Ensomhed.dk

At være alene er ikke det samme som at være ensom.
Disse to ting forveksles ofte.

Man kan sagtens føle sig ensom selv om man er omgivet at andre mennesker, ligesom man kan være alene uden af føle sig ensom.

At være alene; At være alene er der rigtig mange der ikke tør.
Folk laver aftaler i et væk for at være omgivet at mennesker og for at undgå at være alene.
Du er jo netop ikke alene, du er sammen med dig selv!

Kun i dit eget selskab kan du mærke dig selv og komme i kontakt med dit eget indre jeg.
Frygt ikke at være alene, uanset hvor skræmmende den end kan virke, for i din alene tid, ligger mulighed for stor indsigt.
Det er lettere sagt, end gjort, jeg mærker dagligt, den sociofobiske angst, ved at skulle se livet i øjnene.

Lige nu synes livet uoverskueligt, jeg venter på den lægefaglige samtale d.14/12, og det føles som om tiden står stille, samtidig med at den bare flyver afsted. Fanget i et vakuum af uvished, angst og katastrofetanker.

Ensomhed er en tilstand; en følelse.

At være alene kan du selv vælge, mens ensomheden ofte er ufrivillig.
Ensomhed er en indre tilstand, som kan føles smertelig. Men kan bogstaveligt talt mærke en hjertelig smerte.

Ensomhed for mig har længe været en følelse af ikke rigtig at høre til nogen steder, og føle at ingen rigtig sætter pris på mig og i værste fald, at ingen ville savne mig, hvis jeg ikke var her.

Jeg ved, at det er en følelse i mig, og langt fra den virkelighed mine omgivelser har om mig.
I bagklogskabens klare lys har jeg indset at jeg ofte forveksler ensomhed med tomhed.

Alle mennesker har udfordringer at arbejde med, selv de som oftest tænker at alle de andre, har det meget lettere.
Alle og jeg mener alle har deres dæmoner, at slås med, uanset hvordan det ser ud udefra.

I en tid hvor opdateringer på sociale medier ofte er glansbilleder, der byttes på linie med, de små glansbilleder af papir, vi byttede i skolen for en menneskealder siden, synes jeg det er vigtigt, at turde vise de billeder, hvor glimmeret forlængst er faldet af, papiret krøllet og de er måske til og med faldet helt ud af albummet.

Alle har perioder hvor tingene er svære, det er i svære tider vi udvikles, så svære tider er gaver. Hvis vi vover, at rumme og dele det imperfekte.
Gaver vi får for at udvikles og lære at rumme livet i alle dens afskygninger og ufuldkommenheder.

Mennesker er sociale og har behov for at være sammen med andre.
Men det er også vigtigt at kunne være alene i selskab med sig selv.

Vi udfylder alle en del af det store magiske puslespil, både når vi alene bliver klogere på os selv og når vi rækker hånden ud og tilbyder andre vort selskab.