Aghhh!

Sikke en møgdag.
Noget så simpelt som en gipsning er bare ikke sjovt, når man et hypersensitiv.
Dagens gipsføleforstyrrelse føles som nogen har drejet strømpen, halvvejs på foden og så lige smidt lidt småsten ind i mixet.

Jeg forlod ortopeden kl.10:30, og foden har været i konstant krampe siden.

Konsulterede gipsteknikeren ved middagstid, og han sagde, at han jo virkelig havde trukket i den, så der var jo ikke mærkeligt at det kunne mærkes.

Der føltes det stadigt, som han sad og trykkede tommelfingerne ind i fodens svang.

Jeg er nået til konklusionen, at vi bare rykker smerten rundt, og i takt med at de har polstret de mest udsatte steder, bryder smerten igen, der hvor gipsen generer mest. Idag under foden.

Ortopeden kunne ikke gøre mere idag, for de gik klokken 11:00, så han var der egentlig ikke, men at jeg jo måtte tage på skadestuen og bede dem fjerne gipsen, hvis det bliver for meget.
Jeg har fået instrukser jeg skal videregive, hvis andre end de to gipsteknikere skal skære gipsen op.
En anden angst provokerende manøvre, tænk lyden fra et tændlægebor, så flyttet ind i en art vinkelsliper, som du kan mærke når vinkelsliperen rammer den inderste strømpe tættest på huden. Igen spiller hypersensitiviteten mig et puds.
Og ellers skal jeg ringe igen på mandag, hvis jeg ikke kan holde det ud til bytte nummer 4 på onsdag.

Det er godt nok en tortur marathon istedet for en sprint.
Men jeg er stædig, så jeg bider tænderne sammen, mens tårerne samles i mine øjne.

Smerten er anderledes end den smerte jeg er vant til og det f*cker med mit mindsæt, min sjælefred og overbærenhed.

At konstant være i fight or flight mode tærer på kroppens ressourcer, sammenholdt med manglende søvn, da foden skal svinges nedad hver halve time, for at få kramperne til temporært at slippe lidt. Uret har målt ca.2 t 35 min søvn, den sidste uge, det er godt nok ikke meget. Jeg har lykkeligt glemt, hvordan det er ikke at sove om natten, da min nattesøvn kom tilbage, da vi fik vores soveværelse igen i 2021, da vi fik trappeelevatoren installeret.

Kørte en runde i byen, men havde svært ved at abstrahere fra benet i krampe, og ‘stenene’ i den imaginære strømpe.
Tænkte jeg finder helle i kirken, men der var begravelse, så jeg tændte et lys og satte mig udenfor da folk begyndte, at ankomme til begravelsen. Tyndhudet og opgiven sad jeg udenfor kirken, da himlen åbnede sine sluser, og haglene væltede ned.

En kort runde på gågaden, der vrimlede med folk på jagt efter Black Friday fund, opbrugte min tålmodighed og Jeg kørte ned til hospitalet igen, hvor bilen skulle hente mig. Färdtjänst var det ikke lykkedes mig at få, jeg kunne komme ind til byen, men ikke hjem igen, så jeg kapitulerede og havde booket en sjukresa, som er det der skal bookes, når man kører til en vårdadresse.

Første ledige bil idag skulle have været kl.14:00, blev ændret til kl.15:00, kl.15:00 ringede centralen og sagde at den var forsinket til 15:30, så kom der en sms der sagde 15:45, kl.16:05 kunne jeg se i app’en at bilen var ændret til 16:20, kl.16:27 kom bilen og kl.16:55 var jeg hjemme.

Grædefærdig og helt brugt.

Men har da nået at fikse aftenmad, og vælte en kop kaffe… igen, det gjorde Jeg også igår. Måske den dårlige finmotorik og den manglede søvn hænger sammen.
Jeg er et omvandrende/omkringtrillende felteksperiment.