Bliv bekvem med det, der ligger udenfor din bekvemshedssfære

Vi har alle en tærskel for hvad der er ubekvemt eller direkte ubehageligt. Hvor denne tærskel ligger, varierer fra person til person. Jo højere din tærskel er, jo mere komfortabel er du med at være udenfor din komfortzone. (Bekvemmelighedssfære)

Der er dog trin, du kan tage for at gøre det lettere at træde uden for din komfortzone uanset dit naturlige komfortniveau.

Vigtigheden af at være bekvem udenfor sin komfortzone og sætte prioriteringer.

Der opstår mange situationer gennem livet, hvor vi vil befinde os udenfor vores komfortzone, og de er vigtige for, at vi kan vokse og lære. Vil du eksempelvis være stærkere, kan du træne din fysik. Hvis du vil forbedre dine skrivefærdigheder, bør du skrive oftere i stedet for at sidde derhjemme og skrolle på sociale medier eller begrave dig i diverse streamingtjenester. Hvis du altid bliver i din komfortzone og undgår situationer, hvor du måske kan fejle eller som du synes er ubehagelige, så efterlader det dig ingen mulighed at vokse som individ.

Hvorfor nogle mennesker er mere komfortable med at være ubekvemme.

Nogle mennesker er naturligvis mere komfortable med at kaste sig ud i at prøve nye ting i livet; dette er det modsatte af det, der er kendt som adfærdsmæssig hæmning. Nogle mennesker er dog mere komfortable udenfor deres komfortzone, simpelthen fordi de har valgt konstant at strække deres grænser.

En alternativ form for håndtræning er for mig, at male, jeg er mest bekvem med akrylmaling, hvor imod akvarelmaling er langt udenfor min komfortzone. Jeg plejer, at bruge for meget vand, ødelægge både papir og processen med at frembringe et motiv. Men nogle gange skal man bare presse sig selv lidt og udfordre sine valg, og ikke altid bare vælge det sikre.

Disse mennesker har allerede for vane at presse sig selv til deres grænser, så de ved, hvordan det er at være uden for deres komfortzone. Disse mennesker har en øget tolerance for ubehag, fordi de er blevet desensitiserede over tid. Konstant at stå over for nye vanskelige situationer og lære af dem har efterladt dem stærkere, end de var før.

I starten vil det være svært, at føle sig godt tilpas med at opleve nye situationer, men efterhånden som du får erfaring og lærer af dine fejl, bliver det lettere.

Selvlært erfaring.
Hvad er forskellen mellem at være ukomfortabel og være bange?

At være ukomfortabel betyder, at du er i en situation, hvor tingene er ukendte, uden for normen og til og med uforudsigelige. I modsætning hertil indebærer det at være bange, frygt eller angst for, at der sker noget farligt med dig selv eller andre. Du kan være ubekvem uden at være bange. At være ukomfortabel er en normal og sund tilgang til livet, som ikke altid kan undgåes. Når man oplever noget nyt eller anderledes oplever folk oftest en eller anden form for ubehag, men sidenhen tilpasser man sig situationen efter at man er blevet vant til den.

Nøglen er kundskab og øvelse, at opnå tryghed i den nye situation. Hvis man på den anden side altid oplever intens frygt eller angst i nye situationer kan dette være et tegn på mentale udfordringer som man bør få hjælp med. I mit tilfælde har jeg været i kontakt med både en psykiater og sidenhen psykolog for at finde nye værktøjer, så jeg har kunnet kapere de daglige udfordringer livet ofte byder på.

Sådan omfavner du ubehag.

At omfavne ubehag vil ikke være let, men det kan være nødvendigt, hvis du vil opleve personlig vækst. Det første skridt er, at anerkende de ting, der gør dig utilpas og vide, hvordan de får dig til at føle og hvorfor. Dette vil gøre det muligt for dig at identificere, hvilke typer oplevelser du skal opsøge og prøve af. At kende de unikke udløsere, der gør dig utilpas og møde disse udfordringer i stedet for at vende dig væk fra dem, er den bedste måde at lære og vokse på.

Den eneste vej til virkelig viden er erfaring.

Et menneske, der aldrig har lavet en fejl, har aldrig prøvet noget nyt.

Albert Einstein

Nedenfor kommer nogle forslag til at takle ubekvemheden.

Tag risici og udfordre dig selv ved at gøre ubekvemme ting.

Gør noget, som du er ubekvem ved at gøre, selvom det ikke resulterer i øjeblikkelig positiv feedback eller belønning. At have erfaring med at “gøre” bygger tillid og hjælper med at opbygge færdigheder til at håndtere fremtidige problemer, der kan opstå uden for din komfortzone.

Prøv nye ting så som nye fødevarer eller en ny aktivitet.

Vær fordomsfri og fleksibel. Dette udvider dine horisonter og udsætter dig for nye oplevelser, der kan være gavnlige for at hjælpe dig med at vokse på et personligt plan.

Udforsk nye oplevelser, selvom de er anderledes end det, du er vant til.

Hvis man altid gør, som man altid har gjort, får man altid det samme resultat. Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem. Vær en elev af verden og stil spørgsmål. Ved at gøre det, vil du lære nye ting og blive udsat for forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Dette vil gøre dit liv mere tilfredsstillende, selvom det til tider gør det uforudsigeligt eller til og med ubehageligt.

Bliv fortrolig med ubehag i sociale omgivelser.

Prøv at være mere social og acceptere det ubehag, der følger med. Over tid vil du blive en bedre conversationalist, lære at interagere med mennesker i forskellige situationer og måske til og med få nye venner.

