Taknemmelighedens muligheder.

Træn dig ind i taknemmeligheden – og opnå mere glæde, måske bedre relationer og større tilfredshed i livet.

Der er lavet en del studier omkring betydningen af taknemmelighed. De viser en tydelig forbedring af livskvaliteten hos dem der bliver bedt om at træne deres taknemmelighed, ved eksempelvis at føre en taknemmelighedsdagbog.

Det vi giver opmærksomhed vokser.

Sådan er det også med taknemmelighed – jo mere vi vander vores taknemmelighedstræ desto hurtigere vokser det.

Det samme gælder når vi beklager eller bekymre os. Du kender det sikkert, en bekymring bliver hurtigt til flere og dræner dig fuldtændigt for energi.

Og så er der beklagelser over alt det, der ikke er som vi ønsker det skal være.

Jeg mener ikke vi skal holde op med at beklage os, hvis der reelt er noget at beklage sig over, men de fleste beklagelser er en dårlig vane, der ikke gør noget godt for os selv og andre.

Hjerne og hjerte; træning i taknemmelighed.

Vores hjerne er kodet til at fokusere på fejl, alt det vi ikke ønsker, men hvad nu hvis vi omkoder hjernen til at holde fokus på det vi gerne vil have gennem taknemmelighed?

Fake it till you make it lyder mantraet i mange sammenhæng, og sådan kan det godt føles i starten af taknemmeligheds træning, da det starter som et skift i det mentale.

Men efter noget tid (alt efter hvor dit udgangspunkt er), vil det føles som en positiv følelse og når vi får rigtig godt fat i ubetinget taknemmeligheden, kan det mærkes som en dyb varme i hjertet.

Sådan har taknemmelighed forvandlet mit liv.

Jeg er vokset op i et hushold, hvor man ikke glædede sig over solskin for det blev jo snart regnvejr og man kunne få en tagsten i hovedet.

Så min taknemmelighedspraksis startede da jeg begyndte at skrive dagbog som en slags ritual.

Det var en god måde for mig, at slutte dagene af på.

Men jeg har ikke tvunget mig selv til, skrive hvis jeg ikke havde noget på hjerte.

Derfor har mine dagbøger aldrig været dagsbestemte, men altid været styret af, at jeg skrev når jeg havde brug for at skrive, formløst, kravløst og uden tvang, men jeg ser idag, at jeg ikke havde så mange andre måder, at ventilere følelser på.

Så i perioder var det dagligt, og i andre mere sporadisk. I bagklogskabens klare lys kan jeg idag se, at det var når livet var hårdt, eller gjorde ekstra ondt, at det daglige behov for ventilering opstod, når livet var godt glemte jeg ofte at skrive, og derfor blev det mere opsummerende indlæg i de perioder.

Vi snakkede ikke rigtigt følelser derhjemme, formentlig fordi mine forældre ikke selv har haft mulighed for det og derfor ikke rigtig vidste hvordan man gjorde.

Og det er svært at videreformidle kundskab man ikke har.

Men for mig blev dagbogen en redskab til, at blive klogere på mig selv, mine tanker og tankemønstre.

Især på de svære dage gav det mere ro, når alle oplevelser var kommet ud af hovedet og ned på papiret.

Over tid begyndte jeg at tillægge taknemmelighed som afslutningspunkt.

Eksempelvis nævn tre til fem ting, jeg var særlig taknemmelig for idag. Og med det positive perspektiv på skrift, gjorde det alting mere synligt.

Min mand har over tid lært mig at tænke positivt, for det er bestemt ikke en medfødt følelse.

Og at problemer ikke fandtes; bare opgaver af forskellig sværighedsgrad, det giver perspektiv for så kan man dele opgaven op i mindre bidder, og derved gøre den mere overkommelig.

Jeg kan ikke sige, at det var en egenskab, der kom natten over, og jeg har ind imellem tænkt, f*ck det, livet stinker, men har alligevel forsøgt, at skrive mine tanker ned.

Livet bliver ikke altid, som vi har tænkt os, og der hvor taknemmelighed har været særlig dyrebar for mig, er når jeg har været i krise; personligt eller helbredsmæssigt, eller der er sket noget der har såret mig dybt.

Selv midt i en sorg har der været taknemmelighed, det har gjort det sårbare nemmere at bære og taknemmeligheden har været den krykke der har holdt mig oppe og fået mig igennem de svære tider.

For det er let lægge fokus på alt det, der ikke fungerer; for det er der rigtigt meget, der ikke gør, men forsøger man istedet at lægge fokus på det, der rent faktiskt fungerer, indser man mulighederne og overskuddet det giver.

Vejen ind i taknemmeligheden – 5 trin.

1. Beslut dig for at træne taknemmelighed – lige som du beslutter dig for at starte eksempelvis træning. Det er ikke nær så hårdt og du får hurtige resultater.

2. Anskaf en notesbog eller hæfte der kan bruges som taknemmelighedsdagbog. Skriv hver dag mindst 3-5 punkter, du er taknemmelig for. Det er godt at starte eller slutte dagen med, men det vigtigste er at du får det gjort.

3. Sørg for jævnligt at komme omkring disse kategorier i dit taknemmeligheds fokus.
•Dig selv – den du er – det du gør – dit ydre/krop – det du sanser.
•Relationer – partner – familie – venner – kollegaer – dem du ikke kender.
•Det du har – eks. din yndlingstrøje – bilen – boligen – mm.
•Der, hvor du er – eks. – i naturen – på arbejdspladsen – i Danmark , Sverige mm.
•Det, der er større – eks. – Ånd – Gud – universet – moder jord – det udefinerbare mm.

4. Et taknemmelighedssymbol, som eksempelvis en lille rar sten i lommen – der kan minde dig om at fokusere på noget du er taknemmelig for. Alt kan bruges, det er kun fantasien der sætter grænser, når du blot forbinder det med at være taknemmelig.

5. Dagligt at sige et taknemmelighedsdigt eller et lille ’mantra’ kan være en måde at komme i kontakt med taknemmeligheden. Du kan bruge mit, eller selv lave dit eget.

Alt og Intet er os givet.
Tak for dagen, tak for livet.
Tak for alle dem jeg kender,
For min familie og mine venner.
Tak for Moders grønne jord,
For naturen der vi bor.
Tak for stilhed, ro og væren,
Tak for livets store læren.
Tak for kærlighed og glæde,
Tak for evnen til at føle vrede.
Tak for nat og tak for dag,
Tak for livets velbehag.
Tak for igår, idag og imorgen
Tak for at jeg husker selvomsorgen.
Tak!

-Twp

“Lad os se det store billede og være taknemmelige, for selv hvis vi ikke lærte meget i dag, så lærte vi i det mindste en lille smule; og selv hvis vi ikke lærte en lille smule, blev vi i det mindste ikke syge; og selv hvis vi blev syge, døde vi i det mindste ikke. Så, lad os alle være taknemmelige”.

-Buddha

”Taknemmelighed er hjertets hukommelse.”

Ukendt