Sikke en møgdag.Noget så simpelt som en gipsning er bare ikke sjovt, når man et hypersensitiv.Dagens gipsføleforstyrrelse føles som nogen har drejet strømpen, halvvejs på foden og så lige smidt lidt småsten ind i mixet. Jeg forlod ortopeden kl.10:30, og foden har været i konstant krampe siden. Konsulterede gipsteknikeren ved middagstid, og han sagde, atFortsæt læsning “Aghhh!”
Tag Archives: opgivenhed
Av!
Efter gipsningen var jeg super optimistisk, med hensyn til hvordan dette gipsprojekt skal løbe af stablen, men efter en næsten søvnløs nat, hvor smerterne vækkede mig 4-6 gange i timen fra kl.01:07 og frem til 05:00, hvor al ro var definitivt slut, var jeg knap så optimistisk. Onkel Google blev konsulteret og var fuld afFortsæt læsning “Av!”
Det bliver en lang november og december.
🥺 Den oprindelige ortopædkirurg Maria Cöstas, der ellers er flyttet til Stockholm, kommer ned og udfører operationen af min venstre ankel den 13. December på Trelleborg Sygehus. Hun har gennemgået, hvordan man flytter senerne, der trækker foden indad, udad i stedet.Desværre kræver min spidse fod nok, at man også skal gribe fat i knogleknuseren ogFortsæt læsning “Det bliver en lang november og december.”
Forventningsafstem livet.
Faldt over dette remix af Dax’ To Be A Man. Og alle de ekstra vers og indput, er velkommen i diskussionen af de roller vi giver hinanden, i den interaktion vi kalder livet. I er aldrig alene❤️ Lyrics [Chorus: Dax] I can’t hide myself I don’t expect you to understand I just hope I canFortsæt læsning “Forventningsafstem livet.”
Tyndslidt.
Efter nogle meget sorte uge prøver jeg at få lidt farve ind i livet igen.Bare minimum. Jeg er tyndslidt, alla følelserne med hensyn til min status som forældreløs, almen panik i forb. med kontakt med banker, forsikringer mm på opdrag af skifteretten, som burde kunne klares i en håndevending. Men crasher i en krop, derFortsæt læsning “Tyndslidt.”
Anthem.
Der bliver tændt mange lys.Mange reflektioner.Mange sessioner med Basal Kroppskännodom tur/retur👩🏻🦼hvor der indtages natur til fulde i bedste Shinrin Yoku stil; at bade i naturens indtryk, lyde, farver og dufte. Det gode ved dårlige tider er, at man glemmer, hvor dårlige de var, når de bliver bedre.Livet er en rutchebanetur, med bump på vejen, nårFortsæt læsning “Anthem.”
Når livet gør ondt.
Når livet gør ondt… Hvad gør man så!. Hvor går man hen!? Sådan skrev jeg i min dag og på kanten af 2021; hvor livet endnu en gang blev vurderet og revurderet. Jeg har godt nok fået en del andre kort på hånden, end jeg umiddelbart havde forestillet mig, da jeg som ung skødesløst låFortsæt læsning “Når livet gør ondt.”
Mammografi og genindkaldelse.
At vente på en ny undersøgelse og et nyt resultat indebærer ofte en masse bekymring og en strøm af mere eller mindre vallide tanker.
Så det bliver formentlig en uge med rutchebanefornemmelser inden de på næste mandag skal foretage en ny mammografi med flere billeder for bedre at vurdere, hvad de eventuelt har set eller ikke set i brystet.
De skal måske lave en ultralydsundersøgelse, og er vi helt ude på dybt vandt skal de lave et prøveudtag.
En livsreminder.
Husk at sætte livet og døden på dagsordenen mens du kan.
Man skal have lov til selvbestemmelse, men som certificeret kørestolspilot med flere autoimmune kroniske sygdomme inde på livet, kan jeg blive skræmt af, de moralske og etiske linier, der skal krydses.
Oplever medpatienter, der reelt frygter for, at nogen anden (social og sundhedspersonel, læger, samfundet) beslutter, at nu er de blevet for dyre, at holde i live, så nu må vi hellere hjælpe dem herfra. Med mere eller mindre ufrivillig aktiv dødshjælp.
I det akutte stadie, hvor depression er en helt naturlig del af det kroniske forløb, frygter jeg, at man kan komme til at vælge permanente løsninger, på temporere problemer.
Livet er det der sker, mens vi har travlt med lave planer, og ofte bliver livet ikke som vi havde tænkt os, men gør det vore liv til dårlige liv, eller uværdige liv.
Livet er en stadig proces, en rejse om man vil, og når man først har indløst billetten, så er der ikke rigtig nogen vej tilbage.
Når virkeligheden rammer hårdt.
Ikke lige sådan jeg havde troede min weekend skulle være.Prøver virkelig at være positiv, men mavekramperne og kvalmen har efterladt mig fuldstændig orkesløs, og ude af stand til at føre en samtale; havde jeg kunnet få en färdtjänst bil var jeg ’stukket af’, havde kastet handsken og håndklædet i ringen og var kørt hjem. StienFortsæt læsning “Når virkeligheden rammer hårdt.”
Kronisk levende 