Når det lille bliver stort.

Bedre sent end aldrig, og det var stort for mig, at kunne hoppe med på vaccinations vognen og indtræde i den lidt mere beskyttede verden, efter at neurologerne ændrede deres rekommendationer vedrørende Guillain Barrés Syndrom og vaccination. Så hvis alt er går vel er jeg færdigvaccineret inden jul.


Fejrede begivenheden med en runde ned om BunkefloStrand Änger og hjem gennem reservatet.
Lidt træt og øm men mange funderinger lettere med udsigten til et mildere forløb, hvis jeg skulle blive smittet.

Øresundsbroen set fra BunkefloStrand Ängar
Et lille stik men stor effekt.

Afventer stadig svar på om, influenza vaccination så også er tilbage på menuen, men sygeplejersken på vårdcentralen mente ikke, at det var klogt at tage dem begge samtidigt, når nu man var et lidt specielt tilfælde, der er jo ingen grund til, at udfordre skæbnen. Og jeg har ikke være t specielt heldig i helselotteriet. Hvis man altså sortere ren overlevelse fra, alle mine mange danse med døden i sepsisens skygge har ikke gået lige smidigt.💃🏻

12/11/21 du var en fin dag❤️

Ville gerne have lagt musik på billedet, for at illustrere (🎶) hvor stort det er for mig, men ligger istedet Pointers Sisters her med “I’m so exited”.

Lørdag var armen øm, som havde jeg fået et gedigent ‘trælår’… på armen.

Og natten til søndag vågnede jeg tænderklaprende med plus 40° i feber, og da min nye normale kropstemperatur ligger på 34.3°, var dette hårdt.

Min indre termostat har været i udu siden min Guillain barrés syndrom gjorde indtog i mit liv i 2014. Ligesom jeg ikke længere kan sige om noget er koldt eller varmt, spids eller stumt.

Man lærer, at navigere i livet, de manglende sanser til trods. Jeg bliver lige overrasket over, hvor formidabel kroppen er til at tilpasse sig, hver gang det sker, og med det hylster, jeg er blevet tildelt, sker det ret ofte.

Øresundsbro set gennem sivene på BunkefloStrand Ängar.

Så idag forekommer det som en befrielse, at det er tirsdag, det betyder, at jeg på mirakuløs vis overlevede både søndag og mandag, så det bliver en fantastisk tirsdag.

Jeg udfordrer dig til, at lade hver dag føles som en fredag. (Eller hvilken dag, der nu er din favoritdag.) Giv dig selv lov til at være lykkelig hver dag.

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: