Placebo versus nocebo

Placebo

Placeboeffekten kaldes den virkning, patienter får, når de føler sig bedre efter at have modtaget stoffer og behandlinger, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning. Det klassiske eksempel er blindtest, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selv om de har fået kalktabletter i stedet for den rigtige medicin eller test-medicinen.

Hróbjartsson og Peter Gøtzches forskning i 2001 og 2004 viste, at effekten primært er psykisk og midlertidig, uden nogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienter tror, at de er raske, og derfor undlader at søge rigtig behandling. Det misbrug er også en hovedingrediens i mange former for kvaksalveri. På den anden side er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, så længe forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.

Til afprøvning af lægemidlers virkning benyttes ofte placebo ved dobbelte blindtest over for lægemidlet, der ønskes undersøgt. I de blindtest sigtes der efter, at både patienter og de fleste læger, der indgår i forsøget, er uvidende om, hvorvidt patienten får det aktive lægemiddel eller placebobehandlingen. Her kan problemet være, at lægemidlet har så markante bivirkninger, at det umiddelbart er klart for patienterne og lægerne, hvem der har fået hvad. En måde at undgå det på er med såkaldt aktiv placebo, hvor placebobehandlingen ikke indeholder det aktive lægemiddel, men et uvirksomt stof, der søger at efterligne det aktive stofs bivirkninger.

Nocebo.

For at forstå placebo, er du også nødt til at kende til dens onde fætter, nocebo. Og som du måske allerede har gættet, betyder nocebo “Negativ overbevisning eller forventning”. Nocebo udløser typisk en stressreaktion og kan f.eks. gøre hjernens alarmsystem, amygdala, overfølsom, så den reagerer med uhensigtsmæssig angst og/eller temperament. Nocebo-reaktionen er også den reaktion voodoo-troende oplever, når de føler sig ramt af en forbandelse.

Nocebo-effekten er placebo-effektens negative modstykke, den der får os til at føle os mere syge. Den kan ses, når patienter får uvirksom medicin (som en kalktablet) og alligevel oplever bivirkninger, som er forbundet med “rigtig” medicin.

Noceboeffekten betegner inden for lægevidenskab en sygdomsfølelse frembragt af en virkningsløs behandling, som patienten anser for at være skadelig. Negative forventninger til en faktisk behandling kan også modvirke effekten eller give tilsyneladende bivirkninger. Noceboeffekten er det modsatte af placeboeffekten, som er fænomenet at en virkningsløs behandling, som patienten tror på, kan gøre at vedkommende føler sig og/eller får det bedre.

Men nocebo er også, hvis du har en ubevidst, negativ overbevisning om, at du ikke er god nok. Eller at du ikke slår til. Eller at ingen kan lide dig. Eller at en det er farligt, at gå på flisernes streger. Eller at verden er et utrygt sted at være. Så dine overbevisninger styrer altså i høj grad kemien i dit nervesystem.

Problemet er, at de negative overbevisninger ikke bare ligger sig ned med ord, så du kan stille dig op foran spejlet og sige “Jeg er god nok uanset hvad. Overbevisningerne ligger ofte i den ubevidste del af hjernen, som du ikke umiddelbart har adgang til: I pattedyrshjernen som symboler og billeder og i reptilhjernen som såkaldte sensoriske og motoriskemønstre. For det er sådan, hjernen gemmer tingene – den gemmer dem alle de steder, der var involveret, da den negative overbevisning blev dannet ved f.eks. et traume. Og jo før den negative overbevisning blev dannet i hjernens udkling (og indlejringen af overbevisninger starter allerede, når vi ligger i vores mors mave), jo mere ikke-sprogligt ligger der gemt i overbevisningen.

Men det er her, det bliver spændende. For vi kan lære at få tingene bevidstgjort, så man kan gøre noget ved dem – i stedet for, at de gør noget ved en.

I 2011 skrev jeg følgende, der dukkede op som dagens Facebook minde…

Kilder;

  • Hrobjartsson A, Norup M. 2003. The use of placebo interventions in medical practice–a national questionnaire survey of Danish clinicians. Eval Health Prof. 26:153-165. PMID 12789709.
  • Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2001. Is the Placebo Powerless? An Analysis of Clinical Trials Comparing Placebo with No Treatment. N Engl J Med. 344:1594-602. PMID 11372012.
  • Hrobjartsson A, Gotzsche P. 2004. Is the placebo powerless? Update of a systematic review with 52 new randomized trials comparing placebo with no treatment. J Intern Med. 256:91-100. PMID 15257721