Valjeviken rehabiliteringstræning

Blev hentet 6:30. Et smut forbi både Västra Hamnen, Kristianstad, og derefter Furuboda, inden jeg landede på Valjeviken.

Jeg har fået træningslejligheden. Så masser af plads, eget køkken, hvor min medbragte dybkoger blegner lidt ved siden af kaffemaskinen.

Men varm velkomst, chaufføren bar min xxl size bagage, næringsdrik og tilbehør indenfor, og jeg fik straks en nøgle og kørte ned for at putte næringen på køl, så kom assistenten trillende med ’kufferten’, hurra for paintball udstyrstasker, det er vel bare hockey udstyr, der fylder mer, og derved har mer rummende tasker end en gedigen paintballtaske.

Blev installeret på rummet/i lejligheden og fik udleveret et preliminært skema for ugen og en alarm knap, just in case.

Efter frokost var det tid til et pas arbejdsterapi.

Og der kunne jeg godt mærke, hvor fantastisk god jeg er blevet til aktivitetsbalance, for en hel halv time, hvor hele kroppen blev testet, tog pusten fra mig, hver en muskel gjorde ondt, for slet ikke at tale om alle de knas og knæk, den kunne hoste op med.

Derefter var der indskrivningssamtale.

Jeg havde forberedt mig, med det spørgeskema, der normalt udfyldes ved indlæggelse i Region Skåne, det var printet ud og medbragt. Det var en anelse intimiderende at sidde sammen med en fritidsleder, et par fysioterapeuter, en arbejdsterapeut, kurator, sygeplejerske, og en dygtig læge, der ydermere var smerterehabiliteringsspecialist.

Der blev gennemgået mine henvisningsdetaljer for at afstemme, at det alt nu var korrekt.

Vi snakkede medicinlister, muligheder med mere og den dygtige læge, sagde at hun ville ønske alle smertepatienter var lige så villige til, at lytte og lære, og respektere deres krop, som jeg efter mange års træning er blevet.

At jeg kunne forstå og respektere hvordan kronisk smerte fungerer, og at jeg kendte til nocebo og placebo og var villig til at indse, at hjernen er et kræftværk hvad angår både positive og negative tanker, var hun overrasket over.

Jeg forklarede, at det fordrag Skånes universitetssjukhus havde haft omkring kroniske smerter, kun havde bekræftet min tro på, at vi selv kan påvirke, hvordan vi reagerer på de kroniske smerter.

Og at kroppen jo trods alt havde tilpasset sig og, at de daglige aktiviteter ikke længere blev udført, med tårerne trillende ned af kinderne.

Måske beholderen for smertetårer er løbet tør.

Der er i øjeblikket en gruppe reumatismeramte patienter indskrevet, og dem skulle hun give en forlæsning om kronisk smerte timen efter og hvis jeg havde lyst, var jeg meget velkommen der, istedet for en ombæring fysioterapi. For eftersom jeg har så fin effekt af bassintræning, ville fysioterapeuten ændre mit skema lidt, så der blev flere vandbasserede timer.

Men kun hvis jeg orkede, for hun kunne jo høre, at jeg var ret godt indsat i teorierne om kroniske smerter.

Dertil kunne jeg kun svare, at kundskab er magt, og jo flere gange jeg fik guldkornene præsenteret desto bedre, ville jeg blive til at leve efter kundskaben.

Så efter en hyggelig eftersamtale med fritidslederen, som jeg jo kender fra alle mine Neuro besøg/kurser på Valjeviken nåede jeg en god kop kaffe, altimens solen gik ned over Valjeviken.

Et fantastisk foredrag. Hvor lægen kort og koncist forklarede, hvorfor kroniske smerter kan opstå, og hvordan man kan bryde de tunge mønstre, og hvordan der forskes i metoder til at kunne aflæse/måle/skanne smerte.

Så interessant.

Så var det tid til aftensmad, og mens jeg sad og kiggede ud på den store ’lysestage’ ved havet og nød en bid fish and chips, kom aftenassistancen ind.

Mandag er normalt introduktionsdag, men eftersom jeg var den eneste nytilkomne, tænkte hun, at vi kunne gøre det lidt mer informelt.

Jeg har jo været på Valjeviken før, så jeg spurgte om jeg så ikke bare kunne deltage på næste uges ’velkomstmøde’, for jeg kunne mærke at hjernen er ved at stå af for idag, jeg havde været oppe siden kl. 04:15(vågnede 1/2 time inden vækkeuret).

Det var helt okay, så for mit vedkommende bliver der ingen ’kvällsfika’ kl. 19:00, efter det udskudte velkomstmøde.

Jeg er allerede velinstalleret under dynen.

Kroppen værker, men det har været en fantastisk dag.

Tak mandag, det gjorde du skisme fint.