Valjeviken rehabiliteringstræning

Blev hentet 6:30. Et smut forbi både Västra Hamnen, Kristianstad, og derefter Furuboda, inden jeg landede på Valjeviken.

Min oprindelige ophentningstid kl.8:20 blev i fredags ændret til 06:30, chaufføren havde allerede en passager med, og vi skulle først ind omkring Malmö og hente passager nummer 3. Det kostede en time og et kvarters længere rejsetid. Chaufføren var mødt ind kl.06:00, og da begge mine medpassagere kom forsent i skole, skal jeg vist bare være glad for, at rejseplanlæggeren ikke selv var kommet på idéen, at chaufføren skulle kunnet have mødt ind tidligere og hentet mig som den første kl.05:15. Yikes.

Jeg har fået træningslejligheden. Så masser af plads, eget køkken, hvor min medbragte dybkoger blegner lidt ved siden af kaffemaskinen.

Men varm velkomst, chaufføren bar min xxl size bagage, næringsdrik og tilbehør indenfor, og jeg fik straks en nøgle og kørte ned for at putte næringen på køl, så kom assistenten trillende med ’kufferten’, hurra for paintball udstyrstasker, det er vel bare hockey udstyr, der fylder mer, og derved har mer rummende tasker end en gedigen paintballtaske.

Der er ikke noget, der hedder let oppakning, når hjælpemidler og næringsdrik skal medbringes på tur.

Blev installeret på rummet/i lejligheden og fik udleveret et preliminært skema for ugen og en alarm knap, just in case.

Efter frokost var det tid til et pas arbejdsterapi.

Og der kunne jeg godt mærke, hvor fantastisk god jeg er blevet til aktivitetsbalance, for en hel halv time, hvor hele kroppen blev testet, tog pusten fra mig, hver en muskel gjorde ondt, for slet ikke at tale om alle de knas og knæk, den kunne hoste op med.

Derefter var der indskrivningssamtale.

Jeg havde forberedt mig, med det spørgeskema, der normalt udfyldes ved indlæggelse i Region Skåne, det var printet ud og medbragt. Det var en anelse intimiderende at sidde sammen med en fritidsleder, et par fysioterapeuter, en arbejdsterapeut, kurator, sygeplejerske, og en dygtig læge, der ydermere var smerterehabiliteringsspecialist.

Der blev gennemgået mine henvisningsdetaljer for at afstemme, at det alt nu var korrekt.

Vi snakkede medicinlister, muligheder med mere og den dygtige læge, sagde at hun ville ønske alle smertepatienter var lige så villige til, at lytte og lære, og respektere deres krop, som jeg efter mange års træning er blevet.

At jeg kunne forstå og respektere hvordan kronisk smerte fungerer, og at jeg kendte til nocebo og placebo og var villig til at indse, at hjernen er et kræftværk hvad angår både positive og negative tanker, var hun overrasket over.

Jeg forklarede, at det fordrag Skånes universitetssjukhus havde haft omkring kroniske smerter, kun havde bekræftet min tro på, at vi selv kan påvirke, hvordan vi reagerer på de kroniske smerter.

Og at kroppen jo trods alt havde tilpasset sig og, at de daglige aktiviteter ikke længere blev udført, med tårerne trillende ned af kinderne.

Måske beholderen for smertetårer er løbet tør.

Der er i øjeblikket en gruppe reumatismeramte patienter indskrevet, og dem skulle hun give en forlæsning om kronisk smerte timen efter og hvis jeg havde lyst, var jeg meget velkommen der, istedet for en ombæring fysioterapi. For eftersom jeg har så fin effekt af bassintræning, ville fysioterapeuten ændre mit skema lidt, så der blev flere vandbasserede timer.

Men kun hvis jeg orkede, for hun kunne jo høre, at jeg var ret godt indsat i teorierne om kroniske smerter.

Dertil kunne jeg kun svare, at kundskab er magt, og jo flere gange jeg fik guldkornene præsenteret desto bedre, ville jeg blive til at leve efter kundskaben.

Så efter en hyggelig eftersamtale med fritidslederen, som jeg jo kender fra alle mine Neuro besøg/kurser på Valjeviken nåede jeg en god kop kaffe, altimens solen gik ned over Valjeviken.

Sol over Valjeviken-4°, frostklart.
Fantastisk solskin og helt frostklart.
Man føler sig altid velkommen på Valjeviken, og når havet er inspiceret, sammen med ankeret og ’træet’, så er man ankommet.

Et fantastisk foredrag. Hvor lægen kort og koncist forklarede, hvorfor kroniske smerter kan opstå, og hvordan man kan bryde de tunge mønstre, og hvordan der forskes i metoder til at kunne aflæse/måle/skanne smerte.

Så interessant.

Smärtfysiologi
Hvad er smerte?
Det gælder om ’at prikke hul på de forskellige ’bobler’ og finde årsagen til smerteproblematikken.
Når kroppen har ondt og oplever smerte bruger den af serotonin depoterne for, dulme den, hvilket bevirker at smertepatienten kommer i underskud, og det er derfor antidepressive tabletter ordineres ved smerte og kan have effekt. Vi skal tilføre kroppen lykkekemikalier, det har man gjort siden tidernes morgen og langt inden lægemiddelindusteien blev involveret i vores velbefindende.
Lykkecentre bliver aktiveret hos mor og barn ved berøring og kys. dokumenteret ved skanning.
Når smerte fylder frontalloben, er der ikke overskud til hukommelsesbrilliance, koncentration og evnen til at bearbejde information.
Det gælder om, at bryde smertecirklen, der i sig selv er yderst selvforstærkende.
Det kan være den berømte dråbe, der for den enkelte udløser smerteproblematik.
Hvordan man lærer, at leve med langvarig smerte.

Så var det tid til aftensmad, og mens jeg sad og kiggede ud på den store ’lysestage’ ved havet og nød en bid fish and chips, kom aftenassistancen ind.

Lysestagen, der beundredes.

Mandag er normalt introduktionsdag, men eftersom jeg var den eneste nytilkomne, tænkte hun, at vi kunne gøre det lidt mer informelt.

Jeg har jo været på Valjeviken før, så jeg spurgte om jeg så ikke bare kunne deltage på næste uges ’velkomstmøde’, for jeg kunne mærke at hjernen er ved at stå af for idag, jeg havde været oppe siden kl. 04:15(vågnede 1/2 time inden vækkeuret).

Det var helt okay, så for mit vedkommende bliver der ingen ’kvällsfika’ kl. 19:00, efter det udskudte velkomstmøde.

Jeg er allerede velinstalleret under dynen.

Kroppen værker, men det har været en fantastisk dag.

Tak mandag, det gjorde du skisme fint.

God nat fra Valjeviken, og tak for idag, mandag.
Jeg er fuld af forhåbning om, et fantastisk ophold på Valjeviken, der på lang sigt kan forbedre min hverdag.

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: