Onsdag den første december.

Startede morgenen med et afsnit; jul i gammelby. Og mens jeg spiste mit æg og drak en kop kaffe, genså jeg Jul på Vesterbro

Elevatoren gik i strejke og gårdagens skurrende lyd, blev idag til en intensiv vægren af andet end at åbne og lukke døren, så jeg sad 15 minutter og trykkede på knapper, der var ekstremt usamarbejdsvillige.

Men jeg nåede frem et minut for sent til morgongymnastik i idrætshallen, der begyndte kl.9:00, 1/2 times intensiv coretræning med indbygget knæk og knas.

Derefter direkte videre til fysioterapien. Min fysioterapeut var sløj og derfor blevet hjemme, så en af fysioterapeut studenterne overtog min supervisering. Så det blev til et kvarters ’pumpning’ på den siddende crosstrainer NoStep og det gik knap så hurtigt, som igår.

Derefter øvelser på briks.

Tips og tricks noteredes.

Efter frokost var der ‘fælles’ håndtræning for hold, inden mit individuelle pas med arbejdsterapeuten.

Så skulle vi have bålhygget ved glashuset nede ved havet, men det satte snevejret en stopper for.

I stedet blev det til en kop varm te og en meget juleduften, sprød og saftig clemmentin, mens elevernes fra musiklinien bød på underholdning, alt fra solooptrædener, til Richard Clayderman’s version af Mariage d’amour oprindeligt komponeret af Paul de Senneville i 1979.

Richard Clyderman’s Mariage d’amour.
StatusQ i fri fortolkning.
Whitney Houston med liv og sjæl.

Der var Status Q, og med en anden tekst, Chris Isak’s Wicked Game, Christina Perri’s A Thousand Years og afslutningsvis Whitney Houston fremført med hjerte og sjæl.

Der var en kort pause inden aftensmaden, som jeg seriøst overvejede at skippe, men da jeg også havde skippet frokosten, tvang jeg mig til at spise en halv bagt kartoffel mens jeg kiggede ud på sneen.

Bagt kartoffel, selvreflektion og lysestage i XXL.

Desværre var den evigt obstruerende mave ikke tilfreds med serveringen, så den blev pænt sendt retur uden yderligere overvejelser.

Så udmattet faldt jeg i søvn.

Prøvede at bevæge mig ned til de frivillige aftenaktiviterne med boccia og golf i idrætshallen men måtte fravælge dem endnu en gang, fordi hjernetræthe

Døsede af og vågnede halv elleve, hvor jeg ringede og sagde godnat til Kristian, som havde hjulpet Max med at blive installeret.

Fik børstet tænderne og faldt atter hen med en lydbog i ørene.

Fik temperaturen en anelse op fra de 13°, og der er ikke åndedrætståger, når jeg trækker vejret i soveværelset.

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: