Helt seriøst!Spørg dig selv, hvad der er i din kop?? Du holder en kop kaffe, og nogen støder ved et uheld ind i dig, hvilket får det til at spilde kaffe overalt. Hvorfor spildte du kaffen? “Fordi nogen stødte ind i mig.” Forkert svar. Du spildte kaffen, fordi der var kaffe i din kop. HvisFortsæt læsning “Hvad indeholder DIN kop?”
Tag Archives: stædighed
Diagnose dagen 28.april.
Diagnose dagen er altid følsom❤️ Men på dage som disse hvor livslyst og livsvilje absorberes af den uendelig smerte, er det vigtigt at minde sig selv om, at stole på processen. Heldigvis glemmer man jo hvor slemt det har været, når det er overstået, og jeg har jo været her før … liggende i enFortsæt læsning “Diagnose dagen 28.april.”
Aghhh!
Sikke en møgdag.Noget så simpelt som en gipsning er bare ikke sjovt, når man et hypersensitiv.Dagens gipsføleforstyrrelse føles som nogen har drejet strømpen, halvvejs på foden og så lige smidt lidt småsten ind i mixet. Jeg forlod ortopeden kl.10:30, og foden har været i konstant krampe siden. Konsulterede gipsteknikeren ved middagstid, og han sagde, atFortsæt læsning “Aghhh!”
Livet sker mens vi laver planer.
Mammografi, aflysning og sidste øjebliks ændrede planer
Hindsight 20/20
Et tilbageblik idag, for jeg henter styrke i de kampe, jeg allerede har kæmpet, som har gjort mig klogere på mig, min krop, min tankevirsomhed og min styrke.
Bliv bekvem med det, der ligger udenfor din bekvemshedssfære
En alternativ form for håndtræning er for mig, at male, jeg er mest bekvem med akrylmaling, hvor imod akvarelmaling er langt udenfor min komfortzone. Jeg plejer, at bruge for meget vand, ødelægge både papir og processen med at frembringe et motiv. Men nogle gange skal man bare presse sig selv lidt og udfordre sine valg, og ikke altid bare vælge det sikre.
En livsreminder.
Husk at sætte livet og døden på dagsordenen mens du kan.
Man skal have lov til selvbestemmelse, men som certificeret kørestolspilot med flere autoimmune kroniske sygdomme inde på livet, kan jeg blive skræmt af, de moralske og etiske linier, der skal krydses.
Oplever medpatienter, der reelt frygter for, at nogen anden (social og sundhedspersonel, læger, samfundet) beslutter, at nu er de blevet for dyre, at holde i live, så nu må vi hellere hjælpe dem herfra. Med mere eller mindre ufrivillig aktiv dødshjælp.
I det akutte stadie, hvor depression er en helt naturlig del af det kroniske forløb, frygter jeg, at man kan komme til at vælge permanente løsninger, på temporere problemer.
Livet er det der sker, mens vi har travlt med lave planer, og ofte bliver livet ikke som vi havde tænkt os, men gør det vore liv til dårlige liv, eller uværdige liv.
Livet er en stadig proces, en rejse om man vil, og når man først har indløst billetten, så er der ikke rigtig nogen vej tilbage.
Kronisk levende 