Glædelig jul den 24. December 2021

Begyndte dagen med at smutte mandler til ris á la manden, ikke lige det man har mest lyst til klokken 07:00. Så skulle der snittes rødkål, det blev til både den klassiske version og en kold rødkålssalat, med æbler, appelsin, tranebær, der blev vendt med en vinaigrette.
Listen dikterede, at der skulle skrælles asparges kartofler, så lige nu hader jeg asparges kartofler; de er små, skæve og totalt uhåndterlige for mine spasser hænder.

Men skaderne var minimale. Det er så svært, at tænke de bevægelser.

Det lykkedes mig, at lave den perfekte risengrød, uden at brænde, den på, der ud over flyttede jeg en hulens masse ting ovenpå, så jeg har kørt pendulfart op og ned med trappeliften, ind imellem omrøring i grød, julegaveindpakning, vasketøj, og ting der skulle smides ud, inden skralderummet blev overfyldt, med julegave pap og papir.

Alternativ håndtræning, at smutte mandler.

Nu er kroppen brugt op, så jeg er taknemmelig for at Kristina og Jonas, kom forbi og gav et nap med.

Traditionen tro var menuen idag æbleskiver, og de var ikke hjemmelavede, bare hjemmevarmede.
Desværre ikke noget min mave tolererede, om det var julestressen eller den sædvanlige intolerance er uvist.

Så nu kapitulerer jeg for idag. Og så er jeg sikker på, at vi nok skal lykkes med at få brikkerne til, at falde på plads imorgen.

Hvor der er hjerterum, er der husrum.❤️

Ingen tvivl om, at jeg har taget for hårdt fat. de hævner sig, men det er det absolut værd.

Endnu en jul i Coronaens skygge.

Er der noget, de seneste år har lært os er, at julen ikke nødvendigvis bliver indstillet, men omstillet. Da 3 af de fire børn har valgt at fejre jul herhjemme, og vi kan glædes over et velkomment ‘svigertilskud’, da Kristina og hendes kæreste fejrer jul her. Er der al mulig grund til at glædes.

Den beslutning indebærer, at hans forældre, så skulle være alene juleaften, og derfor krævede det ikke megen overvejelse og de inviteredes også til en uformel aften.

En af Max’ studiekammerater, stod også til, at skulle fejre jul alene; hun sørgede for, at han ikke fejrede jul alene i Schweitz, så når nu vi ikke kan fejre jul i Danmark, fejrer vi en uformel jul her.

Det vigtigste er hjerterummet❤️

Så selvom Corona stadig kaster lange skygger over alles hverdage og højtider, tager vi de mulige forholdsregler.

Selvom jeg er tosset med jul, og det til tider har taget overhånd, har de talrige ufrivillige indlæggelser både ved juletid, nytår, fødselsdage og mærkedage, cementeret, at det er den største gave, at kunne være sammen med nære og kære, og selvom de sidste børn nyligt er fløjet fra reden, og nye kapitler skal skrives og vi skal redefinere vores familietraditioner.

Er der absolut al mulig grund til glæde❤️

Så glædelig jul og et godt og velsignet nytår.🎄⭐️💫

Der er langt flere hverdage i livet end weekender og højtider, så denne højtid, der falder en fredag, skal have lidt ekstra guldkant.
❤️🎄⭐️🎅🏼🧑🏻‍🎄⭐️🎄❤️

Glædelig jul
God jul
Merry Christmas
Joyeux Noël
Wesołych Świąt!
Félidé Navidad
Frohe Weihnachten
Buon Natale
Sretan Božić!
Prettige Kerstdagen
Счастливого Рождества
Veselé Vánoce
聖誕快樂
Feliz Natal
Crăciun Fericit
Hyvää Joulua
Gleðileg Jól
メリー クリスマス
Rick Astley; Love This Christmas. A Christmas song You did not know You needed.
Tænder lys for tro, håb, kærlighed og helbred for alle jeg kender, må de bedste dage i din fortid blive de værste i din fremtid❤️🙏🏻📿🕯 Tankerne går til dem, der desværre ikke længere er blandt os. Min far blev bisat den 23/12-2011, og min kære svigerfar forlod os 10/2-2019.
Husk tavshed omkring de døde,
Er en utetfærdighed mod dem
Den udsletter dem for anden gang
Æret været deres minde🕯🙏🏻📿❤️

Og på en positiv note…

Julestresset? Mig ???!
Overhovedet ikke.
Anden er pyntet og sat på fod, julenissen er saltet og sat i ovnen, gavene er lagt i sengen og træet er i fryseren, har bagt svigerforældre hele dagen, som nu er afkølet og fylder 5 bokse. Nu mangler jeg bare at vaske ris á la manden og se Kristian kysse julemanden!
Så nu kan påsken bare komme an…
🎄🎅🏼🎁🎶🤶🏼⭐️☃️❤️🎄

Julen er hjerternes fest, bare vær’ der for hinanden, det betyder alt❤️

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: