer og skriver rundt og afbooker dagens aftaler, men måske hun fornemmer min desperation, for hun indvilger i, at jeg kan vente, så det gør jeg.
At køre hjem 👩🏻‍🦼på den forkerte side af +2 timer for sidenhen at skulle køre tilbage🦼 til Krocksbäck rehab, en rejse på yderligere 2 timer findes ikke med I mine overvejelser, dels på grund af mit energiniveau og dels pga Wheelies batterikapacitet ikke rækker til 26 km non stop kørsel.

Så endnu en gang er livet et spørgsmål om at lære, at vi kan planlægge nok så meget, det kommer bare ofte nogen og ryster posen.

Så strategien med at tage alt time for time er nok den bedste taktik.

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: