Kiropraktorbesøg

Livet gør bare ondt ind imellem og siden vores hus-kiropraktor gik på pension, er rygsmerter og deslige bare blevet ignoreret i stor stil. Og det er så IKKE en en metode, der kan anbefales. Så da livet, men alle dets ombygninger, tilbygninger og aktiv rehabiliteringstræning, satte en gedigen kæp i hjulet, i en sådan gradFortsæt læsning “Kiropraktorbesøg”

Når virkeligheden rammer hårdt.

Ikke lige sådan jeg havde troede min weekend skulle være.Prøver virkelig at være positiv, men mavekramperne og kvalmen har efterladt mig fuldstændig orkesløs, og ude af stand til at føre en samtale; havde jeg kunnet få en färdtjänst bil var jeg ’stukket af’, havde kastet handsken og håndklædet i ringen og var kørt hjem. StienFortsæt læsning “Når virkeligheden rammer hårdt.”

Weekend på Valjeviken.

At være rehabiliterings’gæst’* på Valjeviken er meget anderledes end når vi kommer på Neuro’s forskellige aktivitetskurser, selvom de har rehabiliteringsislæt. *Valjeviken omtaler ikke sine rehabiliteringspatienter, som patienter, men som gæster, hvilket jeg synes er et meget positivt tiltag. Weekenden byder på lidt mere fred og ro, alene af den anledning af de omsorgsfulde fysioterapeuter, ergoterapeutet,Fortsæt læsning “Weekend på Valjeviken.”

Den første fredag i december.

Holy moly.Dagens morgengymnastik gik forholdsvis gnidningsløst, når man ser bort fra det faktum, at jeg stødte på en god Neuro ven, som jeg slet ikke har registreret i gangene i løbet af ugen, hvor han har været på dagrehabilitering, undskyld Thomas. Det illustrerer ret konkret hvor meget koncentration træningen har krævet. Derefter individuel fysioterapi ogFortsæt læsning “Den første fredag i december.”