Et afsluttet kapitel 🙏🏻

Så blev superstripsene fra operationen byttet ud med nogle nye i et lidt enklere design, og lægen konstaterede, at det hele heler fint.

Den partielle masektomi jeg fik foretaget for tre uger siden, blev det sidste kapitel i min cancerrejse, og jeg er nu blevet friskforklaret.

Ømheden kan vare ved et stykke tid endnu, men efter 239 dage med frygt og usikkerhed kan jeg endeligt lukke det kapitel, der har givet søvnløse nætter, angst og uro.

Jeg burde juble og danse, men lige nu er der kun et vakuum tilbage der, hvor rædslen sad.

Den nåede at vokse sig stor, indtil jeg indså, at jeg var nødt til, at stole på processen, og under dette sidste lægebesøg overtog det vakuum hele hjernen, som en blæksprutte på steroider. Men nu trækker den sig langsomt tilbage, en millimeter ad gangen.
Jeg trækker vejret dybt og inderligt.

Jeg sidder nu i solen i haven med en kop kaffe. Tænker på alle, der ikke får den besked, jeg modtog, alle, der går der med den samme frygt og går ud igen med angsten som en stor, tung klump i maven og en tid med smertefuld usikkerhed og hospitalsbesøg foran sig.

Tænker at selvom min krop er medtaget, er jeg sund. En tåre triller ned af min kind, en glædeståre.