Hindsight 20/20

I bagklogskabens lys træffes alle de perfekt beslutninger, for facittet er i hånd. Og valg kan efterrationaliseres.

Sådan så livet ud på denne dag i 2014. Lidet vidste jeg, at jeg 6 dage senere ville blive hentet i en ambulance og måtte tilbringe de næste +7 måneder på henholdsvis intensiv afdelingen, Neuro obs, neuro, gastro, Lundavägens korttidsboende og afslutningsvis Orup rehabiliteringssygehus.

Jeg bevæger mig op og ned gennem livets bølgedal … hvem har sagt det skal være nemt …

Et tilbageblik idag, for jeg henter styrke i de kampe, jeg allerede har kæmpet, som har gjort mig klogere på mig, min krop, min tankevirsomhed og min styrke.

En tåre på min kind … Kira synger nænsomt; I´m losing You … men denne gang er det mit valg … At sætte det sidste punktum …

Et smil i vinden, fang det gem det i dit hjerte, du fortjener det …dagen i dag har budt på Déjà vu i form af gamle dagbøger. Foruden et ihærdigt forsøg på, at gøre mig klar til observatørrollen, når Neuro’s ekstra kongress snart løbet af stablen.

Min dagbog bliver gemt væk igen, men jeg vil altid være artisten med det skrøbelige hjerte… der balancerer på livets line … den tynde is … men lander blidt i lykkeland … for det kan tankens kraft … Jeg er på rette vej … jeg er kommet SÅ langt.

Når du hjælper andre, gør det dig stærk. Og når andre bruger det de har lært af dig, så mangedobles din indsats i verden.

Man kan tale hele livet, uden at vide hvad man skal sige, eller gå på alle veje uden at vide hvor man skal blive.

Man kan være tusind år og aldrig have levet, for hvad er tid der går, mod det du har bedrevet. Vi ses måske hvem ved … et eller andet sted … vi ses måske hvem ved … men hvor du end går hen så tag mine ord med.

Man kan læse hele livet og kun komme til side 9, eller danse hele natten selvom festen er forbi, man kan tænke tusindvis af tanker og aldrig blive klogere, for tanker bliver til tåger, hvis man intet vover.

Øresundsbroen fra udsigtspunktet 10/8 20:53 . Eet minut og solen er gået ned for idag.

Offentliggjort af kronisklevende

Hvordan får man puttet ’lev’ ind i overlev igen. Det er farligt, at leve, man kan dø af det. Født i 1973, gift, 4 vidunderlige børn, Cand.Jur. Har kronisk intestinal pseudo obstruktion (CIPO), gastroparese og Polyneuropati AMSAN en subversion af Guillian Barrés Syndrom, stædig kørestolspilot med stor kærlighed til livet på trods af modgang. Efter i mange år, at have fokuseret på at leve med sygdom inde på livet og på at nægte at blive mine diagnoser, forsøger jeg i dag at bringe mere liv i livet og ikke bare overleve. Dette er min rejse som kronisk levende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: