Anthem.

Der bliver tændt mange lys.
Mange reflektioner.
Mange sessioner med Basal Kroppskännodom tur/retur👩🏻‍🦼hvor der indtages natur til fulde i bedste Shinrin Yoku stil; at bade i naturens indtryk, lyde, farver og dufte.

Det gode ved dårlige tider er, at man glemmer, hvor dårlige de var, når de bliver bedre.
Livet er en rutchebanetur, med bump på vejen, når først billetten er indløst, er det bare at nyde turen, for ingen slipper for både op-og nedture, uanset hvor meget vi ønsker det.
🌼
Min erfaring er, at der ikke findes noget mere irriterende end nogen der velmenende siger; “Hvad der ikke dræber dig gør dig stærkere” eller “Alt sker af en årsag” alt sammen sætninger, der når de falder, fremprovokerer lysten til en high five i ansigtet … med en stol. Hurra for selvkontrol.
🌺
Jeg forbeholder mig retten til, lommefilosofisk, at citere Nietzsche (Den modstand, der ikke slår dig ihjel – gør dig stærk.) når det bekommer mig. Og jeg tror på kausalitet og fatalisme, men det er ikke den omsorg jeg søger, når livet gør ondt.

Men når støvet har lagt sig og tiden gjort sit uundgåelige og mirakuløse helingsarbejde,
begynder en ny virkelighed at tage form, små glimt af meningen med alle de bumpede veje.
Hårde tider og modgang giver os mulighed for at opbygge styrke og mod på en måde, de gode tider ikke gør.
🌸
Hårde tider tvinger os til at grave dybere, end vi nogensinde vidste vi kunne… og vi kommer altid ud på den anden side (før eller siden).
Hårde tider bygger mod… mod til at møde og håndtere det, vi aldrig ønskede at møde og håndtere. Hvad vi troede, vi aldrig kunne møde og håndtere. Det gør os mere modige. Og mere empatiske.
Vi kan forstå andres lidelser på en måde, vi aldrig kunne få før.
🕯️
Så måske skal vi gøre os selv den tjeneste og acceptere det uundgåelige, at livets veje har bump.
Og at vi lærer noget af disse tider, som vi ikke lærer, når alt går “perfekt“.
At det, vi tror, vi ikke kan overleve eller kapere, klarer vi. Og vil vi. Selv om det virker umuligt, når vi står midt i det.
Ved at vide, stole på og acceptere, at det sker for os alle, og evnen til at tilpasse os er en uundgåelig del af denne lange, vilde rejse, vi kalder livet, måske skal vi danse lidt mere gennem regnen.
💃🏻☔️
Livet vil aldrig blive levet i en permanent solbeskinnet glød, der vil altid være regn, haglstorme og indimellem en orkan eller to.
Det er ved at overleve disse vejr lag , vi får perspektiv og styrke, en indsigt vi ikke kunne have fået på nogen anden måde.
Vi lærer ting af modgang, vi ville aldrig have opdaget, hvis ikke vi havde haft modet til at give den indre diamant facetter.
💎
Vi får et perspektiv, hvorfra vi virkelig, kan værdsætte de gode tider.
For at værdsætte lyset, er der nødt til at være mørke, modgang for at værdsætte medgang, regnvejr for at værdsætte solskin.
Og et eller andet sted for enden af regnbuen…
🌈
Idag gør livet ondt, men det er okay, for imorgen er idag igår.
❤️🙏🏻

På gårdagens gåtur, gik vi fra regn til tørvejr, vi så solskin og ikke mindre en to forskellige regnbuer. Den ene krævede, at man kiggede godt efter, lige der mellem solen på vej ned og Øresundsbroen indhyllet i mørke tunge skyer, hvor himlens dække havde et lille hul, var den mindste regnbue jeg endnu har set, alle de fantastiske farve samlet i hullet på en sky.
Billedet yder den ikke retfærdighed.
Guldkant på livet.

There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in…

Regnbuen i skyen fik mig til instinktivt til at tænke på min far og Leonard Cohen’s musik.

Musik er også et medie, jeg bruger som terapi, og en særlig plads i mit hjerte har Leonard Cohen, som min far introducerede mig til fra mit allerførste møde med musik og musikkens verden.

Leonard kom på spolebåndsafspilleren i 70’erne og han siden da været båndet mellem mig og min far på så mange måder, og da min far døde i 2011, blev musikken min måde at holde minderne i hævd, og håndtere sorgen, så mit hjerte brast igen, da Leonard Cohen så døde 5 år senere føltes det som min far døde endnu en gang. Men heldigvis lever musikken stadig.

En af min absolutte favoritter er hans sang Anthem fra 1992.

The birds they sang
At the break of day
Start again
I heard them say
Don’t dwell on what has passed away
Or what is yet to be

Ah, the wars they will be fought again
The holy dove, she will be caught again
Bought and sold, and bought again
The dove is never free

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in

We asked for signs
The signs were sent
The birth betrayed
The marriage spent
Yeah, and the widowhood
Of every government
Signs for all to see

I can’t run no more
With that lawless crowd
While the killers in high places
Say their prayers out loud
But they’ve summoned, they’ve summoned up
A thundercloud
They’re going to hear from me

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in

You can add up the parts
But you won’t have the sum
You can strike up the march
There is no drum
Every heart, every heart
To love will come
But like a refugee

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That’s how the light gets in

That’s how the light gets in
That’s how the light gets in