Tag risikoen for at blive afvist og mærk det ubehag, der følger med. At tage chancer hjælper dig med at vokse som person. De fleste mennesker vil beundre dig, fordi de ved, hvor meget mod, det krævede at tage en sådan handling.

Bliv komfortabel med at være anderledes.

Omfavn at du skiller dig ud i stedet for at forsøge at være som alle andre. At gøre det hjælper dig med at indse, at det er okay ikke at passe ind i mængden, og at der er andre mennesker, der har det på samme måde som dig. Vi er alle forskellige.

Bliv komfortabel med at udfordre overbevisninger, ideer eller meninger om dig selv og andre. Det er okay, at sætte spørgsmålstegn ved noget.

Lav en liste over fem ting, som du virkelig gerne vil gøre, der gør dig utilpas. Lav et løfte til dig selv om langsomt at gå gennem din liste og fuldføre opgaverne.

Sådan føler du dig mindre sårbar, når du er uden for din komfortzone.

Det er nemt at begynde at føle sig sårbar, når du er uden for din komfortzone. Hvordan kan du føle dig mindre sårbar? Nedenfor er nogle tips til, hvordan du føler dig mindre sårbar, når du er uden for din komfortzone.

•Stop med at sammenligne dig selv med andre og fokuser på din egen personlige vækst.

Alle er på et andet niveau, og alle vokser på deres egen måde. Hvordan kan du fokusere din energi på dig selv i stedet for at sammenligne dig selv med andre?

•Start i det små, når du prøver noget nyt.

Den bedste måde at starte på, er med babyskridt, såsom at tage et skridt hver dag mod den retning, der interesserer dig. Hvordan hjælper dette? Det virker, fordi det gradvist udsætter dig for en ny oplevelse. Hvordan kan du tage babyskridt i stedet for at springe lige frem?

•Fortæl dig selv, at andre mennesker også er uden for deres komfortzone.

Alle er i en anden situation, så husk, at ikke alle har det let. Selvom det kan se ud som om de gør det, er det vigtigt at huske, at alle går igennem deres egne vanskeligheder. Hvordan hjælper dette? Hvis du ser en anden kæmpe, kan du indse, at du ikke er den eneste person, der bliver nervøs eller er ubekvem.

•Øv mindfulness og meditation for at bevare fodfæstet.

Næste gang du er i en ubekvem situation, så prøv at forblive rolig og gentag gerne et mantra, der vil forhindrer dit sind i at spinne ud af kontrol. Du kan vælge at sige ting som “Jeg er sikker, jeg er stærk og jeg klarer det her” eller forestille dig, at dine følelser skyller væk med hver bølge, der styrter ned på kysten. Selv bruger jeg ofte; jeg kan, jeg vil, jeg skal. Og så har min mand lært mig; at der ikke findes problemer, bare opgaver af forskellig sværighedsgrad.

•Lav aktiviteter med en ven eller få lidt øvelse.

Du kan eksempelvis gøre din liste over fem aktiviteter mere overkommelig ved at gøre aktiviteterne med en ven. Andre kan have brug for øve sig på forhånd eller i det mindste vide, hvordan de arbejder for, at føle sig mere komfortable. Min tilgang med at se ting, som opgaver, istedet for problemer, giver mulighed for, at dele opgaven op i mindre delopgaver og dermed også bedre overblik. Med andre ord, få støtte eller lav noget research.

Husk, altid at prioritere dit velbefindende først.

Selvom det er vigtigt at skubbe dig selv uden for din komfortzone, så vær opmærksom på, at hvis du føler dig ekstremt ubekvem eller bange, kan det være bedst at bakke ud i et stykke tid. Og vælge det sikre alternativ.

For nogle mennesker kan angst være svækkende og altopslugende. Hvis du oplever alvorlig angst eller frygt, kan dette være et tegn på en angstlidelse, som kræver professionel behandling. Kontakt din læge, hvis du er bekymret for, at din frygt eller angst er mere, end du kan håndtere på egen hånd.

At stress påvirker kroppen, kan vi alle kan mærke.

Når du føler dig stresset, tændes forskellige ikke-viljestyrede/ kontrollerede kropsfunktioner, såsom øget åndedræt og muskelspændinger, men der er også et væld af kemiske, såsom hormonelle reaktioner i kroppen.

Kortsigtet udgør det ikke et problem, men du går med en konstant stresspåslag i lang tid, beskadiger det kroppens indviklede systemer, der ikke er lavet til den ekstreme stress.

Det er heller ikke så simpelt som det er ekstern stress, der skal tage for at det skal være skadeligt.

Selv medfødte svagheder, både mentale og kropslige, bidrager til, at nogle mennesker har en lettere tid at udvikle stressrelaterede psykosomatiske symptomer.

Forbindelsen mellem krop og sind er reel, men det betyder ikke, at det altid er let at forstå. Når det kommer til at få dybere indsigt i din mentale sundhed og trivsel, og husk venligst at jeg ikke er læge, men patient med lang tids erfaring og et nysgerrigt sind, der gerne vil forstå, hvordan vi hænger sammen. Hvorfor krop og knop reagerer som de gør. Jeg vil så gerne hjælpe andre i samme båd, og måske hjælpe nogen til at gøre deres rejse lettere.

Kilder;Kampman O, Viikki M, Leinonen E. Anxiety Disorders and Temperament-an Update Review. Curr Psychiatry Rep. 2017;19(5):27. doi:10.1007/s11920-017-0779-5

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: