Vågnede 03:55 imorges.
Troede at jeg straks skulle op, og da jeg indså at jeg var en time forud, var det for sent, at falde i søvn igen, så jeg stod op 05:07 forbløffende frisk, gårdagens fødselsdagsfejring taget i betragtning.
Da ‘rejsen’ forgår med Emanuella 👩🏻🦽, hjalp Kristian mig ud med tasken.
Bilen var kommet, så der var ingen spildtid idag.
Trafikken gik strygende, og vel fremme hjalp färdtjänst chaufføren mig med at slæbe oppakningen ind.
Don’t count the days. Make the days count.
Have a fantastic Friday and a blessed weekend 🙏🏻🌷 On my way. https://youtu.be/Ae9Xud_dlGQ
Og da jeg var i god tid nåede jeg at få nøglen til værelset inden personalet gik igang med deres brandøvelse.
Jeg kunne derfor finde badetøjet frem, allerede inden jeg drak en kop velfortjent morgenkaffe, og drak et glas proviva.
For efter præsentationen af Valjeviken med indbygget rundtur var det tid til en tur i bassinet.
Mulighed for at teste bassintræning/vandgymnastik, som rehabilitering var dagens første udfordring.
Vand er et blødt træningsværktøj, der giver passende modstand til musklerne og dermed er optimalt som tilpasset træningsform for neuroligisk påvirkede muskler.
Vi havde mulighed for at klæde om på værelset, og de havde allerede ekviperet is med lånebadekåber og ekstra håndklæder.
Men manøvren med at tage et brusebad inden og efter bassinet koster også en del ‘skeer’ på kontoen.
Derefter var der mulighed for på egen krop at prøve siddende gymnastik, det styrker torso stabilitet og balance. Nogle af de kropsfunktioner, der påvirkes af flere forskellige neurologiske diagnoser er torso stabilitet og balance. Valjeviken viser forskellige øvelser og giver os ‘redskaber’ som man sidenhen kan benytte sig af på hjemmefronten til daglig træning.
Efter et par indbyggede kaffepauser, lunch og aftenmad var det tid til et afsluttende punkt på programmet, (hvis man ser bort fra aftenteen/kaffen og en bid brød for dem der kan/vil have lidt at sove på.)
En mindfulness promerulle/spadseretur; brug dine sanser som rehabilitering i naturen. Hjernetræthed er et gidsel for de fleste mennesker med neurologisk diagnose.
8.April 2022
Valjeviken 19:17
🌅19:57
Marimo moskugler. På trods af deres navn er marimo moskugler faktisk en algeart. På dansk bliver de kaldt for gedebolle, et lidt besynderligt navn.
Disse finurlige moskugler vokser mange steder i Europa på bunden af søer, og ifølge Wikipedia vokser de største i Japan. Her i Danmark vokser de kun naturligt i Sorø Sø. Mange bruger moskugler i deres akvarier. Marimo moskugler vokser dog meget langsomt, kun 5 millimeter om året. Så de moskugler man ofte kan købe, er allerede 10-20 år gamle! Det synes jeg er ret vildt at tænke på.
…
Nu hev en medkursist den op af vandet ved Valjeviken; så på svensk …
Det botaniska namnet för dessa fascinerande gröna bollar är Cladophora aegagropila, vilket förklarar varför bollarna ofta kallas Cladophora bollar. “Moss” -boll är en felaktig förändring, eftersom Marimo-mossbollar helt och hållet består av alger – inte mossa.
I deras naturliga livsmiljö kan Marimo-mossbollar så småningom nå diametrar på 20 till 30 cm, även om din hemvuxna Marimo-mossboll förmodligen inte blir så stor – eller kanske kommer de att göra det! Mosbollar kan leva i ett sekel eller mer, men de växer långsamt.
…
Marimo were first described in the 1820s by Anton E. Sauter, found in Lake Zell, Austria. The genus Aegagropila was established by Friedrich T. Kützing (1843) with A. linnaei as the type species based on its formation of spherical aggregations, but all the Aegagropila species were transferred to subgenus Aegagropila of the genus Cladophora later by the same author (Kützing 1849). Subsequently, A. linnaei was placed in the genus Cladophora in the Cladophorales and was renamed Cladophora aegagropila (L.) Rabenhorst and Cl. sauteri (Nees ex Kütz.) Kütz. Extensive DNA research in 2002 returned the name to Aegagropila linnaei. The presence of chitin in the cell walls makes it distinct from the genus Cladophora.
The algae was named marimo by the Japanese botanist Takiya Kawakami in 1898. Mari is a bouncy play ball. Mo is a generic term for plants that grow in water. The native names in Ainu are torasampe (lake goblin) and tokarip (lake roller).[Irimoto, Takashi. 2004. Creation of the Marimo Festival: Ainu Identity and Ethnic Symbiosis. Senri Ethnological Studies 66:11–38.]
They are sometimes sold in aquariums under the name “Japanese moss balls” although they are unrelated to moss. In Iceland the lake balls are called kúluskítur by the local fishermen at Lake Mývatn (kúla = ball, skítur = muck) where the “muck” is any weeds that get entangled in their fishing nets. The generic name Aegagropila is Greek for “goat hair”.
Jo tak, fatiguen ligger som en dis over hjernen og ordene kommer på alle de sprog, jeg besidder, hvilket besværliggør samtale, når man konstant, skal vurdere om det er tysk, fransk, engelsk, latin eller dansk, når det egentlig bare er det svenske man vil have. Så lidt over 20:00 kapitulerede jeg for idag.
Tak for en fin dag idag, Valjeviken og med Friskvårdskursister.
PS har du ikke stiftet bekendtskab med Neuro, specielt Neuro Skåne og Neuro Malmö kan jeg varmt anbefale at ta et kig.
https://neuro.se
https://neuro.se/forening/hitta-foerening-geografiskt/
Forbehold for slå og taste fejl, som kronisk syg med motoriske, sensoriske og autonome udfordringer skal alle slag tænkes, det lykkes ikke altid lige optimalt❤️
Kronisk levende 