Efter gipsningen var jeg super optimistisk, med hensyn til hvordan dette gipsprojekt skal løbe af stablen, men efter en næsten søvnløs nat, hvor smerterne vækkede mig 4-6 gange i timen fra kl.01:07 og frem til 05:00, hvor al ro var definitivt slut, var jeg knap så optimistisk.
Onkel Google blev konsulteret og var fuld af gode forslag, men eftersom der ikke er en fraktur (endnu) udeblev heureka.
Så jeg ringede og talte med gipsteknikeren fra dagen før, da telefoner åbnedes torsdag morgen og han indgød en lille gnist af hãb igen.
- Godt jeg ringede… de havde jo sagt hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Og at dette et en smule kompliceret; eftersom jeg ikke længere besidder følesansen, og er hypersensitiv for berøring; da et af mine nervesystemer er ødelagt, forstærkes de andre. (Tænk en blind, hvor hørelsen forstærkes). - Fodleddet bliver jo tvunget ind i stilling, det absolut ikke vil være i, og i modsætning til når jeg bruger mine orthoser, kan jeg jo ikke bare tage gipsen af.”, men da jeg ikke specifikt kan sige om det er trykket eller om det ‘bare’ stillingen, som giver smerten, er vi lidt på herrens mark.
Med orthoserne kan jeg jo inspicere for trykmærker, når orthoserne tages af.
Med et gibsben findes den mulighed ikke. - Letter det ikke lidt i løbet af dagen, så skal jeg ringe igen i eftermiddag eller imorgen tidlig og få en ny tid imorgen, så må vi lave det om. For tryksår er det sidste vi vil have.
-Så om noget får jeg da trænet min kropsbevidsthed, mens jeg forsøger at abstrahere fra, at det føles som nogen har sat ild til mit ben, samtidigt som de forsøger at slukke den med en hækkesaks.🔥🧯💥
Og der var naivt at tro at det ikke ville kunne mærkes.
Kan ikke finde ro, men tror desværre ikke at en omgipsning vil gøre den store forskel, for benet/leddet skal tvinges ind i en position, det ikke vil være i.
Jeg må gå med mavefornemmelsen.🥺
Kronisk levende 