Et afsluttet kapitel đŸ™đŸ»

SĂ„ blev superstripsene fra operationen byttet ud med nogle nye i et lidt enklere design, og lĂŠgen konstaterede, at det hele heler fint.

Den partielle masektomi jeg fik foretaget for tre uger siden, blev det sidste kapitel i min cancerrejse, og jeg er nu blevet friskforklaret.

Ømheden kan vare ved et stykke tid endnu, men efter 239 dage med frygt og usikkerhed kan jeg endeligt lukke det kapitel, der har givet sÞvnlÞse nÊtter, angst og uro.

Jeg burde juble og danse, men lige nu er der kun et vakuum tilbage der, hvor rĂŠdslen sad.

Den nÄede at vokse sig stor, indtil jeg indsÄ, at jeg var nÞdt til, at stole pÄ processen, og under dette sidste lÊgebesÞg overtog det vakuum hele hjernen, som en blÊksprutte pÄ steroider. Men nu trÊkker den sig langsomt tilbage, en millimeter ad gangen.
Jeg trĂŠkker vejret dybt og inderligt.

Jeg sidder nu i solen i haven med en kop kaffe. TÊnker pÄ alle, der ikke fÄr den besked, jeg modtog, alle, der gÄr der med den samme frygt og gÄr ud igen med angsten som en stor, tung klump i maven og en tid med smertefuld usikkerhed og hospitalsbesÞg foran sig.

TÊnker at selvom min krop er medtaget, er jeg sund. En tÄre triller ned af min kind, en glÊdestÄre.

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan fĂ„r man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dĂž af det. FĂždt i 1973, gift, 4 vidunderlige bĂžrn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian BarrĂ©s Syndrom, stĂŠdig kĂžrestolspilot med stor kĂŠrlighed til livet pĂ„ trods af modgang. Efter i mange Ă„r, at have fokuseret pĂ„ at leve med sygdom inde pĂ„ livet og pĂ„ at nĂŠgte at blive mine diagnoser, forsĂžger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik pÄ et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: