At mærke efter.

Den seneste tid aktiviteter hævner sig.
Male- og opbygningprojekter, sølvbryllupsfejring, assistering af Kristian i mandags, tirsdagens ergoterapi, hvor det kun var muligt, at få kørelejlighed, den ene vej, og igår en tur/retur til Tygelsjö, med indbygget kirsebærsplukning og indkøb.

Ville egentlig have udskudt frikadellestegningen til idag, men så tog fanden alligevel ved mig, og 30 frikadeller senere kunne jeg ikke andet end at kapitulere.

Og idag tog det tid at komme ud af sengen.

Men det lykkedes, at fikse proviant for dagen til Kristian og lave en kop kaffe til mig selv inden jeg returnerede til første sal, og efter et meditations pas føles alting lidt bedre.

Men kroppen er træt og lystrer ikke rigtigt, så idag.

Mine redskaber fra basal kropskundskab (basal kroppskännodom ), mindfulness, ReDo, Shinrin Yoku (skovbade), samtaleterapi og ikke mindst kundskaben om vi lærer af livet hver dag.
Og det giver indsigt.

Vi mennesker er forunderligt skruede sammen på mange områder.

En af dem er vores hjerners evne til at tage små ting og blæse dem op til uhyrlige dimensioner.
Som en overtænker, er dette en af mine udfordringer.

Det kan være katastofetanker. Dem har jeg ofte besøg af, men nu har jeg vendt det om, og når de kommer, for de kommer… siger jeg til mig selv, det var dagens katastrofetanke, og så er det ligesom overstået.

Og det er jo aldrig, det vi tror, bliver et problem, det faktisk viser sig, at byde på udfordringer, Server ofrest noget helt uventet, der kommer ind, som en lige højre fra venstre.

Vi kan lade det tankerne vokse til så voldsomt omfang, at det faktisk BLIVER et problem. Og så er fanden løs.

Det gode er, at vores hjerner er lige så gode til at gøre det med omvendt fortegn; Vi kan finde en lille god ting og gøre den stor.

(Og livet har lært mig, at det faktisk er de små ting, der er de store.)

Det kan være en blomst i haven, en sang, en bog, ja hvad som helst.
Og netop den evne skal du bruge, hvis livet føles uoverskueligt.

•Sørg for at udvikle et mentalt fristed, hvor du kan putte dig selv hen i et par minutter eller mere.
Det giver ro til de mere pragmatisk anlagte dele af hjernen, og så kommer løsningerne ofte fra netop den del af din tankeproces, mens du mentalt er et helt andet sted.

•Lær at tænke progressivt i stedet for defensivt.
Det siges, at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.
Jeg vil hellere tænke; Det, der ikke slår mig ihjel, må hellere løbe stærkt.
(Ja ja, jeg har læst Kristian’s bøger om ‘Don’t get mad, get even’:-))
Underforstået; Beslut, at problemer, (ja, som Kristian siger, findes der ingen problemer bare opgaver af forskellig sværighedsgrad), modgang og så videre ikke blot skal imødegås, men helt nedkæmpes.

Tag en pause. Gå fra gøren til væren.

Vi lever i en verden, hvor vi er vant til altid at skulle gøre noget.
For de fleste er det ikke naturligt, for nogle måske endda lidt flovt, fordi det føles ‘dovent’, hvis man bare giver sig hen til væren.
Trække stikket, gå lange ture, sove lidt ekstra, tilladel sig selv at sidde i ro og ikke rigtig gøre noget.
Fordi vi tror, at vi altid skal gøre noget, altid skal handle for at komme videre.

Vi er altid på vej fra punkt A til punkt B.

(Dette punkt har Shinrin Yoku’en tydeliggjort).

Hvis vi altid har travlt med at gøre den ene ting efter den anden og aldrig stopper op og mærker efter, så kan vi nemt miste kontakten til os selv.
Og måske endda flygte fra det, som er essentielt at kigge på, for at komme videre.

Så stop op, tag en pause, tag tid til dig selv.

Jeg trækker stikket – dvs. jeg skærer ned for aftaler, holder mig fra sociale medier, som bare stresser og distraherer. Jeg holder en fridag eller to og tillader mig selv at være med de følelser, der dukker op.
Jeg prøver ikke at flygte fra det.
Så løser tingene sig som regel, og jeg kommer hurtigere ovenpå igen.

At være med følelsen og mærke efter, har jeg lært via kropskundskaben.
Denne lille øvelse illustrerer meget fint, hvad der sker, når vi tillader, istedet for blot at blokere.

Luk dine øjne og mærk en følelse, du ikke vil have ind. Det kan være en følelse du kan huske fra en bestemt situation, der ikke føltes godt. Forestil dig så, at du forsøger at skubbe følelsen væk fra dig med al din magt, du skubber og skubber, du nægter, at lukke den ind. Hvordan mærkes det i din krop?
Forestil dig så, at du tillader følelsen at være der. Du kan endda sige til den ‘det er ok, at du dukker op, du er også en del af mit liv’.
Sid med følelsen et øjeblik. Hvordan mærkes det i din krop?

Mit gæt er, at det er nemmere, at være med følelsen, istedet for at skubbe den væk.
Når vi prøver at skubbe noget væk, stivner kroppen og det føles hårdt og knoklende.
At være i stand til at lukke alle følelser ind, både positive og negative, er i sidste ende lettere. At give plads en kort stund gør, at de negative følelser i virkeligheden får mindre plads.

Det er en kundskab mindfulness har givet mig, at jeg ikke kan forhindre, de negative tanker i, at opstå, men jeg kan lade være med, at handle på dem.

Som hvis du kigger på din telefon og ser alle ikonerne, så husk, der er ingen, der tvinger dig, til at klikke på dem.

Al vores væren skal ikke foregå oppe i hovedet, så kom ned og mærk din krop. Tag nogle dybe rolige vejrtrækninger, lav f.eks yoga, eller dans, så du kan mærke din krop.
(Jeg bruger ‘gamle kone’ øvelsen fra den basale kropskundskab, se billede, den har jeg anpasset og gør siddende, eller også danser jeg i tanken, for alt begynder med en tanke, og inde i hovedet kan jeg stadig alt.)

Når livet føles tungt.
Når du mangler energi.
Når det hele føles håbløst.
Når alt strammer om din livsgnist,
og kvæler din handlingskraft,
Når alt føles hårdt ….
Så er det tid til at sætte tempoet ned på tankeplan. Og på alle andre planer.
Tal langsommere.
Spis langsomt.
Tag et langt bad.
Gå roligt.
Træk vejret.
Når det hele forknudres, er det universets måde at fortælle dig på, at du skal vende tilbage til dig selv.
Hjem i din krop.
Hjem i din sjæl.
Hjem i dit åndedræt.
Kom hjem i dig selv.

Investér lidt i dig selv hver dag, det er den bedste investering, du kan gøre.