Stod op kl.05:30 og lavede mine morgenøvelser, bryggede en kop filterkaffe mens jeg kiggede ud på den slud, der beslutsomt spredte det våde element.
Der er 13° i soveværelset, så jeg er glad for mine varme sokker, og de ekstra tæpper jeg altid har med ‘på tur’.
Har nu sat alle termostater op på fuld styrke.
Julekalender #1 og #2 er afviklet, da jeg kører ned for at spise et æg, drikke et glas proviva og nyde en kaffe latte, mens jeg studerer ‘lysestagen’.
Kl.9:00 begynder morgengymnastikken, efterfulgt af et individuel pas med fysioterapeuten.
Idag er der ydermere et pas med kørestolsteknik inden frokost, og ellers ligner skemaet igår, men først fælles håndtræning inden den individuelle arbejdsterapi/ergoterapi. (På grund af personalebrist og en kommunikationsbrist, blev det egentræning på min nye ‘ven’; NuStep. Og så er der indlagt et ombæring stationstræning med fysioterapeuten efter eftermiddagskaffen, som også er ændret til egentræning, men så har jeg mulighed for at få has på bækkenløftsøvelsen.
Fysioterapeuten kom forbi værelset inden håndtræning og forklarede, at de var kede af miskommunicationen, bun havde haft barn syg igår og jeg skulle så have været i bassinet og skippet morgengymnastikken, men ærlig talt tror jeg ikke jeg havde klaret bassintræningen idag.
Personalebrist på grund af sygdom gør jo desværre, at eftermiddagstræningen er egentræning, men det er helt ok, jeg arbejder videre med med med bækkenøvelsen, og der er bestemt plads til forbedring.
Bækkenløftet med forsøg på korrekt aktivering af bækkenbund, jeg blev opfordret til at tage en bold mellem knæene for bedre (og måske mere synlig) kontrol, men med armene over kors får jeg ikke bækkebunden op… endnu. Det har hidtidigt været armene, der lagde grund for løftet.
25 minutters forsøg på selvcykling. (Kønt var det ikke og maskinen målte at jeg brugte højre en mere end venstre, 60/40, derefter 10 minutter hvor motomed’en aktiverede benene og så var der ikke mere at give.
Jeg er overrasket over, hvor hjernetræt jeg bliver, når jeg bare forsøger, at lave de programsatte aktiviteter.
Morgengymnastikslæreren bemærkede, hvor koncentreret jeg var for, at få kroppen til at lystre, og kunne også se, når lemmerne bare kørte deres eget show, uanset mine viljestyrede ønskemål.
Der mærkes så tydeligt, at jeg skal tænke ALLE mine bevægelser uanset om, det er at tage tøj på, at åbne en dør, trykke på en elevator knap eller få Wheelie til at bevæge sig. Eller det er en fysisk aktivitet, med skulderrulninger og forsøg på benløft.
Det kan godt være, at det ser let ud, selv at pille et æg uden at det går i smadder, men det krævede faktisk et ekstra æg idag fordi det første gik i stykker.
Jeg sov fra aftenmaden, så nu en næringsdrik inden jeg kapitulerer for idag.
Jeg kan mærke hjernetrætheden ved, at ordene forsvinder. Eller rettere dukker på en blanding af polsk, tysk, fransk, latin, svensk og dansk og indimellem et par spanske gloser, og jeg kan slet ikke spansk udover turistfraserne. Så jeg lytter, når kroppen hvisker, for jeg har ikke bruge for en hjernenedsmeltning a la den jeg fik, den gang jeg tog i for meget på et af Neuro’s lerkurser.
Det tog mig det meste af det forår at genvinde ‘fatningen’ igen.
Jeg nåede, faktisk ud, men sneen sprak under kørestolens tyngde, og så begyndte de velkemdteyd af hjul, der spinner, så jeg skyndte mig ind igen.
Så tak for idag Valje, vi ses imorgen, med kulørte julelys, optimisme og et gran i håret, det er trods alt, den første fredag i december.
Kronisk levende 